LOA Aalborg

LOA Aalborg

Del

LOA sejler april-oktober med medlemmer af LOA Sailing Team - unge & gamle, med & uden erfaring. Se mere på www.loa.dk

Og frivillige mødes på LOA Værft tirsdage og torsdage året igennem. LOA er drevet af Tall Ship Aalborg Fonden, hvor den eneste ansatte er projektkoordinatoren Leif Ervolder. Der skal dog mere end én mand til at vedligeholde og sejle LOA og der er vi så heldige, at der er en masse frivillige og medlemmer omkring LOA. Vi har dog altid plads til flere, så du er MEGET velkommen til at rette henvendels

27/08/2026

På grund af vejrudsigt med regn og hård blæst er reception i morgen flyttet fra LOA og LOAs kajplads til LOA Værft - så gæster til receptionen skal blot lige fortsætte forbi Danish Agro/Peder P. Hedegaards gule bygning på Nordre Havnegade - så ligger LOA Værft lige fremme 😊

Photos from LOA Aalborg's post 25/08/2026

Maritimt makkerskab med genbrug
---
Der har de senere år været et fint samarbejde mellem Aalborg-skibene LOA og Jens krogh – blandt andet om uddannelse af besætninger. I forbindelse med The Tall Ships Races blev makkerskabet dog løftet til nye højder.

På den sidste sejlads fra Stavanger var Jens Krogh så uheldig i hårdt vejr at knække klyverbommen, og uden denne vigtige del af riggen måtte skibet udgå af kapløbet om at komme først til Aalborg.

”Straks efter at Jens Krogh var kommet til kaj ud for Utzon Center, fik vi en henvendelse på LOA Værft. Det var nok ikke så sandsynligt, men måske havde vi en passende pind liggende? Og det havde vi faktisk”, fortæller Herluf Stærk Christensen fra LOA Værft. Og han fortsætter:

”The Tall Ships Races var jo langt fra afslutningen på sejladssæsonen for Jens Krogh, så vi ville meget gerne medvirke til, at skibet kunne sætte fulde sejl igen. Derfor blev der på værftet arbejdet på højtryk med at tilpasse og færdiggøre et passende stykke træ, og efter et par uger kunne folkene fra Jens Krogh sejle omkring LOA Værft og hente den nye klyverbom.”

Det hører med til historien, at der er tale om en solid omgang genbrug. Klyverbommen er nemlig blevet til ved at anvende en fokkerå, som LOA måtte kassere for et par år siden.

”Vi havde håbet, at løbende vedligeholdsarbejde ville være ensbetydende med, at vi kunne beholde LOAs master og ræer nogle år endnu, men i ved afrigning i efteråret 2024 konstaterede vi, at der var ret fremskredent råd i dele af de to nederste ræer. Vi overvejede midlertidig reparation, men det viste sig ikke at være holdbart. Vi kunne sådan set godt selv fremstille ræerne på værftet, men det kræver tid og kræfter, som vi sædvanligvis ikke har, så derfor måtte vi se os om efter en anden udvej. Vi fandt en norsk leverandør, der i god tid inden sæsonstart kunne levere to nye ræer på kajen i Nørresundby, så vi kunne få dem på plads i forbindelse med oprigningen”, fortæller Herluf Stærk Christensen.

Ved den afsluttende prisceremoni fik Jens Krogh overrakt ”Friendship Trophy”. Fordi modtageren er udvalgt af de øvrige skibes kaptajner og besætninger, afspejler det mere end nogen anden af The Tall Ships Races’ priser sejlskibsflådens anerkendelse af det skib, der har været bedst til at fremme venskab og holdånd internationalt. Hos LOA er man glade for at kunne lykønske de gode Jens Krogh-venner gennem hjælpen med klyverbommen, så begge skibe kan blive ved med deres gode maritime indsats.⚓❤️

25/08/2026

I 2022 var vi så heldige at få en donation fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond til brug ved indkøb og installation af nye sejl.

Når LOA kommer hjem efter en veloverstået sæson, venter en ny, ganske omkostningstung opgave i forbindelse med drift af skibet, idet vi skal have gennemgået en betydelig del af kalfatringen af LOA.

Aage og Johanne Louis-Hansens Fond har netop meddelt, at man støtter denne vigtige del af fremtidssikringen af LOA med et femcifret beløb ⚓❤️

24/08/2026

Hvem har taget dette foto, der er fra Limfjorden Rundt 2025?

21/08/2026

Et sommertogt med højt humør 😊
For få dage siden - helt præcist i søndags - sluttede et fantastisk Sommertogt til Skærgården i Sverige - fyldt med dejlige oplevelser, fælleskab blandt unge og ældre og masser af grin og højt humør - TAK til alle der var med og som alle bidrog til, at dette togt blev helt fantastisk 😊
Mange hilsner Leif Ervolder

13/08/2026

Vi slutter Bent Mikkelsens LOA-beretning med dette velkendte motiv, om hvilket han skriver:

"Loa blev efter nogle år overtaget af nogle amerikanske interessenter og slæbt til Nykøbing Mors og sat på land, men de havde heller ikke penge nok, så de blev forvist fra værftet og kunne ikke komme tilbage til Thisted. Så det Løgstør. Der lå skibet så igen nogle år for lud og kold vand. Lige indtil begyndelse af januar 1992, da i en storm blæst ud af sine fortøjninger og strandede i Smakmølle bugten, hvor det her ses 5. januar 1992. I julen 1993 blev det bjærget og slæbt til Aalborg."

13/08/2026

Bent Mikkelsen er også leverandør af dette foto og historien bag:

"Loa blev efterfølgende et skib, som ingen ejede (canadierne gav ikke lyd fra sig) og som ikke umiddelbart kunne sælges (hvem skulle sælge) Så det henlå i Thisted som det ses på billedet fra 29. Juni 1983."

13/08/2026

Endnu et foto fra Bent Mikkelsen, der skriver:

"Loa fin og næsten færdig på dækket, men ombygningen kom ikke videre."

13/08/2026

Endnu et billede fra Bent Mikkelsens visuelle fortælling om LOA:

"Parret havde store planer og tog Loa til Thisted Skibsværft som gik i gang med ombygning til tre mastet skonnert. Ombygningen var tæt ved at være færdig, som det ses op billedet fra 1. September 1976. Men så blev der stop. Parret løb tør for penge og havde i forvejen stor gæld til skibsværft. Skibsværftsejeren blev noget fortørnet over udviklingen og var faktisk så rasende at han afmonterede master og andet udstyr for at sælge det anden side. Det lykkedes kun delvist og det endte med at værftet måtte indgive konkursbegæring."

13/08/2026

Endnu et billede fra Bent Mikkelsens Facebook-side, om hvilket han skriver:

"Loa blev bygget i 1922 af Sofus Weber i Gl. Hestehauge som Aphrodite af Svendborg til en lokal godsejer. Siden som Johanne af Marstal, Dorrit af København og fra 1952 i hænderne på skipper Andreas Ryge Larsen i Esbjerg. Han valgte dog at hjemskrive skibet i Aalborg og kunne derfor få del i de gode forsikringsvilkår i Nørrejyllands Gensidige Søforsikringsselskab. Det blev til 19 års ejerskab, hvor skipperen, der senere kortede navnet op til Ryge sejlede i fart mellem havnen rundt om Kattegat og Østersøen. Men i 1971 var det slt og solgt til canadiske Gerald Ernest Hansen fra Port Alberni i British Columbia. Han ses her på kajen sammen sin forlovede, begge i afganerpels, ved kaj i Aarhus 8. Februar 1971."

Vil du plassere din virksomhed på toppen av Gym-listen i Nørresundby?

Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.

Telefon

Internet side

Adresse


Nordre Havnegade 6
Nørresundby
9400