Skjern Badmintonklub

Skjern Badmintonklub

Del

Skjern Badmintonklub har både plads til motionister og turneringsspillere. Klubbens ungdomsafdeling

18/08/2026

Kampe med danske spillere til VM i morgen:

På TV2 Sport:
12.00 Werge/Kolding - Delrue/Gicquel (5)
13.00 Bøje/Christiansen (3) - Pranata/Faza
14.00 Mia Blichfeldt (16) - Supanida Katethong
15.00 Anders Antonsen (4) - Nhat Nguyen
16.00 Astrup/Skaarup (16) - Koh/Kubo

samt to kampe uden for tv-banerne:
10.00 Rasmus Gemke - Lin Chun-Yi (12)
18.00 Line Christophersen (15) - Ka Wing Liang

På papiret burde der være 5 danske sejre i de 7 kampe, men Mia og Astrup/Skaarup har ikke spillet meget de sidste måneder.

16/08/2026

I morgen begynder VM:
Danske kampe mandag
12.30: Vang/Werge - Luo/Wang
13.30: Anders Antonsen (4) - Dicky Dwi Pangestu
14.30: Mia Blichfeldt (16) - Keisha Fatimah Azzahra
16.00: Line Christophersen - Lee Xin Yi Megan (ikke på tv-bane)

Har du ikke noget at lave i morgen eftermiddag - så er der danske kampe på TV2 Sport

Photos from Skjern Badmintonklub's post 12/08/2026

Der var godt gang i banerne til første træningsaften. Der var spillere fra Herborg, Ringkøbing, Filippinerne, Tarm og Spjald samt selvfølgelig Skjern.

02/08/2026

Den nye sæson begynder om halvanden uge - Onsdag d. 12. august i Ringkøbing-Skjern Kulturcenter. Kl. 16.00 - 18.00 for ungdom (vi deler jførst holdene op d. 26. august) og kl. 19.00 - 21.00 for senior fællesspil.

02/08/2026

Årets leder: Joachim Thomsen
Til generalforsamlingen i Skjern Badmintonklub blev Joachim hædret som Årets leder 2026. Joachim begyndte for få år siden med at spille badminton i Skjern Badmintonklub og i slutningen af sidste sæson kom Joachim og spurgte om der kunne bruges hjælp til ungdomstræningen. Det kunne vi selvfølgelig, så Joachim tog på trænerkursus i sommerferien og har vist sig at være utrolig dygtig til at engagere og motivere de unge mennesker både på og uden for banen.
En stor tak for indsatsen i den forgangne sæson til Joachim ❤️

Selvom Joachim lige nu har travlt med JC Hækklipning, så står han klar på badmintonbanerne i Ringkøbing-Skjern Kulturcenter onsdag d. 12. august, hvor den nye sæson begynder.

25/07/2026

Det er onsdag d. 12. august at vi begynder igen. Har du holdt formen vedlige?

26/05/2026

Klubmesterskaber for senior 2026

For første gang i mands minde, var det helt åbent hvem der skulle løbe af med herresingletitlen i A-rækken - og det viste sig også at det skulle blive lige så tæt som forventet. Det endte nemlig sådan, at Glenn Skelmose, Peter E. Lauritsen og Joachim Thomsen alle vandt to kampe og tabte én. Derfor skulle der tælles sæt. Her havde Glenn vundet et sæt mindre end de to andre og derfor endte han med bronzemedaljen. Da Peter havde tabt det indbyrdes opgør til Joachim, måtte han tage til takke med sølvmedaljen og blev dermed den ældste sølvmedaljevinder i herresingle nogensinde. Og så skete det endelig - for første gang siden purunge Daniel Hedegaard vandt herresingle, var det ikke en 40+ spiller der vandt. Var det et varigt generationsskifte eller blot en enlig svale. Det må næste års klubmesterskaber vise.

I damesingle A havde Cecilie Thøgersen vist skræmmende form til træningen, så det endte med at ingen turde udfordre hende, så hun blev endnu engang klubmester uden kamp. Hun fik derfor lov til at spille med i herresingle B, hvor hun faktisk længe lå med i kapløbet om medaljerne.

I mixdouble A havde de to klubmestre i single, Cecilie og Joachim slået sig sammen. Det viste sig at være en for stor mundfuld for Pernille Andersen/Anders Andersen, der dog begge for første gang kom på podiet i mixdouble.

Herredouble A var også en tæt række, men 100-års doublen bestående af Peter E. Lauritsen og Johnny Andersen samt Daniel Iversen/ Kannathas viste sig at vinde alle deres puljekampe og mødtes derfor i finalen. Selvom de to par fulgtes ad det meste af vejen, var det Daniel og Saru der vandt begge sæt og dermed også klubmesterskabet.

I double B blev det i en tætspillet tre-sæts-kamp til en sejr til Pernille Andersen/Piotr Acephali, der besejrede Felix Hørsted/Jesper Hørsted.

I herresingle B spillede 5 spillere alle mod alle - og efter tre runder havde alle tabt mindst én kamp hver og blot to kampe var afgjort i to sæt - resten i tre sæt. Derfor var der også spænding på helt til de sidste bolde blev spillede i 5. runde, men det blev Magnus Kirk der sejrede foran Anders Puggaard Sørensen og Anders Andersen.

Single C blev suverænt vundet af Pernille Andersen, mens Felix Hørsted og Piotr Acephali udkæmpede en drabelig dyst om at fordele de to resterende pladser på podiet. Det blev dog Felix der trak det lange strå og sikrede sig sølv.

Til aller-allersidst blev der afviklet klubmesterskaber i Engelsk Double, og sørme ikke om Engelsk-Double-fornægteren, Hans Magnus Kirk gjorde Joachim, Cecilie og Pernille selskab som dobbelt klubmester. Anders Andersen havde fortjent spillet sig frem til finalen, men kunne ikke lægge nogen plan mod Magnus, da det var ukendt for alle, hvordan han spiller Engelsk Double. Onde tunger siger dog, at alle får lov til at vinde en af de første gange de er med, for at få dem lokket til at spille igen. Om det er sådan at det forholdt sig, får vi nok aldrig at vide.

Vil du plassere din virksomhed på toppen av Gym-listen i Skjern?

Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.

Sted

Type

Telefon

Adresse


Ranunkelvej
Skjern
6900

Hvad er åbningstiderne?

15:30 - 22:00