24/08/2026
🏸 Badminton for børn i Nærheden, Hedehusene og Fløng
Har dit barn lyst til at prøve badminton? Vi tilbyder træning for børn fra 8 til 16 år – både for nye spillere og børn, der allerede har spillet lidt.
📍 Læringshuset i Nærheden
Mandag kl. 17.00–18.30
📍 Fløng
Onsdag kl. 16.00–17.30
Træningen i Fløng foregår i samarbejde med Fløng-Hedehusene Badminton.
Der er fokus på badminton, bevægelse, sjove øvelser og et godt fællesskab. Alle kan få to gratis prøvetræninger, inden man beslutter sig.
Læs mere og tilmeld dit barn her:
https://tik-badminton.dk/cms/TeamOverviewAlt.aspx
Spørgsmål kan sendes til [email protected].
Vi glæder os til at byde både nye og tidligere spillere velkommen på banen! 🏸
20/08/2026
🏸 Badmintonsæsonen er startet i TIK Badminton!
TIK Badminton har været en del af idrætslivet i Taastrup siden 1931, og vi glæder os til endnu en sæson med både nye og kendte ansigter i hallen.
Uanset om du allerede spiller badminton, gerne vil begynde igen efter en pause eller aldrig har prøvet før, har vi hold for børn, unge og voksne – fra begyndere til øvede.
Træningen foregår i Taastrup Idrætscenter samt på Borgerskolen, i Fløng og i Nærheden. Nye spillere kan deltage i to gratis prøvetræninger, inden de beslutter sig.
Se hold og træningstider her:
https://tik-badminton.dk/cms/TeamOverviewAlt.aspx
Spørgsmål om ungdomsholdene kan sendes til [email protected].
Vi glæder os til at se jer i hallen! 🏸
16/08/2026
Så er der loppemarked ved City2! ☀️
Kom forbi Den Røde Indgang og gør et godt loppefund blandt de mange stande. Loppemarkedet er åbent kl. 10–16.
Lige ved siden af er der mulighed for at købe noget at spise, og for de mindste er der hoppeborg – 30 kr. for 2 timer. 🏰
Så kig forbi City2 til en hyggelig søndag med loppemarked, mad og sjov for børnene.
Vi glæder os til at se jer!
13/08/2026
🛍️ LOPPEMARKED VED CITY2 PÅ SØNDAG!
Kom forbi og oplev en hyggelig dag med masser af spændende stande, gode loppefund og mulighed for at gøre en god handel.
📅 Søndag den 16. august
⏰ Kl. 10.00–16.00
📍 Udendørs foran Rød Indgang ved City2
Vejrudsigten ser lovende ud med diset sol og cirka 17–20 grader, så tag familie og venner med på loppemarked! ☀️
Vil du selv sælge ud? Du kan stadig nå at booke en stand – sidste chance for tilmelding er i dag:
https://tik-badminton.dk/cms/ProfileEventEnrollment.aspx?EventID=65
Vi glæder os til at se jer!
TIK Badminton
Loppemarked i City2 16/8-2026-TIK-Badminton
Glæd dig til efterårets første loppemarked i City2! Søndag den 16. august.
26/06/2026
🏸 Tak for en god sæson i TIK Badminton
Sæsonen er slut, og vi ser tilbage på et år med masser af badminton, fællesskab og frivillig indsats.
I nyhedsbrevet siger vi tak til spillere, trænere, frivillige og vores afgående revisorer – og vi ser frem mod den nye sæson, der starter i august.
Vi søger også en ny revisor til klubben og sætter fokus på at få endnu flere med på både ungdomshold, senior, motion og formiddagsspillerne.
Læs nyhedsbrevet her:
God sommer og tak for sæsonen
God sommer og tak for sæsonen
21/06/2026
I dag havde TIK Badminton fornøjelsen af at møde rigtig mange børn, unge og forældre på FUNDAY afholdt af TIK Taastrup Idræts Klub i Taastrup Idrætscenter. Der var stor interesse for badminton, og vi er glade for, at så mange lagde vejen forbi vores stand for at prøve kræfter med ketcher og fjer.
En stor tak skal lyde til træner Noah samt spillerne Lea, Elzem og Cecilie, som brugte deres søndag på at repræsentere klubben. De tog imod de mange besøgende med smil, energi og godt humør og var med til at give børn og forældre en god oplevelse af, hvad TIK Badminton handler om.
Vi håber, at mange af de børn og unge, vi mødte i dag, har fået lyst til at prøve badminton og besøge os til et par gratis prøvetræninger efter sommerferien.
Tak til alle, der kiggede forbi – vi glæder os til at se jer i hallen! 😊
13/06/2026
🏸 PRØV BADMINTON I CITY2 🏸
Søndag den 14. juni kl. 11-14 kan du møde TIK Badminton på Det Lille Torv i City2.
Prøv badminton, ram spande på afstand og deltag i sjove udfordringer med ketcher og fjer.
Gratis • Ingen tilmelding • Alle er velkomne
Vi ses i City2!
13/06/2026
Mangler dit barn en sjov fritidsaktivitet efter sommerferien? 🏸
Sommerferien nærmer sig, og nu er den perfekte mulighed for at prøve badminton, inden den nye sæson starter. Så ved du allerede, om det er noget for dig, når vi går i gang igen efter ferien.
Kom og prøv badminton i TIK Badminton – helt gratis og uden tilmelding.
Vi har hold for:
🔹 Miniton (4-8 år)
🔹 U9-U11 (ca. 8-11 år)
🔹 Teens (10-16 år)
Lån en ketcher, mød nye venner og oplev en sjov sport med fart, motion og fællesskab.
Se træningstider på flyeren eller læs mere på:
🌐 www.tik-badminton.dk
30/05/2026
🏸 Yonex Cup weekend i TIK Badminton 🏸
Lørdag lagde vi ud med Yonex Cup for U13 C og U13 D i Taastrup Idrætscenter – med få deltagere, men til gengæld masser af kampe og mange tætte og spændende opgør 💪🔥
I morgen fortsætter vi turneringsweekenden, når vi igen i Taastrup Idrætscenter byder velkommen til Yonex Cup for U9 D samt U11 C og U11 D 🙌
Vi glæder os til endnu en dag fyldt med badmintonglæde, gode kampe og masser af energi i hallen 👏
Tak til Yonex for de flotte sponsorgaver 🙏
Kom gerne forbi og hep – der bliver garanti for fight på banerne! 🏸