31/08/2026
Vi har ledige pladser på yogaholdet på onsdag. Vil du have en gratis prøvetime, så send en mail til [email protected]
Local Fitness Vojens er dit sikre valg af fitnesscenter, midt i Vojens by. Vi tilbyder et væld af ydelser indenfor fitness, træning og sundhed.
I Local Fitness Vojens, finder du et fitnesscenter af høj kvalitet, dygtige medarbejdere, godt udstyr og mange hold. Så der er noget for alle, uanset om du bare vil styrketræne selv, sammen med en ven, eller på hold med andre. Vi går meget op i kvalitet og vælger med omhu vores instruktører, og sikre os at disse bliver veluddannet.
31/08/2026
Vi har ledige pladser på yogaholdet på onsdag. Vil du have en gratis prøvetime, så send en mail til [email protected]
27/08/2026
Savner du den hårde kældertræning i morgentimerne, så se her!
Fra næste uge giver vi den gas på Sparta holdet hver mandag kl 8.30.
Kom og vær med til en fed træning der virkelig batter! 🦸♂
Pssst, følg med her på siden - i næste uge løfter vi sløret for yderligere fire nye hold på holdplanen 😉💃
20/08/2026
Har du prøvet vores yoga hold med dygtige Nana?
Meld dig til i appen allerede nu, så du har sikret din plads.
Og husk at holde øje med vores holdplan som i øjeblikket vokser for hver uge der går 🥳
20/08/2026
💥 NYHED I Local Fitness Vojens – LUNA!
Luna er ikke kun for de unge og veltrænede – den er også fantastisk til ældre. ❤️
Med alderen bliver det ekstra vigtigt at holde kroppen stærk, stabil og sikker i hverdagen. Lunaen udfordrer bl.a. balance, koordination, styrke og stabilitet på en kontrolleret og tilpasset måde.
Det kan være med til at gøre det lettere at:
✅ Bevæge sig sikkert i hverdagen
✅ Vedligeholde balance og stabilitet
✅ Træne kroppens reaktionsevne
✅ Bevare styrke og funktion
✅ Føle sig mere sikker og tryg i sin bevægelse
Og det bedste er, at træningen kan tilpasses den enkelte – uanset om du er nybegynder eller allerede træner regelmæssigt.
👉 Kom forbi og prøv Luna – måske bliver det din nye favorit i træningen! 💪
Træn smartere. Bevæg dig bedre. Opnå mere.
17/08/2026
Har du glemt noget?
Vi drukner i glemte sager og det er på tide at få ryddet op og smidt ud.
Vi har stillet det hele ud foran kontoret. Slå gerne et s**t forbi og tjek om noget tilhører dig, inden det bliver sendt til genbrug i næste uge 🙏😊
14/08/2026
Kære medlemmer.
Nu har jeg efterhånden været på besøg i centeret nogle gange og jeg vil gerne sige tusind tak for jeres varme modtagelse!
Det er en fornøjelse at få små og store snakke med jer alle og ikke mindst høre jeres input til centeret.
Der var i en periode udfordringer med rengøringen af centeret, men takket være vores dedikerede medarbejdere, oplever jeg nu et center som fremstår pænt hver gang jeg har været forbi.
Vi har i løbet af denne uge samt næste uge fået startet/genopstartet flere nye hold op, bl.a. Ryg Fysio tirsdage kl 8.30, Body Fit torsdage kl 8.30 og Yoga onsdage kl 18.30. Jeg glæder mig over vi har instruktører der brænder for deres hold og vores center.
Samtidig vil jeg også understrege at min højeste prioritet i øjeblikket er at få flere hold tilbage på holdplanen hurtigst muligt! Jeg ved mange af jer især savner flere hold i kælderen og selvom det nok ikke lykkedes at få 12 ugentlige hold i kælderen inden 1 september, skal i vide jeg knokler for det.
Kunne du, eller en du kender, have lyst til en uforpligtende snak om muligheden for et job som holdinstruktør (det kan være i alt mellem himmel og jord), vil jeg meget gerne høre fra dig.
En anden ting jeg arbejder på, er at få mere bemandingstid i centeret. Jeg kommer selv til at bruge 29 timer om ugen i vores dejlige center. Derudover søger vi Centerværter som har lyst til at hjælpe med alt lige fra instruktion af maskiner, opfyldning af papir, til hjælp med medlemskab, holdbooking og lign. et par timer om ugen.
Kristina har allerede sagt ja til et job som Centervært hvor hun, foruden ovenstående, vil byde alle vores medlemmer på morgenbrød hver fredag kl 8-10 fra d 28 august.
Har i brug for hjælp eller lyst til en snak, kan i fra d 17 august træffe mig i centeret
Mandag kl 10-14 + kl 17-18 i lige uger
Tirsdag kl 9.15-12
Onsdag kl 9.30-12 + kl 17-18 i ulige uger
Torsdag kl 9.30-12
*Med forbehold ved sygdom, ferie og helligdage
Det betyder ikke at jeg kun er i centret i ovennævnte tidsrum, blot at jeg garanterer at være her i disse tidsrum. I er naturligvis altid velkommen til at prikke mig på skulderen, når i møder mig.
Med venlig hilsen
Marie Thorøe
[email protected]
30/07/2026
Kære gode medlemmer i Vojens
Jeg ved der har været en del uro omkring centret henover sommeren. Jeg er derfor glad - og stolt af - at kunne fortælle jeg tiltræder stillingen som jeres nye centerleder d 17 august.
Jeg bliver et nyt ansigt i jeres center, men fitnessbranchen er langt fra ny for mig. Jeg kommer med flere relevante uddannelser og mange års erfaring, bl.a. i en lang række hold, personlig træning, kostvejledning, samt arbejde som både center- og områdeleder i kæden.
Privat bor jeg i Løjt Kirkeby sammen med mine to børn, Alberte på 4 år og Laust på 9 måneder.
Jeg glæder mig rigtig meget til at få arbejdshandskerne på og møde jer alle sammen.
Hvis der er nogen der har lyst til at hilse på, få en snak om ønsker til centret, eller måske bare hygge lidt ekstra med jeres træningsmakker, tager jeg rundstykker med nu på fredag kl. 8-10.
Jeg håber at se så mange som muligt.
Venlig hilsen Marie Thorøe
10/06/2026
Mathias er der igen i morgen med en bid morgenmad til jer 🤩
Mathias vil være i centeret fra 9.30 til 13 hvor han også er klar til at hjælpe jer med at komme over på det nye adgangssystem 🥰
Vi ses 9.30 i morgen 🫶
Kom forbi i morgen torsdag kl 9.30 så vil Mathias stå klar med morgenmad til jer 🤩
Mathias er også klar til at hjælpe jer over på det nye adgangssystem 🥰
09/06/2026
Vidste du godt at massage stolen er gratis 1 gang?
Prøv den næste gang du er i centeret inden din træning eller efter dit bad 🤩
Stolen startes via appen 💪