31/08/2026
Parmatch Turnering – Klubmester blev afholdt den 30. August 2026.
Sponsoreret af Spar Wandallsvej.
Dagen startede med udlevering af fine goodie-poser til alle par sponsoreret af SPAR Wandallsvej, og de gjorde lykke, da vejret ikke viste sig fra den bedste side, det blev en meget våd turnering, men næsten alle holdt humøret oppe og gennemførte, tak for det.
Vindere af Brutto turneringen blev:
1. Søren Sejersen og Lisbeth Sejersen med 78 slag
2. Jørn Pedersen og Susanne Johansen med 87 slag
3. Christian Bagge og Anne Bagge med 90 slag
Vindere af M/K Netto turneringen blev:
1. Nikolaj Lolk Bødker og Elisabeth Jakobsen med 39 point
2. Kim Andersson og Anne Andersson med 38 point
Vindere af M/M og K/K turneringen blev:
1. Michael Dissing og Rasmus Aagaard Dissing med 36 point
2. Nick Dybro og Ulrik Holm med 35 point
Tættest på hul 12 blev Michael Dissing
Tættest på hul 17 blev Lisbeth Sejersen
Længste drive på hul 9 – blev Jan Evrard og Majken Haldan
27/08/2026
Tillykke til årets klub- og klassemestre i Svendborg Golf Klub
Endnu et klubmesterskab er veloverstået, og vi har fået kåret årets klub- og klassemestre i Svendborg Golf Klub.
Der blev dystet om titlerne i en række forskellige rækker, og vi vil gerne sende et stort tillykke til alle årets vindere:
Herrer
Sander Nørregaard
Herrer – Mid-age
Jeppe Lindegaard
Herrer – Senior
Christian Bagge
Herrer – Veteran
Bent Aksglæde Hansen
Herrer – Super Veteran
Niels Duelund
Damer
Lisbeth Seiersen
Damer – Senior
Lisbeth Seiersen
Damer – Veteran
Berit Zankel
Damer – Super Veteran
Bente Elsborg
Nettoturnering
Niels Egedal
Klubmesterskaberne er altid noget særligt. Her mødes generationerne på tværs af alder og handicap, og der bliver kæmpet om nogle af de titler, der betyder allermest – nemlig dem, man vinder hjemme i sin egen klub.
En stor tak skal også lyde til Golfexperten, som var sponsor for årets mesterskaber og sørgede for flotte præmier til vinderne. Det er vi meget taknemmelige for, og vi sætter stor pris på opbakningen til både mesterskaberne og Svendborg Golf Klub.
Tak til alle, der deltog og var med til at skabe nogle gode dage på banen – og endnu en gang stort tillykke til alle vores nye klub- og klassemestre!
Vi håber, I nyder titlen det næste års tid – for næste år står der med garanti en flok klar til at forsøge at tage den fra jer.
Eliteområdet i Svendborg Golf Klub har følgende navnesponsorer:
Skousen Svendborg
Infowise
Laserrens
All-Clear
BeneFiT Stenstrup
Kiropraktisk
SEF Energi
Scandinavian Tecknologi
Svendborg Kommune's Talentudviklingspulje
Digital Group
TFW Svendborg
Vitus Larsen Media Productions
24/08/2026
Det er med stor glæde, at jeg kan fortælle, at SPAR Wandallsvej som en del af deres platinsponsorat i Svendborg Golf Klub donerer 37.500 kr. til klubbens ungdomsarbejde fordelt over de kommende år.
På billedet får klubbens næstformand, Jens R. Møller, overrakt den flotte check af Lennart Brandt Hornelund fra SPAR Wandallsvej.
Pengene skal være med til at understøtte arbejdet med vores børn og unge i klubben og dermed bidrage til at skabe gode rammer for træning, fællesskab og udvikling af den næste generation af golfspillere i Svendborg Golf Klub.
SPAR Wandallsvej er meget mere end en sponsor for klubben og butikken har gennem mange år været en del af lokalområdet og har en stærk tradition for at bakke op om lokale foreninger, aktiviteter og initiativer.
Mange af klubbens medlemmer kender også Arne og Tina Petersen, Lennarts forældre og tidligere ejere af SPAR Wandallsvej. De er fortsat flittige gæster i Svendborg Golf Klub, hvor de meget ofte bakker op om klubbens forskellige arrangementer – både som deltagere og som gavmilde donatorer.
Det er netop den form for lokale engagement, der gør en stor forskel for en klub som vores. Et sponsorat handler naturligvis om økonomisk støtte, men mindst lige så meget om mennesker og virksomheder, der har lyst til at engagere sig og være en aktiv del af klubben.
En stor tak til Lennart, Arne, Tina og hele holdet hos SPAR Wandallsvej for den flotte donation på 37.500 kr. og for jeres fortsatte opbakning til Svendborg Golf Klub.
Vi glæder os til at omsætte støtten til endnu flere gode oplevelser for klubbens børn og unge.
De bedste hilsner
Mikael
23/08/2026
HUSK:
fredagsturneringer d.4/9
Det er den perfekte turnering for alle nye flexmedlemmer til at komme ud og prøve 18 hulsbanen. Da vi er 4 spillere på et hold, som er fælles om at få bolden i hul, skal du ikke være nervøs for om du har en dårlig dag på banen. I denne turnering lægger vi vægt på at have det sjovt sammen over 12 huller og derefter skal vi ind og have en god middag, lidt at drikke.....og en god snak sammen
21/08/2026
Sommerhulspil finalen blev vundet af Jon Andersen på hul 17.
Tak igen til de der deltog i denne sæson.
17/08/2026
Vi flager i Svendborg Golf Klub i dag⛳, for Jeff Winther der er den nye vinder af Danish Golf Championship. Kæmpe tillykke til Jeff 🇩🇰🇩🇰
17/08/2026
Sommer-hulspil 2026 – finalen på onsdag 🏌️♀️🏌️♂️
I år har 18 deltagere været med i klubbens Sommer-hulspil, og nu er vi nået frem til finalen!
På onsdag den 19. august kl. 13.10 går vinderen Jon Andersen og vinderen af taberrunden Jørn Lauridsen ud for at kæmpe om at blive den samlede vinder af Sommer-hulspil 2026.
Kom gerne ud og gå med eller kig forbi og se Jon og Jørn kæmpe om sejren! ⛳️
Jeg har fået mange positive tilbagemeldinger på den form, hulspillet har haft i år. Det er rigtig dejligt, og jeg håber, at endnu flere af klubbens medlemmer har lyst til at være med i 2027.
👉 Tilmeldingen til Sommer-hulspil 2027 bliver i marts/april, så vi igen kan starte kampene allerede først i maj.
Så prik gerne til din golfmakker og få ham eller hende med – jo flere vi bliver, jo sjovere bliver det! 😊
Tak til alle jer, der har deltaget i år. Jeg har hørt om mange spændende kampe hen over sommeren, og det er dejligt at se den opbakning, der har været til hulspillet.
Vi håber at se endnu flere på banen til Sommer-hulspil 2027!
Med venlig hilsen
Lone Krog
11/08/2026
Bronze til Svendborg Golf Klub ved Årgangsmesterskaberne!
Stort tillykke til Sander Nørregaard, som i sidste weekend leverede en flot præstation ved DGU's Årgangsmesterskaber på Mollerup Golf Club og sikrede sig en imponerende 3. plads i sin årgang.
Årgangsmesterskaberne samler hvert år nogle af Danmarks dygtigste juniorspillere i alderen 13-18 år, hvor der spilles 36 hullers slagspil fra scratch – fordelt på 2 x 18 huller lørdag og søndag. Turneringen tæller samtidig til DGU's ranglister, og der bliver spillet om titlen som årets bedste spiller i hver enkelt årgang.
At slutte på podiet i et så stærkt felt er en præstation, der vidner om både talent, hårdt arbejde og stor dedikation.
Vi er utrolig stolte af Sander og glæder os til at følge hans fortsatte udvikling. Med resultater som dette er der ingen tvivl om, at fremtiden ser spændende ud.
Endnu en gang kæmpe tillykke med den flotte bronzemedalje!
Eliteområdet i Svendborg Golf Klub har følgende navnesponsorer:
Skousen Svendborg
Infowise
Laserrens
All-Clear
BeneFiT Stenstrup
Kiropraktisk
SEF Energi
Scandinavian Tecknologi
Svendborg Kommune Talentudviklingspulje
Digital Group
TFW Svendborg
Vitus Larsen Media Productions
10/08/2026
Vi er både glade og stolte over at kunne fortælle at VID FIREKILL fortsætter som Platinsponsor i Svendborg Golf Klub.
VID FIREKILL er en af verdens førende producenter af innovative vandbaserede brandslukningssystemer og har hovedkontor her i Svendborg.
Virksomheden udvikler og producerer miljøvenlige lavtryks-vandtågesystemer, som beskytter mennesker, bygninger og kritisk infrastruktur i mere end 130 lande verden over. Med fokus på kvalitet, innovation og bæredygtighed har VID FIREKILL gennem mange år sat internationale standarder inden for moderne brandsikring.
Det er altid noget helt særligt, når en international virksomhed med stærke lokale rødder vælger at bakke op om vores klub og lokalsamfund.
VID FIREKILLS opbakning er med til at sikre, at vi fortsat kan udvikle både vores faciliteter, arrangementer og de mange aktiviteter, som kommer medlemmer, gæster og frivillige til gode.
Tusind tak til hele teamet hos VID FIREKILL for tilliden og opbakningen. Vi glæder os til et stærkt samarbejde i de kommende år.
07/08/2026
⛳ Stor spilleweekend for Svendborgs divisionshold!
I weekenden den 8.-9. august skal vores 3., 4. og 5. divisionshold igen i aktion – og du kan følge udviklingen i alle de spændende matcher live via MPL.
Der er især meget på spil for 4. og 5. division:
🏆 4. division kan sikre sig førstepladsen i puljen med en sejr hjemme over Langesø lørdag.
🔥 5. division skal vinde begge weekendens kampe. Lykkes det, bliver søndagens hjemmekamp mod Vestfyn en direkte finale om førstepladsen!
Weekendens kampprogram:
Lørdag 8. august
• 3. division: Odense Eventyr – Svendborg
• 4. division: Svendborg – Langesø (hjemmebane)
• 5. division: Barløseborg – Svendborg
Søndag 9. august
• 3. division: Svendborg – Odense (hjemmebane)
• 4. division: Lillebælt – Svendborg
• 5. division: Svendborg – Vestfyn (hjemmebane)
📲 Følg kampene live i MPL:
https://matchplaylive.base44.app/SpectatorMode
Kom gerne forbi og støt holdene på hjemmebane – eller følg med direkte i MPL. Held og lykke til alle spillere! 💪⛳
Linket ligger i kommentarfeltet😄