02/07/2022
Vi er glade for at kunne afsløre, at 27 etapeløbere og 13 ultraløbere har tilmeldt sig Ultra- og Etapeløbet Kongeåstien 2022 🍾🥂
Dermed er løbet en realitet 👍🏼
Det fejrer vi ved at forlænge tilmeldingsfristen weekenden ud 😊
28/06/2022
Status:
11 ultra- og
17 etapeløbere.
😊
27/06/2022
Opdatering:
Der er i skrivende stund tilmeldt 7 ultraløbere og 13 etapeløbere.
Det går den rigtige vej, men vi er endnu ikke helt i mål.
Gi' den gas med delingen!
27/06/2022
Kære kongeåløbere
Nedenstående er i store træk kopieret fra beskrivelsen af 2020-udgaven af løbet.
Kongeåstien 2022 er noget så unikt som et socialt etape-trailløb og et ultra-trailløb i ét og samme koncept.
Der bliver mulighed for at 'hoppe på' og 'springe fra', som man har lyst og kræfter til, dog kun på de officielle skiftesteder/depoter.
Der er ingen tidtagning.
Til gengæld er der superdygtige og disciplinerede fartholdere på alle etaper, der sørger for, at farten aldrig overstiger 6 min./km. og at der er samling på feltet.
Kongeåstien deles op i 5 meget forskellige etaper:
1) Fårkrog-Frihedsbroen - "den bløde start" (ca. 9,6 km.)
2) Frihedsbroen-Foldingbro - "den afvekslende" (ca. 9,3 km.)
3) Foldingbro-Villebøl - "trail-etapen" (ca. 11,4 km.)
4) Villebøl-Gredstedbro - "den lange" (ca. 15,3 km.)
5) Gredstedbro-Kongeåslusen "den lette afslutning" (ca. 10,7 km.)
De 5 etaper bliver som alle tidligere år gennemløbet inden løbet og beretninger med tilhørende billeder kan ses i Facebook-gruppen "Kongeåstien i Løbesko" og på Vadehavs Tourens Facebookside.
Gennemførelse:
Ultradelen giver sig selv: Hele Kongeåstiens ca. 57 meget smukke og afvekslende kilometer fra Fårkrog (mellem Skudstrup og Vamdrup) i øst til Kongeåslusen i vest.
Etapedelen:
Vælg f.eks. én, to eller tre etaper ud og gør ultraløberne selskab.
Du kan også fylde en bil med klubkammerater, og så kan I tage én etape hver, eller I kan beslutte jer for hele tiden at være to fra holdet ude at løbe, mens tre holder pause eller køre bilen frem til næste depot.
Kun fantasien sætter grænser.
Etape-oversiddere bringer bilerne frem til næste skiftezone/depot, så du ikke skal tænke på, hvordan du kommer tilbage til din bil.
Vi vil anbefale dig enten som løber eller som 'hepper' at planlægge turen, så du kan være en del af den festlige og hyggelige afslutning ved Kongeåslusen.
Nedenstående tidsplan er vejledende(!). Risikoen for at tidsplanen skrider øges hen mod slutningen af turen. Vi laver derfor opslag på Facebookgruppen "Kongeåstien i Løbesko" på løbsdagen, hvor vi løbende orienterer om skred i tidsplanen.
Adresserne er til indtastning på navigation, så startstedet let findes.
Der står store beachflag ved alle startsteder.
Alle deltagere i Kongeåstien 2022 modtager et diplom som bevis på deltagelsen. Ultraløberne modtager derud over en unik medalje.
Forplejningen undervejs:
Der vil være 4 forplejningsdepoter og et måldepot. Derud over vil der være indlagt 6 vanddepoter.
Pris:
90 kr/ etape, dog 350 kr. for hele strækningen (ultra).
Tilmelding:
SKAL SKE SENEST FREDAG DEN 1. JULI!
Du betaler via mobilepay (29732907) og vedhæfter en besked med tal for den/de etape(r), du ønsker at deltage i.
Deltager du som ultraløber, skriver du '12345' i beskedfeltet.
Ved force majeure tilbagebetales tilmeldingsgebyret ikke.
De, der var med i den første udgave vil vide, at der skal en del til, inden vi aflyser pga. forhøjet vandstand.
Hvis ikke der senest den 1. juli er registreret mindst 10 deltagere på ultradistancen samt 20 etapeløbere, aflyses løbet og tilmeldingsgebyret føres tilbage til de tilmedte.
Vadehavs Touren byder velkommen
til 5. udgave af Ultra- og Etapeløbet Kongeåstien, lørdag den 27. august med start kl. 9:00.
26/06/2022
Kære Kongeåløbere
Der er pt tilmeldt 5 ultraløbere og 12 etapeløbere, så vi er stadig et stykke fra at være i hus med en 5. udgave af Ultra- og Etapeløbet Kongeåstien.
Spred derfor budskabet rundt i dit løbenetværk - gerne i din lokale løbeklub, så vi kan få så mange som muligt ud og opleve dette helt specielle løb og den helt specielle rå og skønne natur langs Kongeåen.
3 - 2 - 1... SÆT I VÆRK!
Jeg vil spændt følge udviklingen de kommende dage og holde jer opdaterede dag for dag.
Den endelige beslutning vedrørende løbets gennemførelse meldes ud lørdag den 2. juli.
24/06/2022
Kære Kongeå-løbere
Der er ret præcist en uge til at fristen for tilmelding til Ultra- og Etapeløbet Kongeåstien 2022 udløber.
Der er pt. tilmeldt 5 løbere på den fulde distance og en enkelt etapeløber.
Kravet for at turen bliver afviklet er et minimum på samlet set 30 deltagere.
Lad mig i den forbindelse slå et slag for etapedelen af løbet:
Løbet er delt op i 5 etaper med et velassorteret depot for enden af hver etape og vanddepoter undervejs. Du løber de etaper, du har lyst til, eller som formen tillader. Da løbet er et socialløb løber du sammen med de øvrige deltagere - også ultraløberne.
Beretninger og billeder fra de enkelte etaper finder du i tidligere opslag her i gruppen.
OBS!: Du er først tilmeldt, når du har betalt (via mobile pay) med angivelse af navn og de ønskede etaper.
19/06/2022
HUSK!
Tilmelding til Ultra- og Etapeløbet Kongeåstien 2022 senest den 1. juli.