11/12/2022
Holdskak:
Skanderborg Skakklubs ligahold overvintrer på førstepladsen efter to sejre mod hhv. SK1968(5½-2½) og Aarhus/Skolerne(5-3).
Kampreferaterne skrevet af holdleder Allan kan findes her:
SK1968: https://skanderborgskakklub.dk/?p=5741
Aarhus/Skolerne: https://skanderborgskakklub.dk/?p=5747
Det er ikke kun klubbens førstehold, som kan overvintrer som nummer 1. Men hvor ligaholdet er i blandt favoritterne, kan det samme ikke siges om andetholdet, som sidste år var tæt på nedrykning.
Sidste kamp blev vundet 4½-3½ over Evans 2. Kampreferat kan findes her:
https://skanderborgskakklub.dk/?p=5743
I næste uge spiller både tredje og fjerdeholdet mod hhv. SK1968 4 og VRS 3
01/12/2022
Husk at tilmelde jer Skanderborg Skakklubs 8 runders hurtigskakturnering i December, som bliver afviklet over to aftener, d. 6/12 og 20/12.
Tilmelding kan ske her: https://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=27815
28/11/2022
Det blev til hhv. en flot 10. og 14. plads for Asger Trier Husted og Mathias Ørsted-Olsen, da de repræsenterede Skanderborg Skoleskak i gruppe E (3.-4. klasse) ved DM i skoleskak i Ollerup på Fyn i weekenden.
Der var 42 spillere i gruppen, så det var fine placeringer ved drengenes første DM.
Samlet set var drengene, sammen med resten af de deltagende spillere fra Aarhus-kredsen, også kun helt små marginaler fra at snuppe titlen som bedste kreds - men måtte se sig slået på målstregen af København-kredsen.
Resultaterne kan ses hér: https://skoleskak.dk/dm2022/
Nu gælder det Skanderborg Mesterskabet i skoleskak allerede på lørdag d. 03. december!
23/11/2022
Snævert nederlag til Skanderborg Skakklub 3 mod Randers.
Læs mere på vores hjemmeside:
https://skanderborgskakklub.dk/?p=5736
18/11/2022
Skanderborg Skakklub afholder fra tid til anden teoriaftener, hvor én af spillerne fra Ligaholdet gennemgår et selvvalgt emne til gavn og glæde for os mere dødelige, menige medlemmer. Tirsdag d. 15. november var turen kommet til intet mindre end Skanderborgs og Danmarks topbræt, Jonas Bjerre, som i dagens anledning havde valgt at fokusere på kunsten at bytte dronninger – eller hvornår man ikke skal.
Læs mere: https://skanderborgskakklub.dk/?p=5717
14/11/2022
Holdskak:
Skanderborg Skakklub har fået en god sæsonstart i divisionsturneringen. Både første- og andetholdet har været i aktion to gange, hvilket i skrivende stund placerer begge hold i toppen af deres divisioner.
Kampreferater kan findes her:
Runde 1: Skanderborg 1 - Øbro 1 6-2 ( https://skanderborgskakklub.dk/?p=5705 )
Runde 2: Skanderborg 1 - Køge1 5-3 ( https://skanderborgskakklub.dk/?p=5709 )
Runde 1: Skanderborg 2 - Springeren 4-4 ( https://skanderborgskakklub.dk/?p=5710 )
Runde 2: Skanderborg 2 - Varde 6½-1½ ( https://skanderborgskakklub.dk/?p=5716 )
09/11/2022
I weekenden lykkedes det Mathias Ørsted-Olsen og Asger Trier Husted fra Skanderborg Skoleskak, at kvalificere sig til DM i Skoleskak i gruppe E (3.-4. klasse) ved kredsmesterskabet i Aarhus. Det blev til hhv. en 2. og 4. plads, der altså sikrede de to drenge fra Ry en billet hver til DM i Ollerup d. 25-27. november.
Mathias går i 3. klasse på Gudenåskolen og Asger går i 4. klasse på Knudsøskolen.
Flot klaret, drenge - og held og lykke til DM!