Stén Knuth

Jeg savner min mor, også selv om hun stadigvæk lever - det tænker jeg at mange kan nikke genkendende til. Både ægtefæller, børn og familie der er tæt på mennesker med demens. Også selvom min mor ikke er udredt, så er hun i grænselandet, hvor samtaler og forståelse af hvad der sker (ud)flydende.

I dag besøgte jeg Plejecentret Antvorskov hvor min mor er. De er bare de sødeste personaler, ligesom de er det rundt om i landet.

Jeg skulle hjælpe med at bytte det gamle hævekort til det nye. Ellers kan regninger ikke blive betalt.

Da jeg kom sad min mor og så billeder fra gamle dage. Og sjovt nok kan hun huske det meste. Men hvor gammel jeg er (hun mente i dag jeg var 29 år) eller hvornår og af hvem hun havde fået blomster af, vidste hun ikke. Men hun var som altid meget glad for at se mig.

Nå men jeg fik ringet op til banken. Flink mand jeg talte med. Jeg satte højtaler til, så min mor kunne svare på et par enkelte (og nemme) spørgsmål. Manden kunne godt høre, at min mor var der men også at hun var fraværende - dog fik hun læst op af tal og avis, så manden kunne høre, at det kunne hun godt. Han tilbød i øvrigt på bankens vegne at komme ud, så jeg kunne få en fuldmagt, med hendes, min og vitterlighedsvidners underskrifter på, for at gøre det nemmere i fremtiden at hjælpe.

Så efter en kop kaffe, og snak om blomsterne, også dem udenfor, billeder af dengang, så drog jeg derfra med en taknemmelighed, både over de personaler der i hverdagen på landets plejehjem får hverdagen til at fungere, men også til banken og medarbejderen der i den grad har forstået, at banken skal være der hvor opgaven skal løses - naturligvis i respekt for at reglerne overholdes.

Til aften drikker jeg en øl og spiser noget god mand med 2 gode venner - solen kommer til at skinne, det bliver så godt.

God eftermiddag, aften og weekend når den rammer dig🙏❤️

Der har været lidt stille fra min side de seneste måneder.

Tiden er dog langt fra gået med at sidde stille. Mange gode samtaler, mange kopper kaffe med mennesker i netværket, nye indsigter og flere spændende processer har fyldt kalenderen. Et par muligheder har jeg selv valgt fra, og flere samtaler i den kommende tid ser lovende ud. Så kryds gerne fingre 🤞

I år bliver uden Folkemødet for mit vedkommende. Ellers har det gennem mange år været nogle af årets mest energifyldte dage med gode møder og stærke samtaler. Håber alle får et godt Folkemøde 🙏

Sideløbende har jeg i dag faktisk afsluttet det sidste valgfrie modul på Diplom i Ledelse, de obligatoriske er på plads. Så nu mangler kun det afsluttende projekt.

Jeg ved endnu ikke præcis, hvor næste kapitel bliver skrevet, men jeg glæder mig til at finde det rette sted. Indtil da siger jeg aldrig nej til en kop kaffe og en god snak om ledelse, udvikling, politik, civilsamfund eller muligheder, jeg måske endnu ikke selv har fået øje på.

God dag – vi ses derude.

GENVALGT

I disse tider hvor der vælges, blev jeg i går genvalgt som formand for VeteranHaven - det er jeg bare utrolig stolt over og glad for.

I "haven" (genop)bygger vi mennesker - udsendte og udsatte borgere. Vi gør det via sidemand og med højt til loftet (på bakken ud mod Storebæltsbroen) - når jeg skriver vi, er det faktisk vores havechef René Pamperin der i det daglige hjælper mennesker - vi (bestyrelsen) skaber rammerne.

Vi havde generalforsamling i går. Er nu på 9. år den ydmyge formand.

3 nye til bestyrelsen blev valgt ind. Og jeg er kæmpe stolt over at Kristian Kirsch Bentsen, Allan Just Larsen og Jane Dahl vil være med.

Vi konstituerede os efter forsamlingen - det tog et øjeblik. Lige så hurtigt er jeg ikke sikker på et andet valg vil ske.

Tak i øvrigt til bestyrelsesmedlemmerne Søren Lundhild, Marc Jerner, Karin Boisen og Niels-Philip Søgaard for jeres kæmpe arbejde for de udsendte og udsatte 🙏

Ønsker alle den bedste valgdag 💙❤️🩷🧡💛💚🩵💜🤎

Håber at du bruger din stemme på denne "demokratiets festdag", fordi det er dig der bestemmer. Folket bestemmer.

Jeg glæder mig til at følge med og se resultaterne i aften, og måske endnu mere det der følger.

Held og lykke til dig, til alle kandidaterne og til Danmark 🙏

Efter tre år i Dansk Firmaidræt er tiden kommet til at sige tak for nu.

Jeg har været superstolt af at være en del af en organisation, der hver dag arbejder for mere bevægelse, fællesskab og sundhed, og for at gøre firmaidrætten synlig og relevant i samfundsdebatten.

Jeg har nydt hver eneste dag og samarbejdet med dygtige, engagerede og passionerede kollegaer og frivillige, som brænder for sagen og for fællesskabet. Jeg er taknemmelig for den tillid og det samarbejde, jeg har mødt, og har stor respekt for, at Dansk Firmaidræt nu ønsker at gentænke interessevaretagelsen.

For mit eget vedkommende tager jeg mange vigtige erfaringer med mig, ikke mindst inden for interessevaretagelse, relationsarbejde, samspillet mellem civilsamfund, politik og ledelse.

Ledelse har fyldt mere end 20 år af mit arbejdsliv, og finder det både udfordrende og enormt givende at lede mennesker, processer og forandringer.

Jeg ser frem til næste kapitel og nye muligheder, hvor jeg kan bringe både min politiske erfaring og min ledelsesinteresse i spil i meningsfulde sammenhænge.

Tak for samarbejdet. Vi ses derude.

RIGTIG GODT NYTÅR 🥳

2025 var året hvor modighed stod tydeligst.

Søren Kierkegaard sagde “At vove er at tabe fodfæste en kort stund. Ikke at vove er at tabe sig selv.”

At vove, være modig, at stille mig frem har altid ligget i mit DNA. Med stærke følgesvende som tillid, ansvar, respekt for fællesskabet og ordentlighed.

Mange gange er det lykkedes. Også i 2025, hvor ikke alt lykkedes. Trods det er jeg overbevist om, at det at vove, være modig og stille sig frem, er en forudsætning for udvikling.

Eller sådan gælder det for mig, hvis jeg skal føle mig ”ægte i live”, som ligger i Kierkegaards ord. Der skal være noget på spil, hvilket der var i 2025, og hvilket der også vil være i 2026.

Jeg er taknemmelig for året, og menneskerne jeg mødte, fællesskaberne jeg kæmpede for og alt det, der nu står tydeligere end før, og glæder mig til det nye år.

Ønsker alle et godt og modigt 2026 🥂🎉

Få har som Bente Nørgaard bevæget mig.

Altid glad, positiv, i bevægelse, strukket sig til sit yderste, for at skabe mere for de mange der kom forbi hendes vej.

14 år med aktiviteter, arrangementer, nye tiltag altid med øjet på, at vi skal huske bevægelsen.

Tak Bente, tak for dig, tak for alt du har gjort og tak for at huske bevægelsen, fællesskabet og det gode grin.

God vind fremover 🙏👍❤️

I mange år har hun skabt livsglæde i byen - nu takker hun af Egentlig var hun kun blevet lovet et års ansættelse i Slagelse Kommune, men hendes ihærdighed gjorde, at det endte med fjorten - til stor glæde for byens ældre borgere. Nu takker hun af.

God vind Slagelse Kommune, det har været en fornøjelse og privilegium at tjene dig. I går sluttede 20 år i kommunalpolitik.

Og derfor havde jeg inviteret min hustru ud, også fordi jeg havde fødselsdag, men nok mest fordi byrådet sluttede med fælles spise med dem der betaler prisen for vores politiske virke, nemlig ægtefællerne - og det havde været betimeligt at tage børnene med i dem der betaler prisen.

Politik kan fylde det hele, og mere til, men det kan også fylde lidt.

For mine 20 år i kommunalpolitik har det betydet 200 byrådsmøder, 550 udvalgsmøder, knapt 450 vielser, 100 temamøder, 75 §17 stk. 4 udvalgsmøder, 100 valgmøder og 250 bestyrelsesmøder, læg dertil mindst 1000 kaffemøder med organisationer og enkeltpersoner.

Det er både dejligt og vemodigt, at det sluttede i går.

Dejligt fordi jeg fortsat brænder for at gøre en forskel, og nu er "fri" til at gøre det (men først skal jeg se mere på min hustru Helle Almegaard Knuth ❤️).

Vemodigt fordi selv inden for politikken får vi gode venner (og relationer er fortsat fremmende for forhandlinger og aftaler), som jeg kommer til at savne. Og så kommer jeg til at savne det at være i rummet, hvor aftaler og forhandlinger gøres.

Og som tidligere borgmester kunne jeg ikke holde min mund i aftes, og bad dem der fortsætter i byrådet om at passe på dem selv og deres ægtefæller, på medarbejderne og ikke mindst (trods det personlige ansvar) at passe godt på borgerne i kommunen.

Jeg fik ikke jobbet!

Mere end to uger er gået siden formandsvalget. Det var ikke mig, der blev valgt, og det kræver lige et par dybe indåndinger at lande igen efter fem måneders samtaler med foreninger, frivillige organisationsfolk, valgmøder, kaffemøder og online-dialoger.

Det blev et tæt løb, tabt på målstregen. Sådan er demokratiet. Levende og engageret.

I de seneste måneder har jeg mødt en mangfoldighed i Dansk Firmaidræts foreninger, som jeg aldrig havde forestillet mig. Forskellighed i størrelse, indhold, tilgang og ambitioner. Næsten ingen var ens. Og det er det smukke ved Firmaidrætten. Diversiteten.

Forskellighed og alligevel fællesskab. Unge og ældre. Stærke partnerskaber med virksomheder og ungdomsuddannelser, lokale fællesskaber i foreningerne. Og uanset hvor jeg kom frem, mødte jeg kærlighed til bevægelsen og fællesskabet.

Jeg førte, sammen med mange gode folk omkring mig, en god og ordentlig valgkamp. Jeg er stolt over det fokus der var, og glad for at se, at det nu tages med ind i det videre arbejde.

Mandag den 1. december var jeg tilbage på kontoret igen, og blev taget rigtig godt imod, af mine dygtige og flittige kollegaer, der hver dag arbejder for at sætte bevægelse på bevægelsen.

Tak til alle jer foreninger og frivillige, som tog imod mig, delte holdninger og gav tid og engagement undervejs. Hvor har det været fedt at komme tættere på jer.

Og tak til jer der i øvrigt bakkede op.

Stort tillykke med det nye, og til os alle i hele Dansk Firmaidræt.

Forbundet rummer et kæmpe potentiale, og jeg glæder mig til at bidrage til de vigtige dagsordener for fællesskaber og et Danmark i mere bevægelse.