31/08/2026
Søndag eftermiddag var det endelig blevet Helsted Fremads tur til at stille med indløbsbørn til en Randers FC-hjemmekamp 💚
Alle hold fra U12 og nedefter blev bedt om at finde en ungdomsspiller, så det var både store og små - og drenge og piger, der gik med ind til kampen mod lokalrivalerne fra AGF.
En stor oplevelse for vores spillere, som vi er sikre på var udslagsgivende i forhold til Randers FC's 2-1-sejr ⚽💥
I ringer bare igen, når I har brug for en sejr, Randers FC 🤙
29/08/2026
Kære forældre til børn i Helsted-området,
Vil I ikke være søde at tage en snak med jeres børn om, hvor man færdes på el-løbehjul og cykler?
Vi oplever alt for ofte, at de finder vej til vores baner - og især kunstgræsbanen har ikke godt af den slags trafik 😬
26/08/2026
⚽ Skal du med på vores U17-hold?
Vi søger flere spillere til Helsted Fremads U17-hold i Liga 3 – og måske er en af dem dig?
Her er der plads til både god fodbold, højt humør og elendige jokes i omklædningsrummet. Vi vil gerne vinde vores kampe, men først og fremmest skal det være fedt at tage til fodbold.
Vi træner tirsdag og torsdag kl. 18.30–20.00.
Tag støvlerne under armen – og gerne en kammerat med – og kom til en prøvetræning. Vi tager godt imod jer 💚
Er du klar på at prøve det af?
Tag fat i chefholdleder Rune på 📞 23 34 78 65.
11/08/2026
Fællesskabet i Helsted Fremad behøver ikke altid foregå på vores egne baner 🙌🏻💚
I morgen, onsdag, inviterer Randers FC til spillerpræsentation under Randers Festuge – hos Operaen ved Kirketorvet, og det skal Helsted Fremad også med til! ⚽️
Vi har fået to Helsted Fremad-borde reserveret, så vi har plads sammen.
📍 Kirketorvet / Operaen
📅 onsdag d. 12. august
⏰ fra kl. 16.00.
Nærmere info følger👇 Vi ses 💚⚽️
11/08/2026
I aften tirsdag d. 11. aug. starter vores damesenior igen træning efter sommerferie.
Vi mødes 18.30 til en snak omkring træning fremover, kl. ca. 19.00-20.00 spiller vi fodbold og slutter af med hygge og snak.
Vi glæder os til at se både nye og gamle 💚
11/08/2026
I aftes blev Kristian Fredslund hyldet for sit frivillige engagement i klubben💚
Han blev nemlig overrasket af P***e Madsen fra DBU med prisen som "Fantastisk Frivillig" - et DBU initiativ som har til formål at hylde frivillige ildsjæle i Danmark😍 Og det må man sige, at Kristian er🤩
Kristian er først og fremmest utrolig vellidt i klubben både som formand, børnetræner og spiller. Han møder altid børn, unge og voksne med overskud og et smil på læben😊 I indstillingen blev der også lagt vægt på Kristians store arbejde og betydning for klubben🙌 Her har han blandt andet taget ansvar for at:
👉 Være træner for klubbens nuværende U8-hold gennem flere år
👉 Oprette klubbens selvbetjeningskiosk
👉 Indhente sponsoraftaler
👉 Rekruttere nye, dygtige medlemmer til bestyrelsen
👉 Arrangere arbejdsdage
👉 Søge fondsmidler til udvikling og initiativer
👉 Og ALT MULIGT ANDET, der kommer hen ad vejen, når man er bestyrelsesformand i en idrætsforening 🙂
Nåh ja - og så har han været med til at sætte skub i processen med at udvide klubbens faciliteter og få nogle flere baner💪
Alt dette selvfølgelig sammen med andre frivillige ildsjæle - men nu var det altså Kristians tur til at få lidt anerkendelse for det kæmpe stykke arbejde, han ligger i klubben. For det fortjener en ildsjæl som ham!🤩
TAK for indsatsen, Kristian💚
10/08/2026
Nyt tiltag i klubben – der sker noget på 1. sal 💚
Vi har længe haft et ønske om at få 1. sal i klubhuset endnu mere i spil og skabe mere liv i de rammer, vi allerede har.
Med de midler, vi fik overrakt før sommerferien, kan vi nu for alvor begynde at udvikle idéen. 🙌
Nanna og Trine er derfor i gang med at skabe et kreativt rum, hvor blandt andet søskende, der ofte er med på sidelinjen til træning og kamp, kan søge hen og være en del af fællesskabet - på en anden måde end på fodboldbanen.
Rummet bliver åbent for alle, og tanken er, at det både skal kunne bruges i hverdagen og danne ramme om forskellige kreative workshops og aktiviteter fremover. 🎨🧶
Vi er kun lige begyndt, og vi vil rigtig gerne have flere med. Alle idéer og hjælpende hænder tæller - så har du lyst til at bidrage til projektet, hører vi meget gerne fra dig 💚
Vi glæder os til at vise jer meget mere fra 1. sal!
08/08/2026
Så er der kommet udstyrscontainer! ⚽️
Tidligere på året modtog vi en donation fra AL Sydbank-fonden til indkøb af en udstyrscontainer. Nu er den kommet - og vi glæder os til at indrette den!
Det gør vi søndag den 20. september, når der er arbejdsdag i Helsted Fremad ⚒️
Så sæt lige X i kalenderen og giv et nap med 💚