Ishøj Golf

Ishøj Golf

Del

27 hullers golfanlæg bestående af en 18 hullers mesterskabsbane og 9 hullers intermediatebane samt stort kortspilsområde og driving range.

Vi tilbyder en 18-huls mesterskabsbane med måske Danmarks bedste fairways, 9 hullers Pay N' Play, Driving Range med TrackMan Range, lækre træningsfaciliteter og Café Kanehøjgaard. Udover selve golfanlægget råder Ishøj Golf over en dejlig restaurant samt en velassorteret proshop. Du finder Ishøj Golf blot 15 minutter syd for København ved den idylliske Ishøj Landsby.

02/09/2026

Så er det på lørdag d. 5/9 der afvikles Indian Summer 2026 på begge baner.

Sponsoren Hos Ramus er meget generøs denne gang, der er mange præmier, proviant til runden, samt en udskænkning på runden.

Tilmelding og mere info på Golfbox - se links i kommentarerne


01/09/2026

Arbejde på greens i uge 37

Kære medlemmer.

I uge 37 propper, eftersår og topdresser vi greens hvilket har betydning for spilleoverfladen.

Mvh Greenkeeping

31/08/2026

Så blev Tina Stejlborg fejret sammen med de andre Hverdagens Golfhelte - Hun er den første der har vundet denne ære i Ishøj Golfklub, tak til de medlemmer der har nomineret hende.

Det er helt sikkert super fortjent!

⛳ TAK FOR JERES INDSATS🫶: Torsdag den 27. august blev ’Hverdagens Golfhelte’ kåret og fejret af Dansk Golf Union Golf.dk og GF Forsikring ved et arrangement i Odense.

Uden frivilliges hjælp ville mange golfklubber slet ikke kunne fungere og danne ramme for fællesskab og hygge.

Derfor sætter vi i samarbejde med Dansk Golf Union fokus på de frivilliges indsats, som kræver et ekstra skulderklap.👏

I alt 163 frivillige fra hele landet blev nomineret, og 12 frivillige er udvalgt og har modtaget prisen som 'Hverdagens Golfhelt'.

Hver og en yder de frivillige en ekstraordinær indsats i deres lokale klub. Det gælder alt fra bestyrelsesarbejde og vedligeholdelse af baner til forplejning i klubhuset og modtagelse af nye golfspillere.

Udover æren fik 11 af golfheltene (den 12. var desværre forhindret) en hyggelig dag i Odense i selskab med en landsholdstræner og en runde golf med en landsholdsspiller.

Tillykke! I gør en kæmpe forskel for fællesskabet💚

25/08/2026

Ups - 😬 🫢
Vi som medlemmer her i Ishøj er alle interesserede i en så flot bane som muligt!

Kan man ikke finde sit nedslagsmærke, så er der nok et andet et på green, som kan rettes. 😇⛳️

God dag!☀️

Mvh.
Andreas Nørbjerg
Golfmanager

25/08/2026

⛳️ Vil du spille golf søndag eftermiddag?

På søndag d. 30. august er Mesterskabsbanen lukket for almindelig booking pga. Regionsgolf-finalen.

MEN vi har stadig ledige pladser i "Vi spiller golf sammen" – og det er en gratis turnering! 😎🏌️‍♂️

Vi slår ud fra kl. 13.40, og alle voksne golfere i Ishøj Golfklub kan være med – uanset handicap.

Kom med ud og spil en hyggelig runde med dine klubkammerater!

Gratis turneringsgolf på en ellers lukket bane… det må være dagens birdie! 🐦😉

Meld dig til på Golfbox:

https://shorturl.at/3VVQe

Photos from Ishøj Golf's post 24/08/2026

Referat af Mandagselite 16 og 17 – før og efter Klubmesterskaberne i slagspil

Jeg har desværre misset et referat, så denne gang bliver det et dobbeltreferat samt en kort opsummering af herrernes slagspils-klubmesterskab.

Mandagselite 16 - 17. august

Vi var 15 deltagere, og top 4 bestod af en klar vinder i 71 slag samt tre spillere på delt 2. plads med 73 slag.

Virkelig flot spillet af Anders Linde Eriksen, og det var heller ingen overraskelse at se Kasper Biel på 73 slag. Daniel Kragh er heller ikke uvant med den score, mens den sidste mand på den delte 2. plads var Lasse Dræby Petersen, som leverede sin bedste Mandagselite-runde nogensinde. Flot!

Inden runden var favoritværdigheden naturligvis hos Kasper Biel. Efter blot to golfslag var han allerede 2 under par efter et drive på 1. green efterfulgt af et holet putt til eagle. Det holdt dog ikke helt hele vejen hjem.

Boldsponsoren var JDI Consult, som stod bag konkurrencerne færrest huller over par og bedst på hul 9-12.

Med blot ét hul over par var Anders den klare vinder af førstnævnte konkurrence. Lasse var lige så suveræn på hullerne 9-12, hvor han med to birdies og to pars som den eneste gik strækningen i 2 under par.

Der blev lavet 1 eagle og 26 birdies blandt de 15 deltagere. Hul 17 og 8 var dagens sværeste, mens hul 7 og 11 var de letteste. Hele syv birdies blev der lavet på hul 11, hvilket svarer til næsten halvdelen af feltet.

Klubmesterskabet i slagspil

Bertil Lynggaard vandt klubmesterskabet i samlet +3 efter runder på 74, 73 og 72 slag. Han sluttede otte slag foran Kasper Biel og ni foran Daniel Kragh. Alle tre stillede efterfølgende op i Mandagselite.

Mandagselite 17 - 24. august

Dagen efter klubmesterskabet er der traditionelt lidt færre deltagere, og det var også tilfældet denne gang. Kun 12 spillere mødte op, men hele ni af dem havde også været i aktion under weekendens klubmesterskab.

Den nykårede klubmester var desværre lidt udfordret fysisk og kunne ikke helt leve op til weekendens imponerende indsats. Bertil måtte derfor nøjes med en 5. plads i 79 slag.

På 4. pladsen i 77 slag fandt vi klubmesterskabsveteranen, som dagen før kunne fejre sit 10. år i træk med et klaret cut ved klubmesterskabet (Det er kun Søren Jacobsen der ellers har gjort det).
Efter en skuffende finalerunde i +16 fik han dog hurtigt humøret tilbage med en forbedring på hele 11 slag. Jan Hvidberg tog 4. pladsen.

På 3. pladsen kom Jim Lindgren Hansen, der tangerede sin personlige bedste runde med 73 slag. Klubmesterskabets nr. 7 spillede fremragende golf og lavede hele fem birdies. Flot spillet!

På 2. pladsen fandt vi en spiller, som hverken havde deltaget i klubmesterskabet eller rørt golfudstyret i flere uger. Man kunne kalde ham "Comeback Kid".
Cornelius Sejer Olsen satte tidligt standarden med en runde i 71 slag og fulgte derefter klubmesterens bold hele vejen rundt på bag-ni. God stil!

Men dagens helt store historie blev selvfølgelig Kasper Biel.

På sin 38-års fødselsdag valgte han at fejre dagen ved at sætte nye standarder. Ligesom formanden forbedrede han sin score med 11 slag i forhold til finalerunden i klubmesterskabet. Kasper gik 77 slag om søndagen, men mandag blev noget helt særligt.

Med hele 7 birdies og blot 1 bogey kunne han underskrive et scorekort på 66 slag, svarende til en handicapscore på +7,2.

Scoren er ny Mandagselite-rekord og betyder samtidig, at Kasper nu har handicap +4,2, hvilket så vidt vides er det laveste amatørhandicap, der nogensinde er registreret i klubben.

Når man har fødselsdag, må man naturligvis gerne tage for sig af gaverne. Kasper vandt nemlig også begge dagens sleeves, da han både havde flest birdies (7) og dagens bedste for-ni (33).
Dagens sponsor var lejenminigraver.dk

Flot spillet og stort tillykke!

Der blev lavet 19 birdies på dagen. Hullerne 17 og 13 var de sværeste, mens hul 7 og 11 igen var de letteste.

Tak for at læse med, og tillykke til alle vinderne!

Tak til fødselaren for skænken efter runden!

Photos from Ishøj Golf's post 24/08/2026

Ny mand på pokalen ⛳️

Endelig, endelig lykkedes det.
Bertil Lynggaard er ny klubmester i Ishøj Golf efter tre flotte runder i samlet 219 slag.
Det blev til 74, 73 og 72 og tre over par for mesteren, der på sidste runde øjnede mesterskabsrekorden, som er tre runder i par totalt.
- Jeg havde den da i hovedet, det kunne da have været fedt at få den med, men jeg var så fire slag fra til sidst. Jeg overnattede efter de to runder lørdag med en føring på tre slag, og det vigtigste var jo at holde den.
For Kasper Biel plejer at komme bagfra, fortæller den stolte klubmester om den nu tidligere mester, Kasper Biel, som efter at have fået sit navn på pokalen hele otte gange i år måtte nøjes med en andenplads i +11. Et slag bedre end Daniel Kragh på tredjepladsen.

De mange dygtige spillere måtte så grueligt meget igennem på finaledagen, hvor regnen væltede ned allerede fra morgenstunden. Det passede faktisk Bertil Lynggaard, som spiller i hcp plus 1,8, fint.
- Jeg var god til at holde mig ude af de helt store problemer og så holde humøret oppe, selv om der jo er et vist pres ved at spille i bold mod Kasper Biel, fortæller den 30-årige, som forlod Eliteudvalget for at fokusere på sit erklærede mål: At slå Kasper Biel af pinden.

Det gjorde han så med stil denne søndag i august og kan nu kalde sig klubmester 2026. Men det er ikke nok at få sit navn graveret for evighed på den pokal, der dog stadig ikke har sidste års mestre mejslet ind endnu, der følger også noget mere med sådan en sejr.
- Nu er den parkeringsplads min det næste år, det skal udnyttes.
Der skal jeg parkere min cykel, lyder det med et af mange smil fra den unge mand, der tydeligt stolt endelig kan tale højt om sejr og parkeringsplads.
- Der ikke som sådan en håneret i at vinde.
Den største hån bliver da at sætte min cykel derude.
Ikke kun regnen havde gjort ham våd, han blev traditionen tro overhældt med øl efter sidste putt og var godt våd til slut.
- Det var en fremragende fornemmelse at komme op mod 18 green og blive mødt af klapsalver fra alle de andre. Det er mit første mesterskab, men det bliver ikke det sidste, slutter årets champ, der har spillet golf i 15 år og allerede glæder sig til at ankomme til træning næste gang. På cykel.

Hos damerne genvandt Lone Forsberg sit mesterskab efter noget af en gyser.
Sidste år kvaste hun al modstand og sejrede med kæmpe margin til nummer to, sådan skulle det ikke gå i år, hvor hun længe var bagud. Den tidligere tredobbelte mester, Inge-Merete Kærgaard, var på vej mod sit fjerde mesterskab efter det sidste i 2019.
- Hun var seks slag foran mig ved første hul, og vi står helt lige ved hul 17. Så det var tæt i år, fortæller Lone Forsberg efter to runder og en total på 200 slag.
- Jeg vinder først på hul 18, det var godt nok dejligt at se det putt gå ind, lyder det fra tandlægen, som spiller i hcp 11,9.

Også hos damerne er der selvfølgelig en parkeringsplads på spil, det glæder Lone Forsberg sig til fortsat at kunne nyde.
- Det er da så dejligt ikke at skulle lede efter en plads, når man kommer lidt sent på dagen, og så er jeg da stolt over at se mit navn på det skilt.
Hun er heller ikke kommet sovende til det gode spil, der bliver trænet flittigt hos Jeppe Huldahl og alene.
- Jeg træner jo for at blive bedre.
Jeg startede sent i livet med at spille golf, og jeg sætter barren højt.
Det må siges at give pote, også selv om klubmesteren spillede med en brækket lilletå og ikke rigtigt kunne svinge igennem.

Tillykke til Bertil Lynggard og Lone Forsberg med klubmesterskabet i Ishøj Golf 2026

/Tekst og fotos: Henrik Schou

21/08/2026

🏆 Klubmesterskaberne 2026 er her! 🏆

I morgen går de første spillere ud fra tee 65 til endnu en udgave af Ishøj Golfklubs mest prestigefyldte turnering.

Bare de seneste 10 år har budt på masser af store præstationer, overraskelser og imponerende golf:

⛳ Kasper Biel har sat et markant aftryk på mesterskabet med hele 6 sejre siden 2017.

🥇 Daniel Wolf Nielsen har været den eneste spiller, der har brudt Kaspers dominans, da han vandt i 2022.

🔥 Den laveste vinderscore i perioden kom i 2019, hvor Kasper Biel vandt på imponerende 216 slag (par).

⛳ Kun 2 spillere i årets felt har deltaget og spillet alle 3 runder de foregående 9 år, nemlig Søren Jacobsen og Jan Hvidberg.
Søren har faktisk været med hvert eneste år siden 2014 - FLOT

📈 Feltet er blevet stærkere år for år. I år møder flere spillere op med plus-handicap, og konkurrencen om "medaljerne" ser tættere ud end nogensinde.

🏌️ Blandt de nuværende deltagere finder vi tidligere medaljetagere og topspillere som Kasper Biel, Anders Linde Eriksen, Bertil Lynggaard, Daniel Wolf Nielsen, Kim de Fries Nielsen og Jesper Asbirk.

💪 De seneste år har også budt på flotte præstationer længere nede i handicaprækken, hvor flere spillere har kæmpet sig ind i top 10 og udfordret favoritterne over 54 huller.

📊 Seneste vindere:

🏆 2025 – Kasper Biel (+14)
🏆 2024 – Kasper Biel (+7)
🏆 2023 – Kasper Biel (+2)
🏆 2022 – Daniel Wolf Nielsen (+7)
🏆 2021 – Kasper Biel (+1)
🏆 2020 – Kasper Biel (+5)
🏆 2019 – Kasper Biel (Par)
🏆 2018 – Jonas Larsen (+5)
🏆 2017 – Daniel Wolf Nielsen (+13)

Hvem løfter pokalen søndag eftermiddag?

Kan Kasper Biel tage endnu en titel? (skal vi omdøbe mesterskabet til "Alle mod Biel"?)

Får vi en ny mester?

Eller venter der en overraskelse i feltet?

5 damer spiller også om deres mesterskab og parkeringspladsen det næste år! (kun 2 runder)

Vi glæder os til tre runder med fantastisk golf på Ishøj Golfklubs mesterskabsbane. Kom og kig med!

🍀 Held og lykke til alle deltagere!

🏆⛳🏌️‍♂️

Photos from Ishøj Golf's post 21/08/2026

24 friske golfere var mødt op til en runde i solskin, men lykken varede ikke for evigt. Store tunge regndråber ramte os ☔️, men heldigvis ikke mere end i 5 min., så besluttede solen sig for at vende tilbage ☀️.

Bent vandt med 20 point, Karina blev nr. 2 med 19 point og Steen fik klappepræmien. Stort tillykke til vinderne.

Dan Dyva blev begavet, af centeret, med greenfee-billetter i anledningen af hans fødselsdag i dag 🎂🇩🇰

Andreas, vores nye golfmanager, overrakte den flotte gave til Dan🎁. Tusind tak til Andreas for den fine gestus 🙏🏼

Vi spiller igen den 4/9 kl. 10 - vi ses 👋🏼

Pva. breddeudvalget
Tina

18/08/2026

Hvis ikke du har set eller hørt det, så har vi oprettet en ny Instagram til Ishøj golf. ⛳️

De første 100 følger med nu, men vi vil selvfølgelig gerne dele dagligdagen med mange flere!

Hvad bliver der delt?😃

• Små klip fra dagligdagen.
• Konkurrencer
• Tilbud

Følg med her (eller søg på ishojgolfcenter).

https://www.instagram.com/ishojgolfcenter?igsi=c2h4eTcxejJoNnc2

Vil du plassere din virksomhed på toppen av Gym-listen i Ishøj?

Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.

Sted

Telefon

Internet side

Adresse


Køgevej 275
Ishøj
2635

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 10:00 - 15:00
Tirsdag 10:00 - 15:00
Onsdag 10:00 - 15:00
Torsdag 10:00 - 15:00
Fredag 10:00 - 15:00
Lørdag 10:00 - 15:00
Søndag 10:00 - 15:00