Lemvig Løbeklub

Lemvig Løbeklub

Del

Lemvig Løbeklubs formål er at give medlemmerne mulighed for gennem træning at motionere samt deltage i motions- og konkurrenceløb.

Foreningen sætter fokus på udfordringer, motion og samvær.

29/08/2026

Tak for et rigtigt godt byløb.

Tak til alle deltagere, sponsorere, hjælpere og heppere for at gøre onsdag aften til en rigtig god aften til 2026-udgaven af Lemvig Byløb.

Billeder fra aftenen kan findes på løbeklubbens hjemmeside:
https://lemvigloebeklub.dk/project/byloeb-2026/

Tak for i år - vi ses til næste år.

07/08/2026

Aktivitetsdag i Tangsø Centeret d. 10. september.

Masser af forskellige aktiviteter, hvor Løbeklubben også har en fælles gåtur med i programmet. Der er lagt op til en rigtig god og alsidig dag.

Meld jer endelig til, hvis I synes, at dette lyder spændende (og hvis I er i målgruppen).
Tilmelding senest d. 20. august på linket: https://www.dgi.dk/arrangementer/202605954501

02/08/2026

Er I klar? Med sprudlende sommer-energi?

Det håber jeg, for nu er det blevet august, og vi skal igang igen med fællestræning i løbeklubben.

Så jeg håber, at vi ses på tirsdag d. 4/8 kl 18.00 i klubben.

18/07/2026

Fælles transport til Copenhagen Half?
Er der interesse for fælles transport til Kbh med DSB. Jeg forestiller mig afgang fra Struer/ Holstebro lørdag morgen den 19/9 og tilbage igen søndag sidst på eftermiddagen den 20/9.
For de interesserede vil jeg forsøge at skaffe orangebilletter, men jeg skal have besked allerede i dag lørdag den 18/7 inden kl. 22. (Jeg ved det er kort varsel)
Hvis ikke det er muligt med orangebilletter må vi prøve med Flixbus eller samkørsel.
Giv mig hurtig besked i denne tråd.
Venlig hilsen
Ole

30/06/2026

INDSAMLING: Buket til Sørens begravelse.

I løbeklubben samler vi ind til en buket/krans til Sørens begravelse. Hvis du vil være med, skal du overføre 50kr til Britta (mobilepay på 4595MV) senest torsdag kl. 15.00. Hvis du betaler for flere personer (ud over dig selv), så skriv navnene i kommentarfeltet.

Begravelsen finder sted på fredag d. 3/7 i Nørlem Kirke kl. 13.00.

Photos from Lemvig Løbeklub's post 30/06/2026

Søren Søgaard er gået bort.

Vi har i Lemvig Løbeklub mistet en af vores æresmedlemmer - en af vores mest markante medlemmer.

Søren var en garvet løber på trods af, at han først startede sin løbekarriere, da han var oppe i 50’erne. Det viste sig hurtigt, at Søren var særdeles ferm til at løbe hurtigt, og der findes ikke den løbedistance, som han ikke har prøvet kræfter med – lige fra 100 m til marathon. Især de korte sprintdistancer på atletikbanen blev Sørens kendemærke. Han deltog i et hav af nationale og internationale mesterskaber med Krista som trofast støtte. Her hjembragte han medaljer som få andre, og derfor var han i mange år en fast gæst ved Borgmesterens årlige fejring af danske og internationale guldvindere.

Som den inkarnerede løber han var, valgte han også at fejre sin 80-års fødselsdag med at løbe et halvmarathon sammen med en stor flok at Løbeklubbens medlemmer. Og året efter blev han dansk mester på 10 km-distancen – som den eneste deltager i sin aldersgruppe – ingen havde tilsyneladende modet til at stille op imod Søren…. Også på de kortere distancer kneb det de seneste år med konkurrenter, men så løb Søren i stedet fra deltagere i de yngre aldersgrupper.

Søren var generelt indbegrebet af en løber. I mange år var uddeling af aviser en fast del af Sørens aktiviteter, og dette foregik gerne i løb som en del af hans træning – 2 fluer med 1 smæk! Og når Søren alligevel var i mange af byens butikker med dagens avis, fik han samtidig også indsamlet en imponerende bunke lodtrækningspræmier til Løbeklubbens Byløb – 3 fluer med 1 smæk. Det nød Løbeklubben godt af i mange år.

Da løbeskoene blev lagt på hylden, nød vi i Løbeklubben stadig godt af hans og Kristas hjælpsomhed ved mange af klubbens arrangementer. Ved den månedlige kaffe-og-kage-hygge kunne vi altid regne med Søren og Krista til at dække bord og brygge kaffe og the. Ligeledes hjalp han bl.a. også med at fremtryllede æbleskiver og glögg til juleafslutningen og gav en hånd med ifm. Byløbets mange opgaver.

Søren var altid i godt humør og deltog gerne i Løbeklubbens sociale arrangementer, og han forsagede heller ikke muligheden for 3. halvleg, hvor snakken gik lystigt.

Søren vil blive savnet som en fast del af Lemvig løbeklub.

Æret være Sørens minde.

(Billeder: Jesper Lundsgaard, Lemvig Folkeblad og Lars Kamstrup, Lemvig Folkeblad)

19/06/2026

Når I andre er på vej i seng, så vil vi nu begive os tværs over Nordjylland fra Skallerup Klit til Frederikshavn.... 🤩

15/06/2026

SOMMERAFSLUTNING med afslutning på GetRunning og med efterfølgende grillhygge bliver torsdag d. 2. juli.

Derefter holder klubben sommerferie i resten af juli måned for så at starte op igen til august.

15/06/2026

VM Halvmarathon d. 20/9 - løbeprogrammer frem mod løbet er klar.

Vores nuværende løbeprogram frem mod halvmathon-VM udløb med udgangen af sidste uge. Derfor har Jesper lavet program for de resterende uger frem til løbet.

Jeg har sendt programmer ud til dem, som jeg tror, der følger programmerne. SIG TIL HVIS JEG HAR GLEMT NOGEN. Programmerne kommer også til at hænge i klubben.

Tak til Jesper inspirerende og udfordrende programmer.

/Louise

Vil du plassere din virksomhed på toppen av Gym-listen i Lemvig?

Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.

Sted

Telefon

Adresse


Nissumvej 10
Lemvig
7620