21/09/2026
VI MANGLER TO NYE SÆLGERE 🚲
Der er fart på hos Smartcykler, og vi sælger rigtig mange cykler. Derfor har vi brug for to nye kolleger til vores showroom i Støvring.
Vi leder efter to forskellige profiler:
👉 En erfaren sælger på fuldtid
Du har erfaring med salg og er vant til at tale med mange forskellige mennesker. Har du erfaring fra cykelbranchen, er det selvfølgelig et stort plus, men det er ikke et krav.
For os er det vigtigere, at du er god til mennesker, empatisk, ydmyg og lærenem. Og så skal du kunne lide en hverdag, hvor der ofte er fart på.
Vi leder efter en, der har lyst til at blive hos os i mange år. Vi bruger meget tid på at lære vores sælgere godt op, så vi søger ikke en midlertidig løsning.
👉 En salgselev
Vi søger også en salgselev, der har lyst til at lære faget og blive rigtig god til salg.
Du behøver ikke vide en masse om cykler på forhånd. Til gengæld skal du have lyst til at lære, være god til mennesker og ikke være bange for at tage fat.
Hos os får du lov til at være med. Du kommer til at møde kunder, lære vores mange cykler at kende og blive oplært i salg og rådgivning af vores erfarne sælgere.
Lidt om os
Vi har travlt, vi har mange cykler, og der sker næsten altid et eller andet hos Smartcykler. Vi er et hold med forskellige typer og aldre, men fælles for os er, at vi går op i at give kunderne en god oplevelse og have det godt sammen imens.
Begge stillinger er til dig, der leder efter noget langsigtet og har lyst til at blive en fast del af Smartcykler-teamet.
Kunne en af stillingerne være noget for dig?
Send din ansøgning til [email protected].
Skriv “Erfaren sælger” eller “Salgselev” i emnefeltet, så vi ved, hvilken stilling du søger.
Arbejdspladsen er vores showroom på Porsborgparken i Støvring, og vi forventer at holde samtaler i uge 40.
Kender du én, der kunne passe godt ind hos os? Så send gerne opslaget videre 🙌🏼