27/08/2026
Det sker ofte at jeg får tanken “jeg gider ikke træne”, og det er en del af at være menneske.
Men 9 ud af 10 gange får jeg det gjort, netop fordi jeg har accepteret at det er sådan, og at træning ikke behøver at være perfekt eller handle om at forbrænde kalorier (hvilket i øvrigt er et lortefokus).
Derfor anvender jeg selv 3 teknikker som får mig af sted til træning. For jeg ved jo godt at det er godt for mig at træne.
Især hvis jeg er træt og ugidelig, for det gør at jeg får mere energi til at håndtere hverdagen.
Jeg laver bare opvarmning - taktikken:
At sætte barren virkelig lavt, hjælper rigtig meget. Så jeg sætter mig på en cykel og har telefonen i hånden. Enten kigger jeg på mit træningsprogram, og vælger 1 øvelse jeg ved jeg elsker at lave.
Det at jeg sætter barren latterligt lavt, gør det overskueligt for mig at komme i gang. Hvis jeg netop bare stiller det lillebitte krav om at det er ok kun at lave opvarmning, så er det også ok at gå efter opvarmning.
Jeg laver bare denne øvelse - taktikken:
Jeg har et par favoritøvelser, og hvis de ikke er på mit program, så laver jeg en af dem som det første.
Det at jeg vælger noget jeg synes er fedt først, gør også at min hjerne kan få mindre modstand til træning.
Undervejs sker det ofte at jeg laver hele mit program, for jeg kan mærke at min krop bliver frisk og mit energiniveau stiger. Og nu er jeg jo i gang, så kan jeg ligeså godt få lavet det sidste.
Træning giver mig energi - taktikken:
Ofte når ugideligheden kommer, så ved jeg at det ikke handler om at jeg er fysisk træt, men at jeg er mentalt træt. At jeg har brugt meget af mig selv, og så kan uoverskueligheden ramme mig. Det at jeg ved det er mentalt, og at jeg ved at træning giver energi, får mig af sted til træning.
Træning giver mig nemlig energi og styrke til at håndtere fysiske og psykiske udfordringer. Jeg tænker mere klart og min krop får mindre uro under og efter træning.
Det er også ekstremt sjældent at jeg går fra en træning og er sur. Så jeg holder også fast i den følelse, så jeg nemt kan finde den frem når ugideligheden rammer mig.
Jeg har flere teknikker, men disse tre er mine go to når det brænder på.
Jeg er nysgerrig. Har du selv nogl
27/08/2026
Kære følgere,
Vi skal ud og løbe, samtidig med vi støtter et godt formål, nemlig Støt Brysterne Løb.
Min mor fik brystkræft for mange år siden og kom sig heldigvis gennem et længere behandlingsforløb. Derfor står det her mit hjerte nært, da jeg ved hvor meget det betyder at vi støtter dette gode formål.
I stedet for at vi drager til Charlottenlund, har vi valgt at lave vores egne ruter her i Solrød. For det kunne være lidt hyggeligere at gøre det lokalt, så vi kan få så mange med som muligt.
Alle, udover jer, er mere end velkomne. Så har I familie, venner, partner som vil med, så tag dem med!
Vi har valgt at lave 3 ruter:
750 m. til de mindste børn
5 km. løb/gå - med mulighed for at vende så man løber/går 3 km i stedet.
10 km løb
Hvornår: søndag d.6. september kl.9.00
Hvor: Håndværkervej 10, 2680 Solrød strand
Starttider melder vi ud når vi nærmer os dagen.
I tilmelder jer nedenstående link. Bemærk at 10 km ikke står der, men vi har spurgt om de kan rette det, så de rigtige distancer kommer på siden.
https://www.cancer.dk/stoet-brysterne/loebet/find-event/2026-stoet-brysterne-med-ivalo-bech/
Husk at du skal købe en virtuel billet, og du kan selv vælge om du vil købe t-shirt og mulepose med, eller om det kun skal være billet. Dog håber vi på at se en masse lyserøde t-shirts på dagen.
Vi håber at se så mange som muligt!
Lyserøde hilsener,
Ivalo og co.
OBS! D.31. august er sidste chance for købe med t-shirt og mulepose
Støt Brysterne med Ivalo Bech |Støt Brysterne løbet| støt Brysterne
Støt Brysterne med Ivalo Bech
06/08/2026
Vi har et så forvrænget billede af perfekte vi skal se ud før vi kan dele, at vi har lyst til at slette os selv fra vigtige minder.
Jeg er vokset op med selvkritisk billede, som tidligere har påvirket mit eget selvbillede. At det ikke var pænt med dobbelthage, mavedelle, celluloid, veje mere end gennemsnittet. Det gjorde at jeg havde svært ved at få taget billeder af mig selv.
Det betyder også der i en periode af mit liv ikke er mange billeder af mig. Fordi jeg var så bange for hvordan andre så mig, og om de så det jeg så.
Da jeg kiggede vores feriebilleder igennem fra denne sommer, kom de gamle tanker op et kort sekund. Fokus blev på alt det som de færreste nok ligger mærke til. Nemlig de usikkerheder der kan komme op inde i mig.
Det rammer os alle. Også selv om jeg ikke er der mere, hvor jeg ikke vil dele et billede fordi man kan se min skæve tand, dobbelthage eller whatever. Så kan de gamle tanker godt lige poppe op et kort øjeblik. Det vigtige her er, at det er et kort øjeblik.
Men hvis vi fokuserer på de ting, og vi ikke udfordrer den overbevisning om at vi bliver kaldt ud på vores usikkerheder, så kommer vi til at begrænse os selv.
Ikke nok med at det påvirker os selv, så påvirker det også vores børn. For vores børn spejler sig i os. Hvis vi kritiserer os selv, så føler de også vi kritiserer dem. De er jo et produkt af os.
Men hvis vi zoomer ud, og ikke fokuserer på de små detaljer, så ser vi jo noget helt andet.
Jeg vil vædde med at du har set en glad Ivalo på alle billeder, og ikke de ting mit selvkritiske jeg så i første omgang.
Du lagde måske først mærke til dem da jeg pointede dem ud?
Hvis det var det første du lagde mærke til, så er det sådan det er. Jeg kan ikke styre hvad andre tænker om mig, men jeg kan styre hvad jeg tænker om mig selv.
Det selvkritiske billede vil altid være der i en eller anden grad, men jeg kan vælge hvor meget det skal fylde. Og det skal fylde så lidt som muligt.
29/07/2026
Jeg har længe været fortabt og følt jeg mistede mig selv. Men jeg kan mærke nu at jeg begynder at kunne navigere i mit eget kompas igen.
Dette år, og specielt denne sommer, er der sket en ændring i mig og hvem jeg har været de seneste år. Jeg har turde at give slip på pleaseren, og bare være mig.
At finde tilbage til den sjove og skarpe Ivalo der egentlig kan sige fra og turde at sige min mening.
Det knækkede mig at blive bagtalt og lukket ude af folk, hvor jeg følte der blev sat spørgsmålstegn ved min personlighed. Folk som jeg troede holdte af mig, og som jeg stolede på. Jeg trak mig derfor fra mennesker jeg virkelig holdt af, og som jeg rigtig gerne ville. Som helt sikkert også gerne ville mig. Men jeg var bange for at de ville gøre det samme. Det gjorde mig skeptisk overfor andre, og til sidst knækkede mit sind fuldstændig.
En masse samtaler med psykolog har sat tingene i perspektiv, og fået sat nogle ting på plads. Jeg har en smule vej tilbage, og jeg er i gang med nogle andre ting som skal hjælpe mig videre. Det giver ro at puslespillet begynder at blive komplet.
Jeg stoler mere på folk igen. Jeg tør at lukke folk ind igen. Jeg tør at være mig selv. Jeg tør at sige f**k dig igen, når jeg ved at jeg ikke bliver behandlet godt. Jeg tør at sige fra. Vigtigst. Jeg er ikke længere bange for at blive forladt.
Ikke mindst. Jeg tør at være mere på sociale medier igen, hvor jeg også føler jeg begynder at finde min hylde igen. Når man har det svært mentalt, er SoMe ikke altid det bedste sted. Mit indre kompas har ikke kunne finde vej eller finde ud af hvad jeg vil.
Noget der virkelig har sat sig denne sommer er, at en bekendt sagde til mig “Hvor ser du godt ud, og du ser glad ud” da jeg mødte hende på Roskilde Festival. Det var og er jeg.
Så tak for at bemærke det jeg føler. Den kommentar gjorde det sidste for mig ♥️
Tak til dig der bliver ved med at følge mig. Jeg beklager jeg har off roadet den lidt. Det nok ikke sidste gang, men altså, livet er ind i mellem en stor off road 😅
03/07/2026
Denne udsigt venter på mig, og jeg skal nyde den ♥️
I mine 11 år som selvstændig, har jeg ofte mødt folk som undrer sig over “at man kan holde så lang en ferie!”. Det er kassetænkning at selvstændige ikke kan/må/skal holde ferie “så længe”. Men ikke her.
Anywho. Jeg har for længst rystet de kommentarer af mig, og fra start af besluttede jeg mig for at arbejde mandag-fredag 8-16. Så må ting vente til jeg møder på arbejde 🤷🏻♀️
Jeg skal som alle andre også passe på mig selv. Herunder holde ferie som alle andre ☺️☀️
Så. Nu går jeg på ferie, og jeg har glædet mig!
Vesterhavet skal nydes, strikkes, kaffe skal drikkes og ikke mindst skal jeg nyde min familie.
Vi ses på den anden side 🙋🏻♀️
Ha’ en skøn sommer!