08/06/2026
Kig forbi klubben på lørdag kl. 10-15 til Foreningernes Arena - en del af Horsens Holder. Vi åbner dørene til klubben og viser frem hvad hvad vi laver på land og vand.
Du kan prøve eRoning, hvor du ror i takt med landets bedste roere. Vi viser, hvordan vi i Horsens Roklub kombinerer effektiv digital træning med et stærkt socialt fællesskab, som alle kan være en del af.
Interesserede inviteres til at tage plads på en romaskine og køre med på et program og opleve på egen krop, hvordan konceptet fjerner den kedelige og lidt hårde del af roning på romaskinen.
Der vil også være en konkurrence på romaskinen, hvor det gælder om at få flest point i et spil ‘dart’ på romaskinens skærm.
08/06/2026
Coastal-regattasæsonen startede med et brag af en ro-fest ved Nyborg Harbour Race 4.0, der som altid bød på gode bølger og sjov. Horsens var repræsenteret af Oliver, Poul Erik og Linda.
Dagens første løb var på 10 km i bådklassen C4x+. Her roede en ny version af "Dream Team", som stadig består af roere fra både Aarhus Roklub og Horsens Roklub. Selvom holdet mangler lidt samroning, var det en rigtig god tur og en flot debut af Sara (AR).
Om eftermiddagen roede Oliver og Linda et 4 km løb i en C2x. De havde en sjov og lærerig tur, hvor de på bedste vis fik udnyttet alt det, de havde lært på coastal-campen i maj. På trods af trætte kroppe fra formiddagens strabadser leverede de den 5. bedste tid ud af 14 både.
Klubbens solo (C1x), "Blåmuslingen", havde fint besøg af den bedste roer, båden nogensinde har mødt, nemlig Mejse Østergaard Nielsen. Mejse kom direkte fra en sejr i JW1x A-finalen ved DRV junior-regattaen i Hamburg. I Nyborg tog hun dagens anden sejr i damernes sololøb – kæmpe tillykke med begge sejre! Vi er selvfølgelig sikre på, at en del af æren tilfalder båden, og så tager vi ellers lidt stjernedrys med hjem.
Det var som altid et flot arrangement i Nyborg, og Oliver og Linda takker mange gange for de flotte sponsorpræmier.
Vi ses næste år!
13/04/2026
24 timers coastal fart og teknik i Horsens d. 8. og 9. Maj. Læs mere og tilmeld dig her 🚣🚣🏼♀️🚣♂️
Kickstart din coastalsæson i Horsens med 24 timers fokus på fart og teknik 🔛
D. 8.-9. maj afholdes der Coastal Camp 'Ræs og regatta 2.0' i Horsens Roklub. Her kan du øve og forbedre dine starter, bøjevendinger og navigation på en coastalbane. Træningsvejledningen forestås af Peter Weile, som også sørger for at du får gode, konkrete værktøjer med hjem fra campen 🛠
Det koster 900,- at deltage og vi har i alt 16 pladser (hvoraf de første 7 er røget, så skynd dig ⚡). Tilmelding findes lige her ⬇
https://roning.nemtilmeld.dk/427/
12/04/2026
To gode dage med instruktion, lørdag bød på østenvind og bølger, søndag viste fjorden sig fra den gode side med fladt vand og solskin.
Vores nye roere er virkelig gode til at lære og bliver bedre med hver tur 😃
Vi glæder os til at fortsætte på tirsdag.
08/04/2026
Årets kaniner fik den smukkeste første tur på vandet i aftes ☀️
17/03/2026
Standerhejsning i Horsens Roklub lørdag d. 28. marts kl. 9. med brunch og årets første tur på vandet.
Standerhejsning markerer traditionelt starten på sæsonen på vandet i Horsens Roklub – men det er meget mere end det.
Det er også dagen, hvor vi fejrer fællesskabet i klubben, ser frem mod en ny sæson på fjorden og samtidig markerer afslutningen på en lang og intens ergometersæson. Mange timer er blevet lagt i romaskinen gennem vinteren, og nu er det tid til at tage det med ud på vandet.
Derfor inviterer vi alle medlemmer til en festlig dag i klubben med standerhejsning, hyggeligt samvær og fejring af vinterens indsats.
Kom og vær med til at:
⚓ Markere starten på rosæsonen
🏆 Fejre vinterens ergometerindsats
🤝 Samles om fællesskabet i Horsens Roklub
Uanset om du har roet hele vinteren, er ny i klubben, glæder dig til at komme på vandet igen, eller bare vil være med til en god dag i klubben – så håber vi at se dig.
Vi glæder os til at hejse standeren sammen og sætte 2026/27-sæsonen i gang!
15/03/2026
MEDALJER TIL HORSENS VED NORDISK ERGOMETER MESTERSKAB! 🚣♂️🥇🥈🥉
Sikke en ergometer-festdag vi havde i sidste uge! Roere fra Horsens Roklub og en enkelt fra Kolding Roklub deltog ved det virtuelle Nordic Indoor Championships 2026 - og roerne tog hele fire medaljer efter en dag med sved, jernvilje og lynhurtige tider!
Dagens store overskrifter:
🥉 Tommy Jacobsen roede et fantastisk løb og sikrede sig BRONZE i det stærke 50+ felt!
🥉🥈 Martin Nørum viste eksplosiv styrke og tog en flot BRONZE på 1000m distancen og og fulgte op med SØLV på 200m sprinten.
🥇 Linda Kærgaard Nielsen snuppede en GULD-medalje i 40+ 1000m!
KÆMPE TILLYKKE til Bertha Flensborg fra Kolding Roklub, Trine Krogh Jeppesen, Rasmus Hedegaard Jensen og Oliver Mærsk Kragsbjerg for deres seje fighterindsats, personlige rekorder, og flotte placeringer. Det er fantastisk at se hvordan vinterns træning har båret frugt.
Vi er stolte af at have så skarpe atleter i klubben. Tak for spændingen og tak for en fantastisk ergometersæson 2025/26.
06/03/2026
I morgen går det løs igen på romaskinerne. Vi har flere deltagere i klubben ved Nordic Indoor Championships på 6000 meter, 1000 meter og 200 meter.
Kig forbi klubben og hep, eller følg med online (link følger)
09:30 6000m kvinder Bertha Kjær Flensborg
10:00 1000m 40+ Linda Kærgaard Nielsen
10:15 1000m 50+ Trine Krogh Jeppesen
10:40 1000m 27+ Oliver Mærsk Kragsbjerg
10:40 1000m 27+ Martin Kolbe Nørum
10:40 1000m 27+ letvægt Rasmus Hedegaard Jensen
10:50 1000m 50+ Tommy Jacobsen
15:41 200m 40+ Linda Kærgaard Nielsen
15:47 200m 50+ Trine Krogh Jeppesen
15:53 200m 27+ Martin Kolbe Nørum
15:53 200m 27+ Rasmus Hedegaard Jensen
15:53 200m 27+ Oliver Mærsk Kragsbjerg