BudoWarrior

BudoWarrior

Del

BudoWarrior Open Martial Art BudoWarrior is open martial art for all

17/08/2026

Sabumnim Summit: Hvornår har du sidst trænet kun for din egen skyld?

Som instruktører bruger vi tusindvis af timer på at rette, guide og udvikle vores elever. Men hvornår har du sidst haft tid til at nørde dine egne detaljer, sparre med ligesindede og bare være udøver for en dag?

Lørdag d. 24. oktober inviterer jeg til Sabumnim Summit i Solrød.

Konceptet er simpelt: Peer to Peer.
Ingen elever. Ingen fast instruktør. Kun mestre, der træner sammen.

Vi skaber rammerne, og sammen skaber vi indholdet. Vi deler os op i grupper og dykker ned i det, vi brænder for – om det er Poomsae detaljer, teknisk finpudsning eller applikationer.

✅ Dato: 24. oktober 2026 kl. 10.00 - 14.00
✅ Sted: Solrød Taekwondo
✅ Pris: Gratis at deltage i træningen (Frokost efterfølgende er for egen regning, men i godt selskab).
​✅ Målgruppe: 4. Dan og op
Kom og vær med til at styrke netværket på tværs af klubberne og få ny inspiration med hjem.

Læs mere og tilmeld dig her:
👉 https://budowarrior.com/events/sabumnim-summit-traening-norderi-netvaerk-105965898

Vi ses på gulvet! 👊
Michael Iversen

15/08/2026

Der er et udtryk, jeg har vendt meget på det seneste. "Give and take". Det lyder fair. Balanceret. Som en god forretningsaftale.

Men i Budo fungerer det ikke sådan.

I dojangen er det ikke "give and take". Det er "give og give" igen. Du giver din teknik. Din partner giver igen, deres opmærksomhed, deres krop, deres tillid. I giver begge. Ingen tager.

Det ændrer alt.

Når du tænker take, venter du på, hvad du kan få ud af det. Din tur til at kaste. Din chance for at skinne. Din udvikling. Men når du tænker give igen, bliver træningen en samtale. Du lytter. Du modtager. Du svarer.

Uke giver sit angreb, oprigtigt, uden at holde igen. Tori giver sin teknik igen, kontrolleret, præcis, uden at skade. Begge lærer. Begge vokser. Der er ingen vinder her. Kun to mennesker, der giver hinanden muligheden for at blive bedre.

Måske er det dét, der skiller Budo fra sport. I sport tager du point. I Budo giver du dig selv.

Jeg har mødt mennesker, også højtgraduerede, der aldrig lærte det her. For dem var træning en transaktion. Hvad kan jeg få? Og de gik glip af det, der faktisk sker i rummet, at den dybeste læring ikke kommer fra at tage, men fra at give.

Så næste gang du træder ind i dojangen: Hvad kan jeg give i dag?

https://budowarrior.com/posts/give-og-give-igen

14/08/2026

🥋 Budo Body Challenge starter mandag den 17. august

Syv dage fra fundament til færdig. Hver dag får du en kort fysisk opgave på 10-25 minutter, et tanker der knytter sig til dagen, og spørgsmål du kan tage med ind i dojangen, dit job og dine relationer.

Lørdag samler vi ugen. Søndag reflekterer vi og gør klar til næste fase.

Alle niveauer. Ingen undskyldninger.

For at tilmelde dig og være med, skal du bruge linket herunder. Det er ikke nok at skrive en kommentar, du skal ind og markere dig.

Tag en ven, et familiemedlem eller en klubkammerat der også trænger til at få kroppen i gang, og send dem linket.

Mandag den 17. august. Marker det. Mød op.

https://budowarrior.com/posts/velkommen-til-budo-body-challenge

10/08/2026

📅 Sæt X i kalenderen! Budo Body syv dage fra fundament til prøve 🥋

Mandag den 17. august 2026 kickstarter vi Budo Body Challenge, syv dage fra fundament til prøve.

Det her er din invitation til at vække kroppen, skærpe fokus og bygge noget sammen med fællesskabet.

Hver dag fra mandag til fredag: 10 til 12 minutter fysisk plus mentalt fokus.
Lørdag: Den store prøve (25 minutter).
Søndag: Opsamling, feedback og ro før vi går videre.

Det er ikke for at knække dig. Det er for at gøre dig klar.

Uanset om du træner hver dag eller har ligget stille i måneder, så er der plads til dig. Alle niveauer, ingen undskyldninger.

Sæt et X i kalenderen mandag den 17. august.
Del med én du gerne vil have med.
Gør dig klar.

Vi ses i den digitale dojang og i fællesskabet.

19/07/2026

Der er øjeblikke i min træning, der fortjener at blive sagt højt. Dette er et af dem.

8. Dan var ikke bare endnu en stribe på mit bælte. Det var et farvel til en bestemt slags træning, den hvor nogen stod foran mig og viste vej. Og det var begyndelsen på noget andet, ansvaret for selv at finde den.

👉https://budowarrior.com/posts/nar-8-dan-blev-mit-farvel-og-min-begyndelse

13/07/2026

Jeg har øvet mig i Shoshin, kunsten at møde op som den jeg er lige nu.

Ikke bare fysisk i lokalet, men med sindet tømt for tankestøj, fuldt til stede. Uden at slæbe det forrige møde, den forrige tanke, den forrige version af mig selv med ind i rummet

I dojangen har vi en struktur for det skift, bukket i døren, sindet rettet mod træningen. Det er et ritual, men også en praktisk færdighed. Du kan ikke træne ordentligt, hvis dit hoved stadig er på jobbet

Jeg begyndte at gøre noget lignende før møder på jobbet. Et par minutters stilhed. Lukke det forrige. Træde ind som den, der skal være der nu

Det samme gælder i relationerne. Samtalen med min partner, mødet med familien, det kræver den samme klarhed. Den vedvarende opmærksomhed begynder allerede før du træder ind i rummet

Det koster næsten ingenting. Men det ændrer hvad der faktisk sker i rummet.

https://budowarrior.com/posts/shoshin-i-doren

Vil du plassere din virksomhed på toppen av Gym-listen i Solrød Strand?

Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.

Telefon

Internet side

Adresse


Østre Lagunevej 4
Solrød Strand
2680