29/08/2026
4 guld + 1 sølv + 2 bronze var resultatet af 1. dag ved DMU fór Trongårdens IF.
Euan tog guld i både højdespring og trespring hos de 16-17 årige drenge, hvor Alfred også vandt sølv i trespring.
Axel vandt guld i 2000 m forhindringsløb og bronze i trespring hos de 14-15 årige. Den kombination har vi alligevel ikke set før?
Viola vandt guld i spyd hos de 18-19 årige. Hendes femte DMU guld ud af fem mulige siden 2022.
Slutteligt vandt Philip bronze i højde hos de 20-22 årige.
29/08/2026
Så går det løs! Lige om lidt skydes DMU i gang på Tårnby Stadion. Amager Atletik tager i mod 422 atleter og afvikler 854 starter + stafetter😅.
Det bliver en fest!
Læs meget mere på Dansk Atletiks hjemmeside.
Resultater, startlister og tidsskema via Roster.
📸 Marta Siljudottir.
25/08/2026
DM for Ungdom foregår i Tårnby i weekenden.
Vi har vores absolutte A-hold med. 8 atleter, som alle er stærke medaljekandidater, herunder vores tre medaljevindere fra Senior DM i juli: Alfred, Euan og Viola.
De suppleres af Axel, Oskar, Philip, Valdemar og Jacob. Programmet og resultater kan følges online på Roster, men opleves som altid bedst SAMMEN på stadion.
Så kom og hep 💙
https://meets.rosterathletics.com/public/competitions/details/search?id=29387
24/08/2026
Frost Cup 2026-2027
Jeg har tilmeldt mig Frost Cup - Vinterens fedeste løbecup
24/08/2026
Nyt lir i pokalskabet… 💙
Musikken? If you know, you know… 😉
23/08/2026
Travlhed på statistik kontoret
Der har været dejlig stor travlhed i år på statistik kontoret med opdatering af TIF alletiders top-10 ranglister, medaljeoversigter m.m., og efter weekendens stævner og motionsløb er der igen været travlt.
Ved DM Hold lørdag i Køge tog Lau Gad Akrawi og Matteo Garofalo sig af TIF’s tunge kast og det gjorde de fremragende. Lau satte PR i hammerkast med et kast på 43,16 m og rykkede dermed ind som nr. 10 på top-10 ranglisten i kuglestød. Matteo lå allerede nr. 2 på top-ranglisten i kuglestød, men konsoliderende andenpladsen med 3 centimeter med sæsonbedste på 16,23 m. Matteo tog sig desuden af diskoskast, hvor det blev til 30.64 m (og vidstnok PR). Dette resultat var ikke nok til en top-10 placering, men dog det længste diskoskast i TIF siden 2010.
Julie Marvel Mansfeldt Spona debuterede søndag på 10 km landevej i Herlevløbet, hvor hun var flyvende – specielt på første omgang 😊. Til trods for at Julie lå alene stort set alle fire omgange, og at der faktisk var rimelig mange højdemeter (77 m i alt), så passerede hun 5 km i 18:45 og løb i mål i imponerende 38:23. Tiden rakte til sikker førsteplads hos kvinderne og en tur øverst sejrsskamlen. Tiden rakte også til at rykke ind som nr. 7 på top-10 ranglisten på 10 km landevej.
22/08/2026
Letbaneløbet 💙
Tillykke til alle deltagere med at gennemføre de 5 km. Tillykke til Sebastian Schmidt (Bagsværd Atletik) og Ane Andersen med at blive hurtigste mand og kvinde.
Kæmpe tak til alle hjælpere. Det er en fornøjelse, at alle i Trongårdens IF hjælper til med afviklingen af sådan et løb. Selv Viola, der netop er hjemvendt fra VM i USA hjalp til… for det gør man hos os.
Tak til vore sponsorer Lyngby Storcenter, Magasin, Føtex, Hove Home og CryoVital.
Tak til Lyngby-Tårbæk Kommune.
Tak til jer, der trak læsset omkring organiseringen: Pernille, Jacob, Magnus og Robin. Det kan I godt være stolte af 💙
Sidst… tillykke til Letbanen med åbningen.
Vi glæder os til gentagelsen i 2027.
Letbaneløbet