24/08/2026
Vi søger en engageret og fagligt stærk fysioterapeut til vores U19-hold med opstart 1. oktober (eller hurtigst herefter), som vil være med til at skabe de bedst mulige rammer for spillernes sundhed, fysiske udvikling og præstation.
Som U19-fysioterapeut bliver du en central del af det tværfaglige team omkring vores ældste akademispillere. Du kommer til at arbejde tæt sammen med den øvrige U19 stab samt klubbens øvrige behandlere og performance-stab på både akademiet og førsteholdet.
Læs mere på vores hjemmeside eller i app'en 💛
26/06/2026
Vi har forlænget kontrakten med Oscar Skovsbøl 💛
Den stærke defensivspiller har forlænget kontrakten frem til sommeren 2028 🤝
- Oscar er en dygtig venstrebenet spiller, som primært har spillet venstreback, men som samtidig har vist, at han kan dække flere positioner. Han arbejder benhårdt hver eneste dag, har et stort udviklingspotentiale og en stærk lyst til hele tiden at blive bedre. Samtidig er han en rigtig god dreng, som passer godt ind i vores kultur og miljø. Derfor er vi meget glade for, at han har valgt at forlænge sin kontrakt, og vi ser frem til at følge hans fortsatte udvikling, siger akademichef Jacob Leth.
Læs hele nyheden på vores hjemmeside eller i app'en ✌️
25/06/2026
Vi forstærker os med angrebstalent fra HIK 💛
Magnus Hørup Larsen blev topscorer i U17 Divisionen med 23 mål i den netop overståede sæson, og han bliver en del af Young AC Horsens efter sommerferien 🤝
- Magnus er en spiller, som vi er meget glade for at tilknytte, for der har været interesse fra andre klubber, men gennem en god dialog med Magnus og hans bagland har vi fået et indtryk af en moden og ambitiøs spiller, som er åben for læring og udvikling, og som passer rigtig godt ind i det miljø og den kultur, vi ønsker at skabe. På banen er Magnus en høj og moderne angriber, som har en interessant dynamik og gode afslutningsfærdigheder. Han kommer fra en stærk sæson i U17 Divisionen med 23 mål, og han er dygtig til at skabe chancer til spillerne omkring sig. Han har et spændende potentiale, som vi ser frem til at videreudvikle i de kommende år, siger akademichef Jacob Leth.
Læs mere på vores hjemmeside eller i app'en ✌️
19/06/2026
Tillykke med huen, Loris 💛
Loris Osmani er blevet student, og vores akademichef Jacob Leth var selvfølgelig forbi for at ønske tillykke og aflevere en gave 🥳
Loris, du har vist, at målrettethed, disciplin og vilje kan føre langt. At gennemføre en uddannelse samtidig med, at du har spillet fodbold på højt niveau, er en imponerende præstation, som fortjener stor respekt.
Du har kæmpet på banen, arbejdet i klasselokalet og bevist, at det er muligt at forfølge flere ambitioner på én gang. Det kræver både talent, hårdt arbejde og evnen til at holde fokus – egenskaber, som uden tvivl vil bringe dig langt i livet.
Endnu engang tillykke fra alle os i AC Horsens 😍
16/06/2026
Vi har forlænget kontrakten med Mads Leth Thomsen 💛
Vi er super glade for, at teknisk dygtige Mads Leth Thomsen har forlænget sin kontrakt frem til sommeren 2027 🤝
- Mads er på mange måder et forbillede for den type spiller og person, vi gerne vil have i klubben. Han er en lokal dreng med en stærk arbejdsmoral og gode værdier, som hver dag bidrager positivt til miljøet omkring holdet. Samtidig er han en teknisk dygtig spiller med kvaliteter på bolden. Derfor er vi meget glade for, at Mads fortsætter i klubben, siger akademichef Jacob Leth.
Du kan læse hele nyheden på hjemmesiden eller i app'en ✌️
03/06/2026
Har du lyst til at blive en del af holdet? 💛
Vi søger en ambitiøs, struktureret og udviklingsorienteret U19-assistenttræner til en
fuldtidsstilling med opstart 1. juli 2026.
Læs mere om den spændende stilling på vores hjemmeside eller i app'en ✌️
09/05/2026
Young AC Horsens møder AGF på hjemmebane i dag klokken 12.30 💛
Kig forbi og støt gutterne 💪
04/05/2026
Vi har forlænget aftalen med Magne Bjerregaard 💛
For godt to år fejrede Magne Bjerregaard sin 15-års fødselsdag ved at skrive under på en kontrakt med AC Horsens, og nu har den talentfulde midtbanespiller skrevet under på en forlængelse af kontrakten, så den løber de næste to år ✍️
Magne Bjerregaard var en del af GroundCollege og ATK+ Center på Langmarksvej, inden han skiftede fra Bjerre Herred Fodbold som U13-spiller, og han har siden været en del af Akademiet og spiller nu for Young AC Horsens.
- Vi er meget tilfredse med at have forlænget aftalen med Magne frem til sommeren 2028. Han er en spiller, der over tid har haft en kontinuerlig og stærk udvikling, og det er et tydeligt kvalitetsstempel, at han allerede som U17-spiller har spillet fast på vores U19-hold. Magne er kendetegnet ved en stærk arbejdsmoral og en evne til altid at levere sit maksimale. Samtidig har han et højt bundniveau, en tydelig spilintelligens og stærke kompetencer i erobringsspillet, hvor han skiller sig ud. Vi ser et stort potentiale i Magne og er glade for, at han fortsætter sin udvikling hos os, siger akademichef Jacob Leth.
Læs hele nyheden på hjemmesiden eller i vores app ✌️
01/05/2026
Young AC Horsens møder topholdet FC København i morgen, lørdag den 2. maj, klokken 12.30 på Hybel Arena Horsens 💛
Som altid er der fri entré, og vejret bliver fantastisk, så kig forbi 😎