31/08/2026
🏃♀️🏃♂️ FULD FART FRA START – NYT LØBEHOLD FOR 8-11-ÅRIGE.
I dag tog vores nye løbehold for 8-11-årige hul på træningen – og der blev lagt ud med masser af humør, gåpåmod, leg og løbeskridt.
Thelma Hansen og Helle Iversen stod sammen med deres hjælpere for en sjov og varieret træning, hvor der både var plads til leg, fart og nye udfordringer.
Og det bedste? Vi er kun lige begyndt! 🙌
Holdet træner fremover hver mandag kl. 16.30-18.00 på Viborg Atletikstadion, Vinkelvej 32.
👉 Har du en pige eller dreng på 8-11 år, som kan lide at løbe, lege, bevæge sig og have det sjovt sammen med andre?
Så kom endelig med!
Nye deltagere kan sagtens nå at være med, og I behøver ikke tilmelde jer på forhånd – bare duk op. Vi tager godt imod jer! 💛
Løb, leg, fællesskab og masser af sjove løbeskridt – vi ses på atletikstadion.
30/08/2026
🏆🥇🥇🥈 MEDALJEREGN I TÅRNBY – ELLEN OG DICTE DANMARKSMESTRE OG ERIK NR 2 🇩🇰
De danske ungdomsmesterskaber på Tårnby Stadion sluttede søndag eftermiddag – og hvilken måde at runde weekenden af på!
Tre stærke løbere fra Viborg Atletik & Motion var i aktion, og det blev til hele tre medaljer – heraf to guldmedaljer og en sølvmedalje!
🥇 Ellen Nørgaard blev danmarksmester på 5000 meter for 18-19-årige – og gjorde det samtidig i ny personlig rekord!
🥇 Dicte Bundgaard løb sig til sejren og titlen som danmarksmester på 3000 meter for 16-17-årige.
🥈 Erik Nørgaard sluttede som sølvvinder på 5000 meter for 16-17-årige – også i ny PR og samtidig ny klubrekord.
Sikke en afslutning på DM-weekenden! 👏🔥
Kæmpestort tillykke til Ellen, Dicte og Erik – og til trænerne bag de stærke præstationer! 💛
30/08/2026
🔥FORMIDDAGEN VED DM FOR UNGE 🔥
De danske ungdomsmesterskaber på Tårnby Stadion fortsætter – og søndag formiddag var fire unge Viborg Atletik & Motion-atleter i aktion. 💪
🥈 Sølv til Oliver!
Oliver Krath Hansen måtte desværre udgå af spydkastkonkurrencen med en skade. Men inden da nåede han at få sendt et kast afsted, som rakte til en 2. plads og sølvmedalje i 16-17-års klassen. Stærkt gået – og rigtig god bedring, Oliver! 💛
🎯 Sidsel tæt på endnu en medalje
Sidsel Krogh Kristensen fulgte gårsdagens bronzemedalje i hammerkast op med en 4. plads i diskoskast for 16-17-årige. Endnu en stærk præstation! 👏
🏃♀️💨 Endnu to PR’er til Juliane og Siff!
Vores to 14-15-årige løbepiger, Juliane Dolleris Estrup og Siff Dolmer Rüss Koustrup, fortsatte også succesen fra lørdag. Begge satte markante personlige rekorder på 800 meter og sluttede som henholdsvis nr. 6 og 7. 🚀
Tak til alle 4 for at repræsentere Viborg Atletik & Motion så flot. 👏
30/08/2026
Bjarne Skov Sørensen fra Viborg Atletik & Motion er i gang med en vild præstation - bare se her 👇
Imens Stine Rex har sat verdensrekord i 10-dages løb i Åbybro 👏, er vores egen trail-træner, Bjarne, igang med en stor bedrift i de franske alper netop nu!
Han mangler nu kun 30km for at have fuldført de 175km rundt om Mont Blanc - det såkaldte Ultra Trail de Mont Blanc (UTMB). Et af de største trail-løb-events i verden.
Imens Stine Rex & co. løber på en helt flad rute rundt om søen i Åbybro, er UTMB ruten på næsten 10.000 (ja, ti tusind!!!) højdemeter ⛰️. Se højdeprofil og Bjarnes placering på billedet.
Bjarne har været igang i +38 timer og har forceret mere end 8500 højdemeter. Vi hepper på ham det sidste stykke vej til målet i Charmonix.
Man kan følge Bjarne på UTMB live tracking her: https://live.utmb.world/utmb/2026/runners/1955
Viborg Atletik & Motion
30/08/2026
Ugeprogram – Viborg Atletik & Motion, uge 36.
Kom og vær med - en ny spændende uge venter i Viborg Atletik & Motion.
Særligt i denne uge:
I morgen mandag starter vi et nyt løbehold for 8-11 årige. Alle drenge og piger i aldersgruppen er meget velkomne til at komme og prøvetræne.
Alle er velkomne til vores aktiviteter, uanset niveau - og vi tager godt imod dig 💛
————
🗓️ Ugens program
📍 Mødested: Viborg Atletikstadion, Vinkelvej 32 (medmindre andet er angivet).
Mandag 31.08.
🏃♀️ 16.30–18.00: Løb for 8-11-årige. Første træning.
Tirsdag 01.09.
🔹 16.00–17.30: Atletiktræning 10–13 år
🔹 16.30–18.00: Løbetræning for ungdom (12–22 år)
🔹 16.30–18.00: Atletiktræning 14+ år
🔹 17.30–19.00: Løb & Motion – let bakketræning med opsamling (Golfhotellets P-plads)
🔹 19.00–20.00: Tempoholdet, intervaltræning.
Onsdag 02.09.
🔹 19.00–20.00: TrackFit for voksne
🌲 19.00–20.30: Trailløb, vælg selv mellem 5 og 10 km rute
(Bruunshaab Gamle Papfabrik, Vinkelvej 93b)
(se også Viborg Trail Runners)
🏊♀️ 19.30–20.30: Triatlon-svømmetræning (Søndre Skole)
Torsdag 03.09.
🔹 16.00–17.30: Atletiktræning 6–9 år
🔹 16.00–17.30: Atletiktræning 10–13 år
🔹 16.30–18.00: Løbetræning for ungdom (12–22 år)
🔹 16.30–18.00: Atletiktræning 14+ år
🔹 18.00–19.30: Viborg AM - Torsdagsmotion - med powerwalk, walk & run og løb i forskellige tempogrupper.
Fredag 04.09.
🏃♀️ 17.00–18.30: Atletik for voksne
Lørdag 05.09.
🏃🏻♂️ 09.30–11.30: Lang Lækker Lørdag, løbetur i 6:15-pace (P-pladsen ved Søndre Skole)
Søndag 06.09.
🏃 09.00–10.00: Triatlon-løbetræning (Søndre Skole)
🔹10.00–12.00: Triatlon-svømmetræning (Søndre Skole)
🏃 10.00–11.00: Hyggeløb i roligt tempo
⸻
💬 Har du lyst til at være med? Kig forbi – og tag gerne en ven under armen. Vi lover sved på panden, godt humør og fællesskab i topklasse ✨
29/08/2026
☀️ NYHED: START UGEN MED BEVÆGELSE, FÆLLESSKAB OG GODT HUMØR! 😊
Har du lyst til at være aktiv, møde andre og få en god start på ugen?
Og har du mulighed for at træne mandag formiddag.
Så er Formiddag i Bevægelse måske lige noget for dig!
📅 Hver mandag kl. 09.00–11.00
📍 Viborg Atletikstadion, Vinkelvej 32
🚀 Første gang mandag den 14. september
Fem friske medlemmer af Viborg Atletik & Motion står klar som værter og sørger for, at mandag formiddag bliver både hyggelig, aktiv og sjov. 🙌
Vi er aktive sammen året rundt – og du behøver bestemt ikke være i god form for at være med. Det vigtigste er, at du har lyst til at bevæge dig og være en del af et godt fællesskab.
Vi starter ved klubhuset med et fælles godmorgen, inden du vælger dagens aktivitet:
💪 Styrketræning / TrackFit
🏃♀️ Løbetur
🚶♂️ Gåtur
Og bagefter? Så venter der kaffe, hygge og gode snakke i klubhuset. ☕️😊
Det hele får du for kun 85 kr. om måneden. Og endnu billigere, hvis du i forvejen er medlem af Viborg Atletik & Motion.
👉 Så kom og vær med – ugen bliver bare bedre, når vi starter den sammen.
29/08/2026
🏃♀️🔥 FLOTTE 1500 METER-PRÆSTATIONER VED DM! 🥉🇩🇰
Så har vores kvindelige 1500 meter-løbere været i aktion ved de danske ungdomsmesterskaber i atletik på Tårnby Stadion – og de leverede flotte præstationer! 👏💪
I 14-15-årsgruppen løb både Juliane Dolleris Estrup og Siff Dolmer Rüss Koustrup stærkt og satte flotte personlige rekorder! Det rakte til henholdsvis en 6. og 7. plads.
Og så kunne vi også glæde os over to bronzemedaljer! 🥉
Dicte Bundgaard tog bronze i 16-17-årsgruppen
Ellen Nørgaard tog bronze i 18-19-årsgruppen
Tillykke til alle 4 - stærkt løbet 💛
Billedet er fra 12 Timer Viborg forleden, hvor de 4 var på det vindende hold.
29/08/2026
🏆🇩🇰 7 UNGE VIBORG-ATLETER KÆMPER OM DM-MEDALJER! 🇩🇰🏆
Denne weekend er der masser af talent i aktion, når de danske ungdomsmesterskaber i atletik afvikles på Tårnby Stadion.
Viborg Atletik & Motion er repræsenteret med 7 unge atleter – 5 løbere og 2 kastere.
Og den første medalje er allerede i hus! 🥉👏
Sidsel Krogh Kristensen lagde stærkt ud med en flot 3. plads i hammerkast for 16-17 årige og kan dermed kalde sig dansk bronzevinder.
Sidsel sendte hammeren ud på 49,13 meter - tillykke, Sidsel! 👏🇩🇰
Vi glæder os til at følge Viborg-atleterne i weekenden. Kom så, Viborg 💛
28/08/2026
🏃♀️🏃♂️ NYT LØBEHOLD FOR 8-11 ÅRIGE - starter på mandag den 31. august
LØB, FÆLLESSKAB & FART 💨
Har du en pige eller dreng, der elsker at bevæge sig – eller måske bare har lyst til at komme i gang med at løbe? 😃
Så er vores løbehold for 8-11-årige måske lige sagen!
Her handler det ikke kun om at løbe stærkt. Det handler om løbeglæde, udvikling, leg og fællesskab.
Vi skal blandt andet:
🏃♀️ Lege med fart og tempo
💪 Træne styrke, koordination og løbeteknik
⚡ Udfordre os selv gennem sjove og varierede øvelser
🤝 Træne sammen og heppe på hinanden
😂 Have det sjovt og masser af grin undervejs.
Der er plads til både dig, der allerede elsker at løbe, og dig, der gerne vil prøve kræfter med løb for første gang.
Vi tror på, at man bliver dygtigere, når man har det sjovt!
📅 Mandage kl. 16.30-18.00
📍 Viborg Atletikstadion
👧👦 For piger og drenge fra 8-11 år
👉 Har du lyst til at være med? Så hop med på holdet og bliv en del af fællesskabet i Viborg Atletik & Motion!
Bare duk op - Thelma og Helle er klar til at tage godt imod jer.