TFIK - Tulstrup-Faurholt I K

TFIK - Tulstrup-Faurholt I K

Del

TFIK genopstår i 2020 med et seniorhold! Bolden ruller igen i “Tuller” efter mange års pause. Følg med her på siden, for at finde ud af hvad der sker i klubben.

Klubben er åben for alle, som har lyst til fællesskab, fodbold og hygge.

29/08/2026

⚽️💙 KAMPDAG FOR HERRENE I MORGEN! 💙⚽️

I morgen venter et helt nyt bekendtskab for TFIK-herrerne, når Karstoft IF kommer på besøg på Tulstrup Stadion. 🔥

Det er første gang, de to hold møder hinanden, så der er lagt op til et spændende opgør, hvor herrerne skal være klar fra første fløjt.

Målet er klart: 3 point skal jagtes! 💪🏼

Vi håber, at I vil tage turen forbi Tulstrup Stadion og give herrerne masser af opbakning fra sidelinjen. 📣🖤💙

📍 Tulstrup Stadion
🕒 Kampstart kl. 15.00

Kom så, herrer! 🔥
Forza TFIK! 🖤💙⚽️

26/08/2026

🩷⚽️ DAMERNE HOLDER FAST I TOPPEN! ⚽️🩷

Tirsdag aften gik turen til Sorring, hvor kvinderne endnu en gang havde ét klart mål: 3 point og en fortsat plads i toppen af puljen. 🔥

Og endnu en gang leverede kvinderne varen.

Med Michelle tilbage mellem stængerne var der ro på bageste geled, og fra første fløjt viste TFIK, hvorfor holdet har etableret sig som fast førerhold. Kampen endte med en flot 3-1-sejr, og dermed kan kvinderne fortsat kalde sig nummer 1. 🏆

⚽ Kathrine – debutmål!
⚽ Julie
⚽ Sandberg

I forsvaret stod Joanna, Mette og Sofie A. stærkt og sikkert, mens Mille, Lærke, Sandberg og Julie satte godt spil sammen på kanterne. Fremme sørgede Sofie K. og Kathrine for masser af uro i Sorrings forsvar. Og vigtigst af alt: hele holdet spillede hinanden gode. 🖤🩷

Kampens spiller var endnu en gang svær at finde, men denne gang løb Julie med flest stemmer. 👏

Og måske siger det egentlig meget godt noget om det hold, kvinderne har fået skabt.
Som træneren så fint sagde:

“Hold op, hvor er I bare vokset sammen til et stærkt hold. Det er svært at stille hold, da alle fortjener en plads hver gang. Mor er stolt.” 🥹🩷

En kæmpe tak til de få, men meget trofaste TFIK-tilskuere, der brugte en solskinsaften på at følge kvinderne på udebane. 🙏🏼

🖤 NÆSTE KAMP ER PÅ HJEMMEBANE 🩷

📅 1. september
⚽ TFIK – Engesvang

Engesvang ligger lige i hælene på os, så denne gang får vi for alvor brug for jer på sidelinjen! 📣

Kom og hjælp kvinderne med at holde fast i 1. pladsen! 🔥

Forza TFIK! 🖤🩷

25/08/2026

🩷⚽️ KAMPDAG FOR DAMERNE! ⚽️🩷

I aften går turen til Sorring-Toustrup, hvor damerne skal ud og forsvare 1. pladsen i puljen! 🔥

Der er endnu 3 point på spil, og kvinderne skal kæmpe for hver eneste bold, løbe for hinanden og give alt fra første til sidste fløjt. 💪🏼

Så har du mulighed for det, så tag turen til Sorring og giv kvinderne den opbakning, de fortjener! 🙌

📍 Skolebakken 16, 8641 Sorring
🕖 Kampstart kl. 19.00

Kom så, damer! 🩷⚽️
Forza TFIK! 🖤

23/08/2026

🖤⚽️ UGE 35 BYDER PÅ TO VIGTIGE KAMPE FOR TFIK! ⚽️🖤

Efter en uge med masser af fodbold er der igen kampe i kalenderen – og både kvinderne og herrerne skal i aktion! 🔥

🩷 TIRSDAG 25/8 – DAMERNE
Damerne tager turen til Sorring-Toustrup IF, hvor der kl. 19.00 skal jagtes endnu 3 point, så den gode stime kan fortsætte . 💪⚽️

💙 SØNDAG 30/8 – HERRENE
Herrerne tager imod Karstofte på hjemmebane kl. 15.00. Her skal der følges op på det gode spil og kæmpes for endnu 3 point! 🔥

Så sæt kryds i kalenderen og kom ud og støt vores to hold! 🙌

Forza TFIK! 🖤⚽️

22/08/2026

⚽️🖤 Uforløst opgør i Nørre Snede 🖤⚽️

TFIK-herrerne var i går på besøg i Nørre Snede i en kamp, der skulle vise sig at blive utrolig jævnbyrdig og hårdt kæmpet fra start til slut.

Begge hold havde svært ved at skabe de helt store chancer, men det var faktisk TFIK herrerne, der kom frem til kampens største muligheder. Desværre ville bolden ikke i nettet, og derfor stod der stadig 0-0 på tavlen, da dommeren fløjtede af. ⚔️

Selvom kampen var tæt, viste TFIK endnu engang, at de kan stå sammen, når spillet bliver svært. Trods et gult kort og nogle hårde perioder, kæmpede herrerne for hinanden og fik et godkendt point med hjem.

🧤 Kampens spiller blev Tvede, som stod en stærk kamp mellem stængerne og var med til at holde buret rent. 👏

Stor tak til de trofaste tilskuere, der tog turen til Nørre Snede og støttede herrerne fra sidelinjen. 🙏🖤

Nu retter vi blikket mod næste opgave, når herrerne søndag den 30/8 tager imod Karstoft på hjemmebane i en vigtig kamp om at holde fast i toppen af tabellen. 🔥

Forza TFIK! 🖤💙⚽️

21/08/2026

💙🖤 KAMPDAG FOR HERRENERNE! 🖤💙

I aften går turen til Nørre Snede, hvor herrerne møder EIF/NSG kl. 19.00 ⚽️

Efter en periode med godt momentum skal der igen jagtes 3 point, for vi vil holde fast i vores placering i toppen af tabellen! 💪🔥

Herrerne er klar til endnu en kamp med fight, fællesskab og forhåbentlig masser af TFIK-energi fra sidelinjen.

Så hvis du har mulighed for det, så kom med til Nørre Snede og giv holdet den opbakning, de fortjener! 🙌

Forza TFIK! 💙🖤⚽️

19/08/2026

🖤⚽️ Fællesskabet før alt andet ⚽️🖤

TFIK kvinderne tog i aftes turen til Kølkær med ét klart mål: at spille fodbold, kæmpe for hinanden og et mål om at tage de 3 point med hjem.

Med en urutineret målmand i form af Mathilde mellem stængerne var præmisserne sat fra start. Men kvinderne tog udfordringen på sig, spillede deres spil og stod sammen hele vejen. 💪

Kølkær spillede hårdt, som de plejer, men denne aften var det TFIK, der trak det længste strå.
Vi kunne derfor tage hjem med en flot 4-0-sejr i bagagen. 🔥

⚽️ Matilde Sandberg x2
⚽️ Lærke Hauge Jensen x2

Og så til kampens spiller – eller rettere kampens spillere. 👏

For på TFIK-kvindernes hold handler det ikke om, hvem der får mest hæder, eller hvem der står øverst på listen. Det handler om at løfte hinanden og anerkende den indsats, der gør en forskel for holdet.

Derfor var det denne gang Sofie Aagaard og Lærke Jensen der deler titlen som Kampens spiller. 🏆🖤

For nogle kampe er der simpelthen to spillere, der fortjener den samme anerkendelse. Og sådan skal det være. For fællesskabet er vigtigere end konkurrencen internt på holdet. Det er netop dét, der gør, at vi spiller sammen, kæmper for hinanden og lykkes som hold. 🫶

Tak til de trofaste fremmødte, der trodsede den kolde aften og støttede fra sidelinjen. ❤️

Forza TFIK! 🖤⚽️

18/08/2026

⚽️🖤 FØRSTE SEJR I HUS – HERRERNE SLÅR ENGESVANG 3-1! 🖤⚽️

Endelig kunne herrerne løbe på hjemmebanen igen efter sommerpausen. Og herrerne tørstede lige så meget efter de 3 point som græsset tørster efter vand 😅🔥

Engesvang Fremad er et hold, TFIK herrerne traditionelt har det svært imod, så gameplanen var lagt, og de gik ind til kampen med fokus og fight.

Det blev en tæt og intens affære, men TFIK leverede en rigtig stærk indsats i alle spillets faser.

Efter en god start lykkedes det Mikkel Kolding at bringe TFIK foran 1-0. En føring herrerne tog med ind til pausen. 💪

Kort inde i anden halvleg slog TFIK til igen.
Jacob Haungaard udbyggede føringen til 2-0, og TFIK lignede et hold, der havde godt styr på kampen.

Engesvang ville dog ikke give op og reducerede med en halv time tilbage til 2-1. Pludselig var spændingen tilbage, og der skulle arbejdes hårdt for at holde fast i føringen. 🫣

Men herrerne stod imod presset. Og med 14 minutter tilbage slog Jacob Haungaard til igen! ⚽️🔥
3-1, og så var kampen lukket.

En fortjent sejr efter en kamp, hvor TFIK i lange perioder var det klogeste hold på banen. Selv da kampen blev presset, stod herrerne sammen, holdt hovedet koldt og, ikke mindst, undgik gule kort. Det gjorde bestemt opgaven lidt nemmere. 😉

Målscorere:
⚽️ Mikkel Kolding
⚽️⚽️ Jacob Haungaard

Kampens spiller:
Jacob Haungaard 🔥

Trænerens ord:
Stor ros til gutterne for en stærk holdindsats – og også til Engesvang for en god og intens kamp. 👏

Dermed er sæsonens første sejr og 3 point i hus! 🖤💙

FORZA TFIK! 🖤⚽️

18/08/2026

⚽️🖤 KAMPTRUPPEN ER KLAR! 🖤⚽️

I aften går turen til Kølkær, hvor kvinderne igen skal i aktion i jagten på endnu 3 point.

Truppen er klar, kampgejsten er høj, og vi håber selvfølgelig på masser af opbakning fra sidelinjen! 🙌

📍 Kølkær
🕖 Kampstart kl. 19.00

Så er det bare at snøre støvlerne og give den gas! 💥

FORZA TFIK! 🖤🩷⚽️

Photos from TFIK - Tulstrup-Faurholt I K's post 17/08/2026

⚽️🖤 TFIK er tilbage – og bolden ruller igen! 🖤⚽️

Efter en velfortjent sommerpause er både herresenior i Serie 4 og kvindeholdet i 7-mands tilbage på banen – og de første kampe blev spillet i sidste uge 🔥

🖤 Kvinderne lagde stærkt ud

Tirsdag den 11 august gik turen til Kragelund hvor FK73 tog imod. Kvinderne viste for alvor, at sommerpausen ikke havde taget noget fra dem.

TFIK sad på kampen fra start til slt og kunne efter 60 minutters fight og flot spil gå fra banen med en overbevisende 4-1-sejr 💪

⚽️ Målscorere: Mathilde, Sandberg, Julie og Mette
🏆 Kampens spiller: Michelle

En stærk start på den nye del af sæsonen – og endnu engang tak til jer, der tog turen med og støttede fra sidelinjen 🙌

🖤 Herrerne er også i gang

Onsdag den 12 august drog herrerne til Brande i deres første kamp efter sommerpausen.

Det blev en intens kamp, hvor begge hold kæmpede hårdt om bolden. Desværre måtte TFIK se sig slået 3-1, hvor Nikolaj stod for TFIKs eneste scoring.

Kampen blev gjort ekstra vanskelig af to gule kort, som gav Brande et bedre udgangspunkt i kampen. Men fighten var der, og herrerne er nu klar til at rejse sig igen 💪

⚽️ Ugens kampe

17. August → Herrerne tager imod Engesvang hjemme i kampen om de 3 point 🔥

18. August → Kvinderne drager til Kølkær i jagten på endnu en sejr 💪

21. August → Herrerne tager turen til Ejstrupholm for igen at kæmpe om de 3 point ⚽️

Som altid håber vi på masser af opbakning fra sidelinjen. For det er bare lidt sjovere, når vi står sammen 🖤

Forza TFIK! ⚽️

Vil du plassere din virksomhed på toppen av Gym-listen i Ikast?

Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.

Sted

Type

Internet side

Adresse


Ikast
7430

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 08:00 - 16:00
Tirsdag 08:00 - 16:00
Onsdag 08:00 - 16:00
Torsdag 08:00 - 16:00
Fredag 08:00 - 15:00