Sportdres Bornholm

Sportdres Bornholm

Del

Sportsfiskeri på Bornholm. Fiskegrej, outdoor og beklædning.

31/08/2026

ABU GARCIA FISKECHALLENGE 2026 AFSLUTNING

MANDAG 31. AUGUST ER SIDSTE KONKURRENCEDAG.

UDFYLDTE KORT SKAL AFLEVERES I BUTIKKEN SENEST
TIRSDAG 15. SEPTEMBER.

Dato for afhentning af præmier annonceres senere.

Fangster 16/08/2026

Jimmy Lenz Nielsen fra Rønne rapporterer om stor flot brasen fra Smaragdsøen fanget 15. august.
Tillykke til Jimmy med den fine og sjældne fangst.

Fangster Din-fangst.dk - Aktuelle fangster Del din fangst med hinanden. Lystfiskeri på Bornholm.

Photos from Sportdres Bornholm's post 15/08/2026

Sommerferien er nu et affisket kapitel, og meget af den gode fisketid skal nu bruges på pligter.
Vi er glade for de mange spændende fangster der er gjort i sommerferien under de unge fiskeres opsøgende fiskeri i de mange tilgængelige vande vi har at gøre godt med på øen. Og følgende har delt med os andre ved at indsende fangstrapporter.
Vi giver et par ekstrapræmier til to af de unge mennesker der har delt et par bemærkelsesværdige fangster.

De kommunale søer omkring og i Rønne byder jævnligt på usædvanlige fangster.
Blandt andet modtager de åbenbart jævnligt diverse fisk der åbenbart er blevet i overskud i et havedamsprojekt.
Sådan en fangst gjorde August Christiansen fra Rønne i søen på Zahrtmannsvej.
En stor rødgylden fisk, der er endeligt artsbestemt som en guldfisk.
Det er en meget speciel fiskeoplevelse at fange noget helt uventet.

Kian Johansen fra Hasle rapporterede 1. juli om en sortmundet kutling på 28 cm fanget i Hasle Havn.

Slår man op på danskefiskerekorder.dk der indeholder de gældende danske rekorder, er rekorden for en sortmundet kutling på 24 cm. Også fanget i Hasle Havn.

For at en rekord skal være gældende, "skal der være taget et målebåndsfoto, hvor fisken ligger på eller ved målebåndet med lukket mund og med halen i et naturligt leje (ikke samlet). Snuden kan med fordel lægges op mod en fast kant".

Så der svømmer potentielle rekorder i Hasle Havn.
Kians far, Bo, fortæller at de endda har fanget dem større end den indrapporterede.
Og ifølge fiskespecialist Henrik Carl fra DTUaqua, ville en 28 cm sortmundet kutling ligefrem være en verdensrekord.

Vi kvitterer for de gode historier.
Kian og August kan afhente et gavekort på 300 kr i butikken.

Månedens Fisk Juli 2026 15/08/2026

Månedens Fisk Juli 2026
Som vinder af titlen Månedens Fisk Juli 2026 har vi udvalgt Mikkel Altmann´s store græskarpe fra Safirsøen på mere end en meter og 16,2 kg at gøre godt med ude i den anden ende.
Vi siger tillykke til Mikkel med den fine fangst.
Gavekort kan afhentes i butikken.

Månedens Fisk Juli 2026 Som vinder af titlen Månedens Fisk Juli 2026 har vi udvalgt Mikkel Altmann´s store græskarpe fra Safirsøen på mere end en meter og 16,2 kg at gøre godt med ude i den anden ende. Vi siger tillykke til Mikkel med den fine fangst. Gavekort kan afhentes i butikken.

06/08/2026

Sommerudsalg!
Kom ind i butikken og se vores mange gode tilbud.
Bl.a. shorts til både mænd og kvinder.

05/08/2026

Vi har startet vores sommerudsalg.
Kom og se vores mange gode tilbud.
F.eks disse gode vandrestøvler.

Fangster 22/07/2026

"Efter mange mærkelige bip skete der pludselig noget ved 2-tiden om natten. Efter en fin fight gled denne store græskarpe i nettet."
Mikkel Altmann fra Rønne fik en god overraskelse i sommernatten i Safirsøen 19. juli.

Fangster Din-fangst.dk - Aktuelle fangster Del din fangst med hinanden. Lystfiskeri på Bornholm.

17/07/2026

Vi har fået en video af det gode sildefiskeri Per Clausen har rapporteret om ud for Rønne. Video optaget 16. juli kl. 19.40.

Fangster 15/07/2026

Der er rigtigt godt sildefiskeri omkring øen for tiden.
Der bliver fanget godt med sild fra øens moler ind i den sene solnedgang.
Men vil man være hjemme med sild inden solnedgang, er der godt med sild at fange kystnært fra jollen i dagtimerne, rapporterer Per Clausen fra Rønne der har haft godt fiskeri fra midt på eftermiddagen. .

Fangster Din-fangst.dk - Aktuelle fangster Del din fangst med hinanden. Lystfiskeri på Bornholm.

Photos from Sportdres Bornholm's post 08/07/2026

Med de mange fine fisk sommeren byder på, skal der yderligere anerkendelser til, ud over den ene Månedens Fisk.

Daniel Hansen fra Nexø rapporterede 2. juni om en af de lidt sjældnere fangster på øen; en flot sandart på 5 kg og 80 cm taget på skalle ved aftenstide i Stenbrudssøen, det mest kendte af de få sandartvande der er på øen.
Det er dejligt at få en god sandart med på sitet ind imellem.
Vi kvitterer med et gavekort på 300 kr Daniel kan afhente i butikken.

Der blev virkelig plads til begejstring for unge August Toni Munch Nielsen fra Rønne, da han 22. juni fiskede efter gedder fra flydebroen i Snorrebakkesøen og krogede en stor efterfølger på spinstop.
Efter en lang og dramatisk fight fik han med hjælp fra en forbipasserende landet 105 cm gedde.
Både familien, venner og os i butikken måtte lægge øre til August´s begejstring i mange dage efter. Hvor er det bare skønt at være lystfisker!
Vi kvitterer med et gavekort på 300 kr August kan afhente i butikken.

Vil du plassere din virksomhed på toppen av Gym-listen i Rønne?

Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.

Sted

Telefon

Adresse


Store Torvegade 96
Rønne
3700

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 09:00 - 17:30
Tirsdag 09:00 - 17:30
Onsdag 09:00 - 17:30
Torsdag 09:00 - 17:30
Fredag 09:00 - 18:00
Lørdag 09:00 - 14:00