21/08/2026
I sidste uge medvirkede FIR som vanligt i gennemførelse af de to årlige foreningsfester med Kommunen. Om torsdagen blev 59 unge mestre fundet for de unge.
Og lørdag aften var det seniorernes tur. Vi fik uddelt to priser, begge til repræsentanter fra Rødovre Håndboldklub. Henholdsvis Mads Hove som Årets Idrætsleder og 1. divisionsholdet for damer som Årets Idrætsudøver. Se Britts opslag på Facebook om samme.
Det samlede deltagerantal blev ca. 175 ialt, hvilket er et væsentligt fald i forhold til tidligere. Men deltagerne fik begge aftener kendskab til gode idrætspræstationer på leder- og udøverområdet, samt god forplejning & underholdning.
Vi går nu i tænkeboks med Kommunens folk om at få mere tilslutning fra foreningernes side næste år og/eller justeret formatet og afviklingen!
20/08/2026
Nye lejeboliger til unge singler og par er nu tilgængelige ved Rødovrehallen - dvs. umiddelbart syd for denne.
Skal et ungt idrætstalent bo tæt på idrætsanlæggene i Rødovre, findes der næppe en bedre placering!
Til lykke til Rødovre Udsatteråd for dette resultat af flere års indsats!
11/07/2026
Nu foreligger det officielle referat fra repræsentantskabsmødet i FIR den 27. april.
www.fir.dk
07/06/2026
Borgmester Britt Jensen med to glade formænd ved indvielsen af det nye Beach-anlæg i Rødovre - Beach Volley og Beach Håndbold (samt fodbold) kan der spilles på anlægget!
NYT BEACHANLÆG TIL BOLDSPIL INDVIET
Tillykke med det nye beachanlæg ved Espelunden. I går eftermiddags gav vi bolden op og indviede et nyt beachanlæg til både volleyball, håndbold og fodbold. Anlægget er blev til på initiativ fra både Rødovre Statsskoles Volleyball klub og Rødovre Håndboldklub og Rødovre kommune har betalt Anlægget via vores idrætspulje. Beachanlægget giver nye muligheder for både foreninger og borgere til boldspil og fællesskab. Tillykke med Anlægget og dejligt at se hvor godt det blev modtaget af børn, unge og familier.
07/06/2026
Stort tillykke til RS RS Rødovre Volley og Rødovre Håndboldklub med ibrugtagningen og indvielsen af det nye Beachanlæg i Espelunden torsdag den 4. juni.
Endnu et projekt under 10 * 10 mil. kr. puljen blev indviet torsdag eftermiddag på anlægget ved krydset for enden af Rødovre Parkvej og Korsdalsvej. Borgmester Britt Jensen stod for indvielsen sammen med formændene Bertram Buhl fra RS Volley og Thomas Anker fra Rødovre Håndbold.
Der var livlig aktivitet på banerne før og efter indvielsen. I FIR er vi glade for, at dette projekt også er kommet igennem. Nu kan virkeligt mange få anledning til at spille volleyball, håndbold og fodbold om sommeren og i frisk luft. To vinteridrætter kommer derfor også med om sommeren! - og fodbold kan spilles endnu et sted i den varme del af året!
Det forlød, at RS Volley ved bl.a. kasserer Karin Finner Madsen har arbejdet med at få projektet rejst gennem ca. 25 år. Omgivelserne, livet på banerne samt den friske luft indikerer, at det er en god beslutning. 🫒🫒🫒🫒🫒
13/05/2026
Rødovre Lokal Nyt melder for få timer siden, at Daniel Hammer - B 77 Fodbolds formand - får medhold af Rødovre Kommune øverste ansvarlige på kultur- og fritidsområdet - børne- og kulturdirektør Camilla Niebuhr - i, at byggesjusk og dårlig kommunikation på byggeriet på Valhøj Skole har skadet en af idrættens kulturbærere igennem mange år alvorligt. I FIRs bestyrelse bliver der nu anledning til at tage fat på en vigtig prioritet: NEMLIG hvordan vi får motiveret Kommunens forvaltning på anlæggene og Rådhuset til at tage de daglige serviceopgaver alvorligt! - Hvis I læsere har løsninger herpå, må I godt begynde at skrive til os og/eller her på vores Facebookside.😎😎😎 Der skal en grundlæggende kulturændring til i børne- og kulturforvaltningen, hvis servicekronerne skal gøre den tilsigtede gavn. JA, få rettet op på de mange skader hos B 77 Fodbold SNAREST MULIGT og kom så i gang med at ændre kulturen i forvaltningen.😎
Erkender ansvar efter hård kritik fra fodboldformand
Efter flere års frustrationer med et byggeprojekt, manglende dialog med kommunen og problemer med banen har B.77’s formand fået nok. Han har fået nok af samarbejdet med Rødovre Kommune, fortæller han i to vrede videoer på Facebook, og klubbens store kampdag lørdag er blevet aflyst, fordi ba...
12/05/2026
B 77 Fodbolds formand Daniel Hammer har fået nok af Rødovre Kommune 🫒
I FIRs bestyrelse har vi fulgt situationen igennem mange år og håbet, at Rødovre Kommune lykkedes med at få nogle praktiske løsninger igennem. Det er ikke lykkedes. Det er svært at se en løsning, hvis ikke der tages ansvar af dem, der udbyder og forvalter anlæggene. Dvs. Rødovre Kommune.
28/04/2026
4-500 mio kr. til en 4-faset anlægsplan for idrætsinvesteringer i Rødovre er på vej igennem beslutningsmaskinen i Kommunen
På FIRs repræsentantskabsmøde den 27. april startede vi med at få et besøg af borgmester Britt Jensen. Hun var lige kommet tilbage fra kommunalbestyrelsens budgetseminar. Og vi havde aftalt, at hun mødte op 1/2 time før, for at løfte sløret for det igangværende arbejde med helhedsplanen for idrætsinvesteringer i Kommunen.
Vi fik et godt indblik i arbejdet og det stærke ønske som den samlede kommunalbestyrelse har for at styrke renovering og udbygning af de tre centre i Rødovre: Rødovrehalkomplekset, Rødovre Stadionhal og Espelunden.
På selve repræsentantskabsmødet efter Britts indlæg var jeg inde på samme problematik, hvor det konstateres, at medlemstallet for idrætsudøvere stagnerer på ca. 11.500, svarende til 25 % af befolkningen, langt under sammenlignelige kommuner, der ligger på 30 % eller højere. Vi skal gerne have plads til 15.000-20.000 idrætsudøvere over en 10-15 årig horizont! En strategi lagt af FIRs repræsentantskab i 2019-2020 er derved på vej mod realisering og mere til. BRAVO!
Der ser nemlig ud til at være et fint match imellem, hvad kommunalbestyrelsen er på vej med og hvad der er behov for.
Rødovre Floorball Club fik drøftet deres bekymring over, at den nuværende årlige fordelingsmetodik gør tilværelsen meget besværlig for mindre klubber som RFC, RS Volley, Red Rabbits m.fl. Især fordi der er tilført alt for lidt halkapacitet de sidste 4-5 år.
Forsamlingen deler bekymringen og forventer, at idrætsforeningerne samt FIRs bestyrelse arbejder henimod, at fordelingsknasterne løses af foreningerne selv. Forvaltningen har ikke altid den idrætsfaglige ballast, der skal til, så der findes en smart løsning på et komplekst fordelingsproblem.
Lone Henriksen og Sarah Lindkilde fra Rødovre Floorball Club tog afsked med bestyrelsen. Maria Grøndahl fra GF Orient kom ind i bestyrelsen som menigt medlem og Olaf Eller RSIK som suppleant.
Thomas Anker, Rødovre Håndbold & Daniel Hammer, B 77 Fodbold, Karin Finner Madsen, RS Volley var ikke på valg i år. Poul Lundberg blev genvalgt som formand for en ny to-årig periode!
Tak til dirigenten Kim Hammer fra BK Avarta for kyndig mødeledelse. En dejlig aften, hvor vi sammen kunne se lyset for enden af tunnelen!
23/04/2026
Hvordan sikres små sportsgrenes vilkår, overlevelse og bæredygtige udvikling i Rødovre? 🫒🫒
Dette spørgsmål er rejst af Rødovre Floorball Club til FIRs repræsentantskab på mødet mandag den 27. april kl. 19.00.😎
Klubbens bestyrelse nævner, at kommunens fordelingsmetodik atter i år i lighed med 2025/26-fordelingen er med til at presse klubbens røde talent-/elitespor væk fra tilfredsstillende træningsbetingelser i Rødovrehallen. Se nogle af nøglespillerne på klubbens hjemmeside herunder!🫒
FIRs repræsentantskab involveres på mandag. 😎
Rødovre Floorball Club
Her på siden finder du information om klubben, og hvad det vil sige at være floorballspiller i Danmarks førende floorball klub.