Ledig bane i aften kl 18
Book nu
Padel Silkeborg - ØBG
Uanset om du er mand eller kvinde, ung eller gammel, så kan du være med. ØBG Silkeborg Tennis og Padel er for alle.
Vi tilbyder træning hver uge og vi har helt sikkert også et hold til dig. Har du lyst til at være del af dette fantastiske fælleskab?
31/08/2026
🏆 ØBG PADEL MASTERS 2026
Vil du spille med om titlen som ØBG Klubmester i Padel 2026?
QUALIFYING · LØRDAG 19. SEPTEMBER
Qualifying er vejen ind i Main Draw for seniorpar, hvor ingen af spillerne har været turneringsaktive inden for de seneste 12 måneder.
Alle deltagere skal have aktivt medlemskab i ØBG
Der spilles:
HERRE · DAME · MIX
TILMELDING
I tilmelder jer med fast makker.
Begge spillere skal være tilmeldt og have navngivet hinanden som makker, før tilmeldingen er gældende.
Der er plads til maks. 12 par i hver række, og pladserne fordeles efter først til mølle-princippet ud fra tidspunktet, hvor begge spilleres tilmelding er gældende.
Du må gerne deltage i både herre/dame og mix.
QUALIFYING · 19. SEPTEMBER
Der spilles 4 puljer á 3 par, så alle er sikret minimum 2 kampe.
Puljevinderne fra hver af de fire puljer kvalificerer sig direkte til Main Draw.
Det betyder, at der er 4 kvalifikationspladser i hver række:
4 Herre · 4 Dame · 4 Mix
Det endelige kampformat og spilletider meldes ud efter tilmeldingsfristen. Tilmeldingsfrist: fredag 11. september
Ved senere afbud i Main Draw kan turneringsledelsen tildele en plads til en Lucky Loser fra Qualifying.
🏆 VIDERE TIL MAIN DRAW · 20. SEPTEMBER
De kvalificerede par fortsætter i Main Draw allerede dagen efter.
Main Draw - 🏆 ØBG PADEL MASTERS 2026
HERRE / DAME / MIX
Main Draw er for turneringsaktive spillere fra U14 og opefter.
Hvis mindst én spiller i parret har været turneringsaktiv inden for de seneste 12 måneder, skal parret tilmeldes Main Draw og ikke Qualifying.
TILMELDING
Du tilmelder dig med fast makker.
Begge spillere skal være tilmeldt og have navngivet hinanden som makker, før tilmeldingen er gældende.
Begge spillere skal have været medlem af ØBG Tennis & Padel i minimum 3 måneder.
Pladserne fordeles efter først til mølle-princippet ud fra tidspunktet, hvor begge spilleres tilmelding er gældende.
MAIN DRAW · SØNDAG 20. SEPTEMBER
Main Draw starter med puljespil, så alle par er sikret minimum 2 kampe.
Herre:
Maks. 24 par i Main Draw – op til 20 direkte tilmeldte par + 4 par fra Qualifying.
Dame:
Maks. 12 par i Main Draw – op til 8 direkte tilmeldte par + 4 par fra Qualifying.
Mix:
Maks. 12 par i Main Draw – op til 8 direkte tilmeldte par + 4 par fra Qualifying.
I dame- og mixrækken går puljevinderne videre til semifinalerne.
I herrerækken afhænger formatet efter puljespillet af det endelige antal deltagende par.
Endeligt format og spilletider for Main Draw meldes ud efter tilmeldingsfristen.
Turneringsledelsen kan uddele Wildcards, og ved afbud kan en ledig plads gives til en Lucky Loser fra Qualifying.
🏆 FINALS DAY · 26. SEPTEMBER
De fire tilbageværende par i hver række mødes på Finals Day.
Her spilles semifinaler og finaler, og vi kårer:
ØBG Klubmestre i Padel 2026 – Herre · Dame · Mix
Tilmeldingsfrist: fredag 11. september
ROAD TO FINALS DAY
QUALIFYING 19/9 → MAIN DRAW 20/9 → FINALS DAY 26/9
ØBG PADEL MASTERS 2026 🏆 MELD DIG TIL NU!
💚 ÉN WEEKEND. VORES KLUB. VI SKABER DEN SAMMEN.
Prøv lige at se filmen.
Det her er ØBG på én helt almindelig – og alligevel ret vild – weekend.
Da vi begyndte at tælle sammen, nåede vi op på mere end 65, der på den ene eller anden måde var i gang for ØBG denne weekend.
en flok stod for at gøre Tennis på Tværs til en skøn weekend med mad, hygge, tennis og en overnatning.
Andre brugte en stor del af lørdagen på kursus i spilstrategier og spilkoncepter i padel – ikke bare for selv at blive dygtigere, men for at tage ny viden med tilbage på banerne og gøre vores træninger endnu bedre.
Der blev afviklet JTU-stævne i klubben med forældrehænder omkring det hele.
Der er blevet skrællet, s**t, og mikset, så alle har fået gode sager i maven.
Der blev smurt rundstykker til MTB-løb og taget vagter på stadion – aktiviteter, der samtidig tjener penge hjem, så vi kan skabe endnu mere aktivitet i klubben.
Der blev taget billeder, og lavet content og planlagt fremtidige aktiviteter.
Og selvfølgelig blev der trænet og spillet tennis og padel.
65+ på bare én weekend.
Men det fik os også til at tænke på alle dem, der ikke lige kom med i filmen.
Hende, der laver mad og ham, der står ved grillen.
Ham, der slår græsset.
Dem, der tømmer pant.
Dem, der køber ind og fylder op.
Bestyrelsen.
Trænerne.
Forældrene, der kører til turnering.
Dem, der planlægger.
Dem, der rydder op, tømmer skrald og gør rent.
Og dem, der opdager, at noget mangler eller er i stykker – og fikser det.
Listen er meget længere. Og vi har helt sikkert glemt nogen.
Det er måske netop pointen.
For en klub som vores bliver ikke skabt af nogle få.
Den bliver skabt igen og igen, hver eneste uge, af rigtig mange, der hver især giver det, de kan.
En time.
En køretur.
En vagt.
En idé.
En træning.
En gryde mad.
En lørdag.
En hel weekend.
Alt sammen betyder noget.
Så filmen her er egentlig bare et lille kig ind i noget meget større.
💚 TAK til alle jer, der er med til at skabe ØBG.
Og skal vi ikke lige give dem alle sammen en ordentlig ØBG-highfive? 🙌
Giv filmen et 💚, smid en 🙌 i kommentarfeltet eller skriv en lille hilsen til alle dem, der giver noget af sig selv til vores klub.
For det her er ikke vores klub, bare fordi vi er medlemmer af den.
Det er vores klub, fordi vi skaber den sammen. 💚
28/08/2026
Gå ikke glip af årets fest. ØBG Tennis og Padel klubfest.
For medlemmer, familiemedlemmer til medlemmer mfl.
Tilmeld dig nu.
Junior 25. september
Ungdom og Senior 26. september
Begrænset antal pladser.
27/08/2026
Padel for de mindste!!
I morgen starter vi igen op med Minipadel. Det er for de 4-7 årige med en forældre, bedsteforældre, onkel eller lign med på banen.
meld dig til her:
https://oebgtennis.halbooking.dk?hold=58318
Om mandagen har vi Padel-Leg for de 6-10 årige som er klar til at gå på banen uden mor og far. Dog kan vi godt få brug for jeres hjælp indimellem.
Dette hold er et sæsonhold og lige nu tilmelder du dig frem til efterårsferien.
Skynd dig at nup en plads nu, så har du førsteret efter efterårsferien hvor der plejer at blive rift om pladserne.
https://oebgtennis.halbooking.dk?holdnr=665
vi ses i ØBG Padel
Mini padel med forældre/bedsteforældre Læs mere her
26/08/2026
Hver mandag
I ØBG Tennis og Padel
Vil du være med?
23/08/2026
🎉 Stort tillykke til Jimmy – 25 år på toppen! 🎉
I fredags havde vi fornøjelsen af at være med til at fejre Jimmy og hans imponerende 25-års jubilæum med egen REMA 1000-butik.
Jimmy er ikke bare en af ØBG’s gode sponsorer. Han er en af de mennesker, der spiller med, når der skal skabes liv, fællesskab og muligheder i den lokale sport.
Han bakker op, hjælper, finder løsninger – og er der, når vi har brug for ham. ❤️
Derfor skulle han selvfølgelig have en helt særlig hyldest fra os: 🤩🤩🤩
Kære Jimmy – stort tillykke med de 25 år, og endnu større TAK for alt det, du gør for ØBG og for den lokale sport.
Vi er glade for at have dig med på holdet. 💙
Fra hele ØBG
Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.
Sted
Kontakt virksomheden
Internet side
Adresse
Øster Bordingvej 17
Silkeborg
8600