27/08/2026
🎬 En aften på den røde løber til SVENDPRISEN! ✨
I aften har hele Svendborg Efterskole været med til SVENDPRISEN – publikumsprisen, hvor det er publikum, der bestemmer, hvem der skal løbe med priserne. Og sikke en aften!
Mens resten af skolen oplevede showet, var vores Creator-elever fra foto og film og elever fra Journalist & Verdenslinjen på arbejde. Der blev fotograferet, filmet og stillet masser af spørgsmål til gæsterne på den røde løber. 📸🎤
En gruppe elever fik ovenikøbet adgang til VIP-området, hvor de arbejdede side om side med de professionelle medier og interviewede, filmede og fotograferede nogle af aftenens kendte gæster. En ret vild oplevelse – og ikke ligefrem en helt almindelig torsdag på efterskole. 🙌
Nu er vi alle landet på skolen igen. Trætte, fyldt op med oplevelser og med endnu et virkelig godt minde til efterskoleåret. ❤️
Og lige om lidt… weekend! 😴✨
27/08/2026
Vores 6 seje piger spillede i dag træningskamp mod Hjemly. Hold nu op hvor er I seje piger! 💪🏀 Hjemly vandt kampen, men der var 6 kæmpe individuelle sejre til os - SÅDAN 🙏 (Der er flere spillere til fremtidens kampe).
12/08/2026
Basketlinjen havde i dag første træning i Arenaen 🏀🏀🏀🏀 Det er fantastisk at være tilbage igen 💪
30/06/2026
Lidt stemnings videoer og billeder fra Camp, hvor der blev konkurreret om hvem der kunne bygge det højste tårn af skumfiduser og spagetti. 🪴😍♥️
29/06/2026
👕 Til kommende årgang 2026/27 👋
Bestillingsfristen til årets tøjshop er faktisk overskredet… men vi holder den åben helt frem til tirsdag aften, så de sidste også kan nå at være med🙌
Hvis du skal starte på Svendborg Efterskole i august 2026, er det nu, du skal bestille dit efterskoletøj. I shoppen finder du alt fra sportstøj og hverdagstøj til tasker, drikkedunke, net og tøjpakker til vores sportslinjer.
📦 Alle bestillinger bliver sendt samlet til skolen og udleveret på første skoledag, så det ligger klar, når du starter.
👉 Gå ind på linket og få bestilt, inden shoppen lukker tirsdag aften.
https://smilo.dk/se2hj/shop
Vi glæder os til at byde jer velkommen til årgang 2026/27! 💙
26/06/2026
Et efterskoleår kan ikke måles i dage – det måles i grin, venskaber, mod, fællesskab og mennesker, der vokser.
For præcis ét år siden ankom en stor flok unge mennesker med hver deres historie, drømme, styrker og usikkerheder. I dag siger vi farvel til en årgang, der har sat dybe spor på Svendborg Efterskole – og forhåbentlig tager en lille del af os med videre.
I har vist os, hvor smuk mangfoldighed er. 145 forskellige personligheder, interesser, holdninger og talenter, som tilsammen har skabt noget langt større end summen af jer hver især. Det er netop dét, en efterskole kan.
I dag har været fyldt med sang, taler, tårer, kram, hilsner i blå bøger og de sidste øjeblikke sammen. De øjeblikke, man ved, man kommer til at savne, allerede mens de sker.
Tak fordi I har fyldt gangene med liv, klasselokalerne med nysgerrighed og skolen med fællesskab. Tak fordi I turde være jer selv – og gav plads til, at andre kunne være det samme.
Vi kommer til at savne jer. Men vi glæder os endnu mere over, at I nu skal ud i verden med alt det, I har bygget op her.
Held og lykke, årgang 25/26❤️
I vil altid være en del af Svendborg Efterskole.