Team FOG Næstved

Team FOG Næstved

Del

Team FOG Næstved's officielle side. HJEMMESIDE
www.teamfog.dk

BILLETBUTIK:
https://billetto.dk/da/users/team-fog-naestved

Photos from Team FOG Næstved's post 01/09/2026

Hvor heldig er man sådan en tirsdag aften!

+90 partnere havde meldt deres ankomst da vi afholdt det første arrangement i Netværket Næstved i skønne rammer op Rønnebæksholm.

Vinsmagning ved Peder Lehmann Larsen DipWSET fra Næstved Vinkompagni, lækker mad fra Bækkels Gastronomi og så et indlæg fra Mads Paarúp om hans oplevelser i Svalbard.

Næste arrangement er allerede I morgen når vi er hos Simon Bach Nielsen og Christian Buchwald Nielsen hos Beierholm Slagelse. Her har vi Konrad A. Kierklo på scenen med hans historie.

Vi glæder os helt sindssygt til en mega fed sæson med store kampe, events og netværksarrangementer. Tag gerne fat i Andreas Larsen, Kristian Jakobsen eller Jens Erik Christensen hvis du vil med og være en del af hele regionens sports-og erhvervsklub.

01/09/2026

Anzet A/S øger til Prestige Partner

Anzet A/S har valgt at øge engagementet hos Team FOG, hvilket vi naturligvis er glade for. Team FOG og Anzet A/S har haft et mangeårigt samarbejde som nu bliver udvidet.

Katrine Hjorth Damkær fortæller: ”Hos Anzet er vi stolte af vores rødder i Næstved.
Selvom vi i dag dækker det meste af Region Østdanmark, er det lokale fællesskab stadig en vigtig del af vores identitet. Derfor giver det rigtig god mening for os at udvide vores engagement i Team FOG Næstved.

Jeg har set og oplevet, hvordan Basket samler mennesker på tværs af alder, brancher og baggrunde, og Team FOG har skabt noget helt særligt, hvor erhvervsliv, familier og fans mødes omkring fælles oplevelser og lokal stolthed. Det fællesskab vil vi gerne være med til at styrke og har et ønske om at investere endnu mere i de lokalsamfund og netværk, vi er en del af.

Vi glæder os til endnu en spændende sæson med Team FOG, både på og uden for banen. Og for at citere Team FOG’s direktør Andreas Larsen: ”Det bliver fantastisk” - Og dét er vi helt enige i."

Partner på Regionsarrangement
Anzet A/S vil også være Partner på sæsonens 2. Regionsmøde. Med stor opbakning fra erhvervslivet i Regionen glæder vi os til at samle vores Partnere til en fantastisk aften med fokus på netværk, relationer og indspark til både hjertet og hjernen.

Giv gerne Anzet A/S et like med på vejen! Du kan læse mere om virksomheden i nedenstående.

Kort om Anzet A/S
Anzet A/S er en vikar- og rekrutteringsvirksomhed med hovedkontor i Næstved. Virksomheden er lokalt forankret og hjælper i dag virksomheder og kandidater i hele regionen.
Anzet har gennem det seneste år udvidet sine aktiviteter betydeligt, hvilket har styrket Anzet’s position på Sjælland. Med en udvidet geografisk rækkevidde og med lokalkontor i Taastrup, er vi endnu bedre rustet til at være tæt på kunder, kandidater og vikarer, vi samarbejder med hver dag.

Anzet leverer bemandings- og rekrutteringsløsninger til en bred vifte af brancher og arbejder hver dag ud fra ambitionen om at skabe en virksomhed, der er sund for mennesker at være i og for kunder at blive betjent af. Med fokus på ordentlighed, kvalitet og stærke relationer, gør vi os hver dag umage, for at skabe værdi for både mennesker og virksomheder.

31/08/2026

Team FOG henter alsidig spiller fra BNXT League

Sam Maillet bliver en del af Team FOG Næstved i den kommende sæson
Team FOG har indgået aftale med den canadiske guard/forward Sam Maillet, der kommer til klubben efter en sæson i BNXT League for LWD Aris Leeuwarden.

Den 201 cm høje Maillet har allerede erfaring fra europæisk basketball og spillede i den seneste sæson 34 kampe i BNXT League, hvor han havde en rolle på knap 21 minutter pr. kamp. Her leverede han 4,4 point, 2,5 rebounds og 2,5 assists pr. kamp.

Inden skiftet til Europa havde Maillet en stærk collegekarriere i det canadiske U SPORTS-system. I 2025 blev han kåret til U SPORTS Defensive Player of the Year og samtidig til MVP ved det nationale mesterskab, hvor han førte University of Victoria til det canadiske mesterskab. Han har desuden erfaring fra den professionelle canadiske CEBL, hvor han har spillet for Vancouver Bandits.

Maillet er først og fremmest kendt for sin alsidighed og sine defensive kvaliteter. Med sine 201 cm kan han dække flere positioner, samtidig med at han kan håndtere bolden, skabe for sine medspillere og bidrage med rebounds. Det gør ham til en type spiller, der kan løse flere forskellige opgaver på banen.

Direktør Andreas Larsen glæder sig over tilgangen:
"Sam er en spiller, vi synes passer rigtig godt til den måde, vi gerne vil spille basketball på. Han er stor, alsidig og kan gøre mange forskellige ting på en basketballbane. Hans statistik fra BNXT fortæller ikke hele historien. Vi henter ham ikke som en klassisk topscorer, men fordi han kan forsvare flere positioner, spille med bolden, finde sine medspillere og bidrage på mange forskellige områder. Han har samtidig vist, at han kan gøre en forskel på et højt niveau. At blive kåret til U SPORTS Defensive Player of the Year og Tournament MVP og samtidig vinde det canadiske mesterskab er stærke meritter."

Sam Maillet ser frem til at fortsætte sin professionelle karriere i Danmark:
"Jeg glæder mig meget til at komme til Næstved og blive en del af Team FOG. Jeg har fået et rigtig godt indtryk af klubben og ambitionerne, og jeg ser frem til at møde mine nye holdkammerater og fansene."

Velkommen til Team FOG, Sam Maillet!

31/08/2026

Steffen sætter ord på...👇🏼

Gennem mere end et par sæsoner har vi haft den store glæde, at AUBO Slagelse har været en del af Team FOG Erhvervsklub.

Steffen Helmuth Høier fra Aubo er kommet fast hos os, og det, der startede med et netværksmøde, er blevet til gode stunder sammen. Og så er Steffen også kommet til at synes, at basketball faktisk er super fedt.

🙃 Lyt med, når Steffen sætter et par ord på sin oplevelse med Team FOG og Team FOG Erhvervsklub.

Er du interesseret, så tag gerne fat i vores direktør, Andreas Larsen, på [email protected] eller vores salgs- og marketingchef, Kristian Jakobsen, på [email protected].

31/08/2026

C&P Inspection A/S BLIVER EN DEL AF TEAM FOG

Hos Team FOG glæder vi os over at kunne annoncere at C&P Inspection A/S med base i Korsør har valgt at blive en del af hele Regionens Erhvervsklub. I vil kunne møde Lars og John fra C&P Inspection til fede basketballkampe, events og netværksmøder.

Giv gerne C&P Inspection et like med på vejen. I kan læse mere i nedenstående.

C&P Inspection A/S præsenterer C&P Inspection A/S

C&P Inspection A/S er en danskejet inspektionsvirksomhed med base i Korsør, ejet og drevet af David Long, John Hesselholdt og Lars Christensen.

Vi er ikke en stor koncern – og dét forsøger vi heller ikke at ligne.
Vores styrke ligger i kombinationen af mere end 20 års faglig erfaring, svejseteknisk viden, specialiseret NDT, tank- og rørsystemkompetencer, tredjepartsinspektion og korte beslutningsveje.

Gennem mere end to årtier har det været med til at skabe CPI's position som en erfaren og fleksibel specialist, hvor vores kunder har direkte adgang til faglige og kompetente samarbejdspartnere.

For os handler et godt samarbejde om at være tilgængelige, løsningsorienterede og ordentlige. Vi lægger vægt på den personlige relation og på at forstå vores kunders opgaver, så vi sammen finder den rigtige løsning.

Vi arbejder med kontrol og kvalitetssikring af industrielle anlæg, svejsninger, stålkonstruktioner, tanke og rørsystemer – for virksomheder inden for blandt andet energi, industri, byggeri, pharma og procesanlæg.

Vores arbejde handler grundlæggende om én ting:
Risikominimering – nemlig at sikre, at dét, der bliver bygget, svejset og monteret, har den kvalitet og sikkerhed, som opgaven og omgivelserne kræver.

Fra Korsør – ud til hele industrien
Fra vores base i Korsør løser vi opgaver for både danske og internationale kunder.

Vi møder vores kunder dér, hvor arbejdet foregår – på byggepladsen, i fjernvarmesektoren, på produktionsanlæg, værksteder, raffinaderier og større industrielle installationer.

Risikominimering · Kvalitet · Ordentlighed
Tre stærke værdier, der præger vores virksomhed og vores dygtige medarbejderes arbejde i marken hver dag – sammen med ansvar, engagement og samarbejde.

Hvorfor Team FOG Næstved?
For os handler et sponsorat i Team FOG Næstved ikke kun om et logo.
Vi vil gerne støtte op om sport, engagement og fællesskab i vores region – samtidig med at vi bliver en del af et stærkt erhvervsnetværk.
Det har værdi for os og derfor er vi med.

TEAM CPI · TEAM FOG NÆSTVED
C&P Inspection A/S
Vi sikrer din kvalitet

29/08/2026
LIVE - Switzerland v Great Britain | FIBA EuroBasket 2029 Pre-Qualifiers 27/08/2026

🌍🏀 LANDSHOLDSSTOLTHED I TEAM FOG! 🖤🤍

Det er med en god portion stolthed, at vi i dag kan følge to TEAM FOG-spillere i landsholdstrøjen! 💪🔥

🇬🇧 SEAN TRUMPER – GREAT BRITAIN

Sean er udtaget blandt de 12 spillere, der i aften repræsenterer Great Britain, når jagten på en plads ved EuroBasket 2029 begynder.

Første opgave er på udebane mod Schweiz i Fribourg.

🏀 Schweiz 🇨🇭 vs. Great Britain 🇬🇧
⏰ Kl. 19.00 dansk tid

📺 SE KAMPEN LIVE PÅ YOUTUBE:
https://www.youtube.com/live/hcXCG1rUP-o

🇨🇮 ABOUBACAR TRAORÉ – ELFENBENSKYSTEN

Også Aboubacar har trukket i landsholdstrøjen 🇨🇮🔥

Han er med i Elfenbenskystens trup, der i disse dage spiller en vigtig kvalifikationsrunde frem mod FIBA Basketball World Cup 2027.

I dag venter Mali i Dakar – en spændende duel mellem to hold, der begge går ind i anden runde med en stærk position i kvalifikationen.

🏀 Mali 🇲🇱 vs. Elfenbenskysten 🇨🇮
⏰ Kl. 17.30 dansk tid

📺 Kampen kan ses live via Courtside 1891 / DAZN eller her:
https://www.fiba.basketball/en/events/fiba-basketball-world-cup-2027-african-qualifiers/games/127200-MLI-CIV

To spillere. To landshold. Én klub. 🖤🤍

Det er ikke hver dag, vi kan sidde hjemme i Næstved og følge to TEAM FOG-spillere repræsentere deres lande på den internationale scene. 🌍🏀

Vi er stolte af jer, Sean & Aboubacar! 💪

Held og lykke til jer begge – TEAM FOG-familien følger med hjemmefra! 🖤🤍🔥

LIVE - Switzerland v Great Britain | FIBA EuroBasket 2029 Pre-Qualifiers Watch the Second Round game between Switzerland and Great Bri...

27/08/2026

Danske Bank er officielt ”frivillighedspartner”

Danske Bank fortsætter det stærke engagement bag hele regionens sportsmandskab, Team FOG. I denne sæson får engagementet også en ny titel på CV’et, idet Danske Bank bliver Team FOGs første ”frivillighedspartner”. En del af engagementet går nemlig til at afvikle sæsonens afslutningsarrangement for de frivillige.

Bjarke Truelsen, rådgivningsdirektør i Danske Bank Næstved, fortæller:
”Jeg synes, at det er helt fantastisk at se det store frivillige engagement omkring Team FOG Næstved. Vi partnere bag holdet kommer og får så mange fede oplevelser, både selv og sammen med vores kunder, når der er events og hjemmekampe.

Mange tænker måske ikke engang over, hvor mange der er med, for der er så mange, der laver alle mulige forskellige opgaver. Men når man kommer til afslutningsfesten, kan man se det hele samlet. Og hvor er det bare fedt at se det engagement og det fællesskab, som man tydeligt kan mærke, at der er.

Det vil vi gerne bakke op om, og derfor går en del af vores engagement til Team FOGs afslutningsfest.”

Vi glæder os til en fantastisk sæson.

27/08/2026

Særdeles spændende navn til Sydsjælland 👆✍️👀💥

27/08/2026

Team FOG henter tidligere Duke- og Oklahoma-profil

Jordan Goldwire bliver en del af Team FOG Næstved i den kommende sæson

Team FOG Næstved har indgået aftale med den amerikanske guard Jordan Goldwire, der kommer til klubben med et særdeles imponerende college-CV fra NCAA Division I. Goldwire har gennem sin collegekarriere spillet fire sæsoner for det traditionsrige Duke University og efterfølgende en sæson for University of Oklahoma.
Den 190 cm høje guard har spillet hele 151 NCAA Division I-kampe, heraf 116 for Duke, og kommer dermed til Team FOG med erfaring fra to af de mest profilerede basketballprogrammer i USA.

Goldwire spillede fire sæsoner for Duke Blue Devils, hvor han udviklede sig fra rotationsspiller til en vigtig del af holdet. I sin seniorsæson blev han valgt til ACC All-Defensive Team efter en sæson, hvor han blandt andet leverede 5,8 point, 4,0 assists, 2,9 rebounds og 2,25 steals pr. kamp. Han førte samtidig ACC i assist/turnover-ratio og sluttede som nummer to i konferencen i steals.

Goldwire var kendt som en af Dukes stærkeste forsvarsspillere og blev samtidig udnævnt til holdets co-Defensive Player of the Year i 2019/20-sæsonen. Efter sine fire år på Duke tog Goldwire det næste skridt i sin collegekarriere, da han skiftede til University of Oklahoma og den stærke Big 12-konference.

For Oklahoma fik han en markant større rolle og blev en af holdets profiler. Goldwire startede samtlige 35 kampe for Oklahoma og spillede 30 minutter pr. kamp. Han leverede 10,4 point, 3,6 assists, 2,6 rebounds og 1,5 steals pr. kamp og blev samtidig valgt til All-Big 12 Honorable Mention. Goldwire kommer dermed til Næstved med erfaring fra både ACC og Big 12, to af de stærkeste konferencer i amerikansk collegebasketball.

På banen er Goldwire først og fremmest en stærk og intelligent guard, der kan påvirke kampen i begge ender. Han er en aggressiv forsvarsspiller, der kan presse bolden, skabe turnovers og sætte tempoet, men samtidig en guard, der kan organisere angrebet og sætte sine medspillere op.
Hans kombination af defensiv intensitet, erfaring, spilforståelse og evne til at spille med høj fart passer derfor godt til den måde, Team FOG ønsker at spille basketball på.

Direktør Andreas Larsen glæder sig over tilgangen: "Jordan er en signing, som vi er utrolig stolte af. Når man ser på hans CV, er det svært ikke at blive imponeret. Fire år på Duke og derefter en sæson som starter på Oklahoma i Big 12 er et meget højt niveau."

"Duke er et af de største basketballprogrammer i verden, og Jordan har ikke bare været en del af programmet. Han udviklede sig til en vigtig spiller, blev valgt til ACC All-Defensive Team og var kendt som en af de bedste forsvarsspillere i konferencen. Derefter tager han til Oklahoma og starter samtlige kampe i Big 12. Det fortæller meget om hans niveau."

"Det er samtidig vigtigt for os, at Jordan ikke kun kommer med et stort navn på CV'et. Han passer rigtig godt til den basketball, vi gerne vil spille. Vi vil være aggressive defensivt, presse bolden, skabe turnovers og spille hurtigt i transition. Jordan er en guard, der kan gøre en forskel på alle de områder."

"Vi har gennem årene hentet flere spillere med meget stærke college-CV'er, men Jordan placerer sig helt klart blandt de mest profilerede. Han har spillet 151 NCAA-kampe, været en del af Duke-programmet i fire år og efterfølgende været starter på Oklahoma. Det er en fantastisk baggrund, og vi glæder os meget til at se ham i Team FOG-trøjen."

Jordan Goldwire ser frem til at tage hul på sin professionelle karriere i Danmark og blive en del af Team FOG Næstved.
"Jeg glæder mig rigtig meget til at komme til Team FOG og blive en del af Team FOG. Jeg har fået et rigtig godt indtryk af klubben, holdet og ambitionerne efter gode samtaler med head coach Danny Peters. Jeg kommer med masser af energi og erfaring, og jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at hjælpe holdet med at vinde kampe og nå vores mål."

Velkommen til Team FOG, Jordan Goldwire!

Vil du plassere din virksomhed på toppen av Gym-listen i Næstved?

Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.

Sted

Internet side

Adresse


Rolighedsvej 20
Næstved
4700