Solrød Strand Badmintonklub

Solrød Strand Badmintonklub

Del

Velkommen til Solrød Strand Badmintonklubs officielle facebookside. Klubben blev med fusionen blandt Sjællands største.

Solrød Strand Badmintonklub blev dannet i 1992 som resultat af en fusion af de to lokale klubber Solrød (SBC) og Jersie (JBK). Klubbens bedste seniorhold spiller i Badmintonligaen og klubben har en af Danmarks stærkeste ungdomsafdelinger, en velfungerende motionistafdeling, samt en meget stærk veteranafdeling.

27/08/2026

En sidste kamp fra min side - og stafetten gives videre 🏸

Efter mange gode år som frivillig i SSB har jeg besluttet, at give stafetten videre.

Det betyder, at jeg fra dags dato stopper som frivillig i SSB og dermed også siger farvel til mine opgaver som sponsorformand, SoMe-ansvarlig, hjemmeside- og presseansvarlig, fotograf, Prematch - og alt det andet, der gennem tiden er kommet med i pakken.

Det har været en kæmpe fornøjelse og et stort privilegium at være en del af den frivillige stab i SSB. Jeg har mødt utrolig mange mennesker, oplevet masser af badminton, spændende kampe, store øjeblikke og ikke mindst fået lov til at være med til at fortælle historierne om klubben og de mennesker, der får den til at leve.

Jeg er utrolig glad for, at jeg har haft muligheden for at bidrage med min tid, energi og frivillighed. Jeg håber, at det, jeg har lagt i klubben, har været med til at skabe glæde og værdi - både for SSB, medlemmerne, spillerne, trænerne og ikke mindst vores mange sponsorer og samarbejdspartnere.

Det bliver Henrik Loudrup, som fra dags dato overtager opgaverne og han kan kontaktes på [email protected] og tlf.: 5191 4605.

Selvom jeg ikke længere har en officiel rolle i klubben, betyder det bestemt ikke, at jeg har sagt helt farvel til SSB. I vil helt sikkert stadig kunne finde mig i hallen fra tid til anden.

En kæmpe tak til alle jer, jeg har haft fornøjelsen af at arbejde sammen med gennem årene og en særlig tak til tidligere Formand Kenneth Højlund og hans kone Sanne, til klubbens kasserer Tanya Kirchner samt til Christina Aagaard i sponsorudvalget.
Tak for tilliden, samarbejdet, grinene, de gode oplevelser og ikke mindst alle de timer, vi har lagt i klubben sammen.

Jeg ønsker SSB, og ikke mindst bestyrelsen, god vind i den kommende sæson og mange år frem.

Tak for denne gang.

Berit

Photos from Dansk Døve-Idrætsforbund's post 23/08/2026

William som til dagligt træner og spiller for SSB har været afsted til European Deaf Youth Games og høstede hele fire guldmedaljer🥳🥳

Kæmpe stort tillykke til William.

Dansk Døve-Idrætsforbund
Admin By Request
YONEX Scandinavia
Badminton Danmark

14/08/2026

5. september starter Miniton i Solrød Strand Badmintonklub - Sjov, ballade og badminton med sved på panden!
Vi vil gerne invitere jer, til at komme og prøve miniton. 🏸🥳
--- Første gang, 5 september kl. 09.00 ---

Miniton er et sjovt og lærerigt badmintonkoncept for børn i alderen 3-7 år, hvor børn og voksne er sammen om sporten. Børnene udvikler deres motorik og færdigheder, mens de oplever glæden ved spillet.

Kom og hyg dig med dine forældre eller bedsteforældre, og bliv en del af fælleskabet. (Det behøver ikke være samme voksne, hver gang.)

I år har vi to nye, supersøde trænere, der glæder sig helt vildt til at starte med jer og jeres unger!. 🏸😀

Praktiske oplysninger:

🗓️ Hvornår: Lørdage kl. 09.00 - 10.30

🏠 Hvor: Solrød Idrætscenter, hal B
🚦 Opstart: Lørdag d. 5. september

Vil I prøve, om det er noget for jer?
Så skriv endelige til os på: [email protected]

Læs mere om miniton https://www.ssb.dk/klub/solrod-strand-badmintonklub/sider/miniton

Med venlig hilsen

Johanne, Emilie og Tue

SSB Ungdom

13/08/2026



15. september kl. 18.30 indledes ligasæsonen med et vaskeægte lokalderby i Solrød Idrætscenter, hvor SSB tager imod sidste års guldvindere fra Hvidovre. Kampen er endvidere en gentagelse af forrige års kvartfinale mellem de to hold. Dengang dannede 900 tilskuere rammen om en fantastisk holdkamp i Solrød idrætscenter.
Men drømmen om at runde de 1000 tilskuere lever stadig.

Så kære SSB, kære Solrød, er I klar på at starte badmintonsæsonen med et brag af en badmintonfest.

Solrød skal være tætforbundet med ligabadminton. I Brøndby tager man til fodbold. I Frederikshavn tager folk til Ishockey. I Vojens tager man til speedway og i Gudme tager de lokale til håndhold. Det er alle samfund, hvor en enkelt sportsgren er blevet en afgørende faktor for den lokale identitet. Min drøm er, at vi i SSB kan skabe så fede rammer for ligabadminton at vi fremover kan skrive. "I Solrød tager man til ligabadminton".

I næste uge spilles VM i badminton i Indien. Og fra de 2 holds spillertrupper drager mange spillere i disse dage imod Indien for at spille VM. Hvidovre har Rasmus Gemke, Kristoffer Kolding, Mette Werge, Marvin Seidel, Callum Hemming og Estelle Van Leuwen med til VM, mens SSB har Alexandra Bøje, Mia Blichfeldt, Toma Popov, Kathrine Vang, Matthew Grimley og Zach Russ med. Der vil med andre ord være alle muligheder for at se badminton i absolut topklasse.

Drømmen om de 1000 tilskuere lever.

På vegne af SSB og ligeholdet håber jeg vi ses i hangaren den 15. september.

Med sportslig hilsen

Jakob Poulsen, SSB.

10/08/2026

Det er med den største glæde, at vi kan byde endnu en sponsor velkommen i SSB familien.

Tharsgaard consulting med Rasmus i front, har valgt at blive sponsor i klubben og skal i denne sæson pryde ærmerne på samtlige spillere på hele tre hold - Værende førsteholdene i U11, U13 og U15.

Kæmpe stort velkommen til Tharsgaard consulting - Vi er glade for, at du har valgt at blive en del af familien.

Photos from Solrød Strand Badmintonklub's post 09/08/2026

SSB CAMP vel overstået
3 herlige dage med 50 spillere 7 trænere, en stor forældregruppe og 20 seniorspillere dannede grundlaget for den årlige Camp igen i år blev en succes.

Jeg vil meget gerne bruge nogen linjer på at takke vores altid støttende forældre, der var med til at arrangere og servere ved vores måltider. Nancke´s sports leverede maden. Det var spot on og kan varmt anbefales.

En gruppe på 20 seniorspillere var med til at højne det sportslige niveau. De stillede sig ganske enkelt til rådighed en eller flere dage som sparring til vores ungdomsspillere. Hvor er det fantastisk at se denne gruppe er blevet modnet og klar til at videregive deres erfaring og kompetencer til de yngre spillere.

Spillerene på lejren levede til fulde op til vores forventninger og vores værdier (glæde, sammenhold og udvikling) Vi har ikke kun en meget stærk trup men også en flok børn og unge mennesker, der forstærker og giver fornyet håb, om at foreningslivet og nærende fælleskaber har en plads og en fremtid i SSB.

Igen i år kårede vi lejrens spiller, der netop lever op til SSB´s værdier. Der var i år mange om buddet, men også stor enighed i træneteamet om at Holger Madsen fortjente titlen som lejrens spillere. Stort tillykke Holger!!

En stor tak skal lyde til Hentech vores trofaste sponsor, der som altid sørger for, vi bliver flot klædt på med nye lejr t-shirt.

Som ungdomscheftræner ser jeg frem mod en spændende og udfordrende sæson sammen med mine fantastiske medtrænere i SSB. Lad tsunamien rulle!!

/Preben

09/08/2026

Et SSB i medvind

Foreningslivet er under pres. Frivilligheden er truet, og folk er i dag mere individuelle end tidligere, hvor fællesskabet ikke dyrkes i samme grad som før. Det er måske et rammevilkår for foreninger i det moderne samfund, men netop derfor er det SSB’s fornemmeste opgave i årene fremover at tilpasse den traditionelle foreningskultur til en moderne virkelighed.

Kigger man på klubbens hjemmeside, fremgår værdigrundlaget klart. SSB er en talentudviklingsklub for hele familien, der omfatter bredde-, elite- og motionsspillere i alle aldre, og som støtter ambitiøse spillere, der satser på badminton.
Klubben lægger vægt på et stærkt træningsmiljø med højt fremmøde til træningerne, og der er en tydelig rød tråd i spillernes udvikling fra de tidlige ungdomsår og langt op i seniorlivet.

Grundstammen skal bestå af spillere, der er udviklet i SSB, og på tværs af afdelingerne er der et godt sammenhold, hvor det sociale liv prioriteres højt. Spillerne får ansvar og pligter, så de forstår sammenhængen mellem at yde og at nyde, og frivilligt arbejde er en af klubbens kerneværdier.
Målet er at skabe hele mennesker med en naturlig balance mellem sport, uddannelse og fritid - og netop i forhold til disse sidste punkter har foreningslivet et kæmpe ansvar for dannelsen af den næste generation af børn og unge.

Vision og målsætninger
Fællesskab, glæde og udvikling er altid rammen om alle aktiviteter i SSB. Klubben har en ambition om at blive Danmarks førende talentudviklingsklub, der skaber de bedste sportslige rammer for udvikling, og samtidig en af Danmarks førende ligaklubber, der hvert år kæmper med om medaljer.
Målet er, at grundstammen af spillere på ligaholdet i løbet af 3-5 år skal bestå af spillere, der har haft deres opvækst i SSB. Klubben ønsker desuden en stor og bred seniorafdeling med kvalitetstilbud og fokus på fællesskab på tværs af køn, alder og niveau, samt et højt teknisk niveau blandt spillerne gennem en kreativ, sjov og legende tilgang til spillet.

Rekruttering har stort fokus, hvor samarbejdet med kommunens folkeskoler er afgørende, og på langt sigt er drømmen at oprette et akademi, der kan skabe endnu bedre rammer for de unge spilleres udvikling.

Bestyrelsen
Ved indgangen til den netop afsluttede sæson valgte klubbens mangeårige formand Kenneth Højlund at stoppe. SSB takker Kenneth for et stort stykke arbejde igennem mange år. Nye i bestyrelsen er formand Peter Bjørn og næstformand/SSU-formand Alex Svendsen samt Tue Hansen der indtrådte som ungdomsformand i stedet for Sarah Ruepp. Et afgørende fokus for den nye bestyrelse er at øge klubbens økonomi via sponsorater, fonde og frivillig hjælp ved diverse arrangementer, hvilket er hele fundamentet for at kunne sætte turbo på den sportslige udvikling.

Trænerteamet
I seniorafdelingen står Kasper Dinesen, Jakob Poulsen, Malte Thyregod og Zach Russ for træningen, mens ungdomsafdelingen trænes af Preben Nørgaard, Kasper Dinesen, Jeppe Bruun Christensen, Ann-Sofie Husher Ruus, Oliver Schlander, Emil Jeppesen og Oscar Vester samt en masse engagerede hjælpetrænere. Teamet består både i ungdom og senior primært af velkendte ansigter i klubben. Det er værd at nævne, at Jeppe Bruun Christensen atter skal være træner i SSB, mens Ann-Sofie kommer til som træner fra Hvidovre. Velkommen til Jeppe og Ann-Sofie.

Ligaholdet
En af de måske mest synlige ændringer i SSB i den senere periode er den massive forstærkning af ligaholdet. Mia Blichfeldt vender atter tilbage til SSB efter tre sæsoner i TSS, og Line Kjærsfeldt kommer til fra Højbjerg - sammen udgør de en stærk duo på damesinglesiden.
På herresiden har SSB fået tilgang af to internationale topspillere, Toma Popov og Matthew Grimley, samt det unge stortalent Salomon Thomassen, der også kommer fra Højbjerg. Velkommen til de fem nye spillere.
Klubben har derudover forlænget aftaler med Frederik Søgaard, Alexandra Bøje, Zach Russ, Felix Burestedt, Kathrine Vang, Anna Klausholm og Marcus Rindshøj, som sammen med Sarah Vishart, Frederikke Lund, Sophia Loudrup, Anna Winther, Sebastian Mikkelsen, Jonathan Melgaard og de fem nye spillere danner spillertruppen for den nye ligasæson.
Af afgange skifter Joran Kweekel til KMB, mens Frederikke Lund skal studere et halvt år i udlandet og først er klar til at spille for SSB igen fra februar 2027.

Der er lavet aftaler med Mia Blichfeldt og Toma Popov om at spille seks kampe i grundspillet, mens Felix Burestedt som udgangspunkt spiller fem kampe. Det giver plads til, at unge talenter som Sebastian Mikkelsen, Salomon Thomassen og Sophia Loudrup løbende får mulighed for at spille badmintonliga.

Målet med den massive forstærkning er at kæmpe med om guldet i DH-turneringen. Men en god ligaplacering har i sig selv kun begrænset værdi, hvis klubben ikke samtidig lykkes på en række andre parametre:
Ligaholdet skal være dynamo for klubbens talentudvikling og løbende integrere egne unge spillere, ligesom det skal være tilgængelige rollemodeller for klubbens unge og hjælpe dem med at udleve drømme om at satse på deres sport.
Holdet skal danne rammen om aftener med fællesspisning, badminton i særklasse og mange tilskuere i hallen til ligakampe, så fællesskabet i SSB styrkes - drømmen om 1.000 tilskuere lever stadig.
Derudover vil vi være Solrød Kommunes sportslige samlingspunkt. Endelig skal ligaholdet være med til at sætte SSB og Solrød Kommune på landkortet og gøre klubben attraktiv for nuværende og kommende sponsorer.

Seniorafdelingen
Seniorafdelingen bliver til den kommende sæson historisk stor og vil tælle omkring 80 spillere i alderen 15-45 år - heraf 45 drenge og 35 piger. Derfor har klubben besluttet at etablere et syvende hold, så samtlige seniorspillere får mulighed for at deltage i holdturneringen.
Et stort fokus i afdelingen er at fastholde de ældre spillere og finde den rette balance mellem at være en ambitiøs talentudviklingsklub og samtidig sikre gode tilbud til spillere, der har uddannelse, job og familieliv som deres primære prioriteter.
Et andet fokus er at integrere de store ungdomsårgange, der de senere år er rykket op i seniorafdelingen - i år og sidste år omkring 25 spillere. Det er de største og mest talentfulde årgange siden SSB’s guldalder med spillere som Emil Holst, Rasmus Fladberg, Sandra Maria Jensen, Lena Grebak og Niclas Nøhr, hvilket giver en udfordring i luksusklassen.

Ungdom
Rekrutteringsarbejdet har stort fokus i ungdomsafdelingen, både i denne og næste sæson.
Emil Jeppesen og Preben Nørgaard har afholdt arrangementer for de lokale folkeskolers 2. og 3. klasser, hvilket har givet en medlemstilgang på omkring 30 nye unge spillere.

I den forgangne sæson har der været morgentræning om tirsdage, og det udvides nu til også at omfatte torsdag morgen - muliggjort af en vedholdende indsats fra Kasper Dinesen.

Ved indgangen til den kommende sæson har SSB 34 spillere i de bedste ungdomsrækker, hvilket er det største antal i klubbens historie, og klubben har samtidig de sidste par år fået flere spillere op i den absolutte top af dansk badminton igen.

I samarbejde med Karlslunde har SSB etableret et tilbud til breddespillere på tværs af klubberne, der skal fastholde U15-U19-spillere i foreningslivet, hvor der ellers ville være risiko for, at de gik tabt. I en tid med fokus på trivsel bærer foreningslivet et stort ansvar for, at der findes tilbud til alle om fysisk aktivitet og følelsen af at være en del af et fællesskab.

Veteran
Solrød har en af landets mest blomstrende veteranafdelinger, hvor fællesskabet omkring badminton er det afgørende. Afdelingen har fem hold og består af omkring 35 aktive spillere, og arrangerer også klubture i ind- og udland til blandt andet Denmark Open i Odense, All England og den legendariske tur til Skotland.

Sponsorer, fonde og arrangementer
De store sportslige ambitioner kræver også et øget fokus på at generere økonomi, og her arbejder klubben på tre spor.

Først sponsorater: til den kommende sæson vil klubben præsentere et nyt sponsorkoncept, hvor SSB skal være det naturlige valg for omkringliggende butikker og virksomheder.

Dernæst fonde, hvor klubben aktivt vil formulere projekter om trivsel, fastholdelse af piger i sport, mental træning og fysisk træning.

Endelig arrangementer: SSB har allerede hjulpet den tidligere SSB’er Jan Kryger i hans bod på “Festegnen” og skal senere på sommeren deltage på “Ringsted-festivalen”.

Derudover arrangerer SSB den 6. november 2026 en julefrokost for virksomheder og enkeltpersoner i Jersie Forsamlingshus, hvor Gasbox-duoen kommer og spiller i løbet af aftenen. Overskuddet går ubetinget til SSB.

Det er med andre ord et SSB i medvind, der går ind til den kommende sæson. Men medvind bliver hurtigt til modvind, hvis klubben ikke konstant tænker udvikling og sikrer de bedst mulige rammer for sine medlemmer.

På vegne af SSB
Bestyrelsen

Photos from Bjergby-Mygdal Badminton's post 21/07/2026

Louis og Richard er i denne uge til Dana Cup i Hjørring, hvor en gruppe forældre til spillere fra Bjergby Mygdal har samlet et hold på tværs af badmintonklubber. Det er jo bare en fed ide.

20/07/2026

Miniton i Solrød Strand Badminton Klub - Sjov, ballade og badminton med sved på panden.

Vi vil gerne invitere jer, til at komme og prøve miniton. 🏸🥳
(Opstart d. 5. september)

Miniton er et sjovt og lærerigt badmintonkoncept for børn i alderen 3-7 år, hvor børn og voksne er sammen om sporten. Børnene udvikler deres motorik og færdigheder, mens de oplever glæden ved spillet.

Kom og hyg dig med dine forældre eller bedsteforældre, og bliv en del af fælleskabet. (Det behøver ikke være samme voksne, hver gang.)

I år har vi to nye, supersøde trænere, der glæder sig helt vildt til at starte med jer og jeres unger!. 🏸😀

Praktiske oplysninger:

🗓️ Hvornår: Lørdage kl. 09.00 - 10.15 & 10.15 - 11.30

🏠 Hvor: Solrød Idrætscenter, hal B
🚦 Opstart: Lørdag d. 5. september

Vil I prøve, om det er noget for jer eller har du spørgsmål?
Så skriv endelig til os på: [email protected] eller mød op til første træning.

Vi sørger for udstyr såsom ketcher, bolde mm.

Læs mere om miniton https://www.ssb.dk/klub/solrod-strand-badmintonklub/sider/miniton

Badmintonhilsner fra

SSB Ungdom

08/07/2026

Anna Winther er netop blevet udtaget til ungdoms VM i badminton, der afholdes i Cairo 5.-17. oktober 2026.
Store oplevelser venter Anna forude, der først skal repræsentere Danmark ved U-EM til august og 2 måneder senere til U-VM.

Udtagelserne er flotte symboler på Annas badmintonmæssige udvikling.
I SSB ønsker vi Anna mange gange tillykke, vi glæder os til at følge dig til de to turneringer.

Vil du plassere din virksomhed på toppen av Gym-listen i Solrød Strand?

Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.

Type

Telefon

Internet side

Adresse


Tingsryds Allé 27
Solrød Strand
2680