21/08/2026
🏑 Tak for støtten! 🏑
Tidligere på ugen var Slagelse Hockeyklub inviteret til SJF Banks filial i Slagelse, hvor vi sammen med flere andre lokale foreninger og organisationer modtog støtte fra Fonden for SJF Bank.
Det var en stor anerkendelse af vores arbejde, og vi er glade for, at støtten nu er kommet vores unge hockeyspillere til gode på årets sommercamp. 💙
Tusind tak for opbakningen til vores klub og ungdomsarbejde! 💙
17/08/2026
🏑 ER DIT BARN KLAR TIL AT PRØVE HOCKEY? 💙🤍
Fart, sjov, nye venner og et fantastisk fællesskab – og der er plads til alle! 🙌
Sommerferien er slut, og vi er tilbage på banen. Tag en ven med og kom forbi til en prøvetræning! 🏑💨
👇 Se træningstiderne på plakaten – vi glæder os til at se jer! 💙🤍
Kom og vær med på holdet!
09/08/2026
🏑☀️ SOMMERCAMP I SLAGELSE HOCKEYKLUB ☀️🏑
I weekenden afviklede Slagelse Hockeyklub årets sommercamp med deltagelse af børn og unge i alle aldre fra klubber rundt omkring i Danmark. 🇩🇰
Campen bød selvfølgelig på masser af hockeytræning, men også på sociale aktiviteter, hvor deltagerne blev udfordret på andre områder og fik mulighed for at styrke fællesskabet – både på og uden for banen. 💙🤍
En stor tak til trænerteamet bestående af Klaus Larsen, Oscar Birch-Hald og Oliver Sørensen, som stod klar til at skabe to sjove, lærerige og aktive dage for alle deltagerne. 👏
Også en stor tak til alle, der har hjulpet til med planlægning, forplejning, overnatning og aktiviteter og dermed været med til at få hele weekenden til at lykkes.
Sidst, men bestemt ikke mindst, skal der lyde en stor tak til Fonden for SJF Bank for støtten til årets sommercamp. 🙏
Tak for en fantastisk weekend fyldt med hockey, fællesskab og gode oplevelser! 🏑💙🤍
08/08/2026
🏑 Første dag af vores årlige Sommer Hockey Camp er ved at være slut! ☀️
35 børn fra hockeyklubber fra hele landet er samlet i Slagelse Hockeyklub til en weekend fyldt med læring og sjov hockey træning. Og med fællesskab og aktiviteter uden for banen også.
Lørdagen har budt på sjove og lærerige træningspas, hvor deltagerne har udviklet deres færdigheder på banen, samtidig med at nye venskaber er blevet skabt på tværs af klubberne.
Aftenen blev rundet af med festlig stemning og god musik leveret af klubbens egen DJ Malthe, som sørgede for at få smilene frem hos både store og små. 🎶🎉
I morgen fortsætter campen med endnu mere træning, leg og sjove aktiviteter både på og uden for banen
06/07/2026
🏑 U16-EM er veloverstået 🇩🇰
Klubbens syv U16-landsholdsspillere er nu hjemme igen efter en uge i Alanya, Tyrkiet, hvor de har repræsenteret både Danmark og Slagelse Hockeyklub på flotteste vis.
Det har været en uge med masser af hockey, nye oplevelser og kampe mod dygtige modstandere. Undervejs har der været både sejre og nederlag, men også masser af fight, sammenhold og gode erfaringer, som spillerne kan tage med sig videre.
Da turneringen var færdigspillet, kunne både pige- og drengelandsholdet gøre status med en flot 7. plads. Resultatet betyder samtidig, at Danmark også er en del af A-divisionen ved næste U16-EM.
Slagelse Hockeyklub ønsker et stort tillykke til Emilie Sørensen, Anne Marie Refnov, Ibi Lægteskov Jacobsen, Sandra Kotal, Gregers Bendix, Oliver Valdsgaard og Kristoffer Sall. Klubben er stolt af at have hele syv spillere repræsenteret ved mesterskabet og glæder sig til at følge deres videre udvikling.
Et stort tillykke skal også lyde til både det danske U16-pigelandshold og U16-drengelandshold med en flot turnering og de flotte resultater i Alanya. 🏑🇩🇰
02/07/2026
🇩🇰🏑 Syv SHK-spillere udtaget til U16-landsholdene! 🏑🇩🇰
Slagelse Hockeyklub er utrolig stolte af at have hele syv spillere repræsenteret på de danske U16-landshold, som i disse dage er i Alanya, Tyrkiet, hvor de deltager til EM i Hockey5s. 🌍💪
🔵 U16 Piger
• Emilie Sørensen
• Anne Marie Refnov
• Ibi Lægteskov Jakobsen
• Sandra Kottal
🔵 U16 Drenge
• Gregers Bendix
• Oliver Valdsgaard
• Kristoffer Sall
At have syv spillere udtaget er et flot bevis på det store arbejde, der bliver lagt i ungdomsafdelingen – både af spillerne selv, deres trænere og de mange frivillige omkring klubben.
Vi ønsker alle syv spillere en fantastisk tur til Tyrkiet. Nyd oplevelsen, spil med mod og stolthed, og bær både de danske farver og Slagelse Hockeyklub med ære. 🇩🇰💙
Held og lykke til begge hold – hele Slagelse hepper på jer! 👏
26/06/2026
🏑🎒 Tusind tak til TN Truckservice! 🎒🏑
En kæmpe tak til Thomas fra TN Truckservice, som torsdag aften kiggede forbi klubbens sommerafslutning for ungdomsspillerne.
Thomas overraskede spillerne med 50 flotte sportstasker, som straks vakte stor begejstring. Flere kunne allerede pakke den nye taske til fredagens afgang mod Kiwi Cup i Hamborg, mens andre bare nød at have fået endnu et stykke hockeyudstyr.
En af de bedste kommentarer på aftenen var:
💙 “Jeg elsker bare mit hockey-merch!” 💙
Sådan en gestus betyder rigtig meget for klubbens ungdomsspillere. Tusind tak for den flotte støtte og opbakning til klubbens fremtid! 👏🏑
25/06/2026
Som afslutning på Torsdagens træning hos Slagelse Hockeyklubs ungdomshold har klubben holdt den årlige sæsonafslutning inden sommerferien. Der blev hygget og grillet i det dejlige vejr ☀️
Traditionen tro blev årets spillere kåret i alle rækker – en stor tillykke til alle!
Årets spillere i år er:
U8 – David Egede
U10 – Andrea Krause
U12 – Viktor Meyer Jakobsen
U14 – Sandra Kottal
U16 – Silas Jensen
En stor tak til alle trænere og frivillige for indsatsen gennem sæsonen 🙌
Tak for en fantastisk sæson – vi glæder os allerede til at se jer alle igen efter sommerferien! 💙🏑
22/06/2026
🏑 Tak for indsatsen, Martin! 🏑
Efter lørdagens sidste turneringskamp valgte Martin Andersen at indstille sin aktive hockeykarriere.
Martin kom til Slagelse Hockeyklub i 2017 fra naboklubben Sørbymagle og blev hurtigt en fast del af herretruppen. Gennem årene har han været en vigtig spiller og en markant profil på holdet, hvor hans engagement og kvalitet har sat et tydeligt aftryk.
I sin tid i Slagelse nåede Martin at spille 116 udendørskampe og var med til at vinde imponerende 10 danske mesterskaber og 8 pokaltitler.
Udover succeserne i klubregi har Martin også været en markant profil på det danske landshold, hvor han gennem flere slutrunder har repræsenteret Danmark med stor ære og leveret mange stærke præstationer.
Martin efterlader et flot aftryk i Slagelse Hockeyklub, både som spiller og holdkammerat. Klubben vil gerne takke Martin for hans enorme indsats gennem årene og for de mange oplevelser og triumfer, han har været med til at skabe.
Selvom hockeykarrieren nu er slut, glæder klubben sig til fortsat at se Martin omkring banen i fremtiden.
21/06/2026
🏑 Sæsonens sidste kamp er spillet 🏑
SHK/Vestegnens damehold afsluttede 2025/2026-sæsonen med en kamp mod Sørby/KH. Desværre endte kampen med et nederlag til et modstanderhold, der var skarpere foran målet på dagen.
Selvom sæsonen sluttede med et nederlag, kan holdet se tilbage på mange gode oplevelser, stærke præstationer og et godt sammenhold både på og uden for banen.
En stor tak til Vestegnens Hockey Klub for samarbejdet gennem hele 2025/2026-sæsonen. Samarbejdet har været præget af engagement, fællesskab og mange gode stunder.