19/06/2022
Stort tillykke til Giselle med et flot resultat til EM.
U21 EM 2022, Prag Tjekkiet. Giselle Rensburg, Kata piger 14-15 år
Det var en stor ære, at repræsentere Danmark til EM 2022.
Det var mit første EM og jeg vil sige at det har været en rigtig god oplevelse.
Jeg endte med at gå en runde videre og tabe min næste.
I første runde lavede jeg Unsu, hvor jeg klarede størstedelen af mine fokuspunkter. I anden runde lavede jeg Suparinpei, hvor jeg flere steder blev udfordret på, at jeg gled på tatamien.
I bund og grund er jeg stolt af mig selv, da jeg kom i top 16, fik styret min opvarmning, holdt fokus i mine performance, og bekæmpede min nervøsitet i stor grad.
Til sidst vil jeg sige tak til alle mine trænere, som har hjulpet mig til forberedelserne til EM og til coachene der var med.
26/07/2021
STÆVNENYT.
Vi har jo en del, der udover deres almindelige træning tager til stævner for at konkurrerer i kata og kumite. For dem har coronatiden været ekstra træls, da der ikke har været stævner i 1,5 år. Men nu lysner det 🙂.
Markus, Marius og Giselle, der alle tre er udtaget til kata landsholdet, er netop blevet tilmeldt efterårets udtagelsesstævner hvor de skal kæmpe om at få lov at repræsenterer Danmark til EM i februar 2022. Emmelie er også kandidat til at kæmpe for Danmark til samme mesterskab.
Men udover vores elite-kæmpere har vi en hel flok talenter der træner på Dansk karateforbunds udviklingscenter og SKIF’s talentcenter. Og her kommer der også fuld gang i træningerne igen.
Uanset om det er kumite eller kata man vil konkurrere i, vil der i efterårssæsonen være en masse træningsmuligheder både i klubregi og i samarbejde med andre klubber.
De første danske stævner er blevet meldt ud og når du kommer i klubben efter sommerferien, hænger der en kalender med de mange muligheder.
Har du eller dit barn lyst til at komme med ud til stævner eller har du spørgsmål så tag endelig fat i mig på 20200369 eller [email protected]
Bedste hilsner
Jesper Sode
Sportskoordinator
06/05/2021
Hvis man ikke kan forstå det..... ja, så må man lære det udenad.........
😡Indendørs idræt for voksne er AFLYST 😡
Det er med tungt hjerte at vi må meddele at genåbningen af indendørs idræt for voksne (18-69 år) er aflyst.
Det har været DIFs fortolkning, at alle sportsgrene kunne åbne for indendørs idræt, dog uden kontakt, fra d. 6. maj. Dette har beklageligvis ikke være den opfattelse Kulturministeriet har haft...
Det har desværre ikke været muligt at få de samme retningslinjer som ved genåbningen i foråret og det er DKarF utroligt ærgerlige og frustrerede over... Vi er uforstående og enormt utilfredse over beslutningen og især også overfor den kontramelding de har givet, samt den sene udmelding.
DIF er i gang med helhjertede forsøg på at påvirke, hvad de kan. Kampen er ikke helt slt endnu, men vi må væbne os med tålmodighed lidt endnu.
Læs om aflysningen her: https://www.danskkarateforbund.dk/news.asp?ID=73688
Læs DIFs udmelding om genåbningen uden kontaktsport her:
https://www.dif.dk/da/forening/nyheder/nyheder/2021/5/ingen-s-kontaktsport-s-i-s-hallen
14/09/2020
Husk vores Minikarate for børn fra 5 til 6,5 år.
Vi "træner" hver mandag fra kl. 16.00 til 16.45 på Ormhøjgaardvej, lige bag Fakta på strandkærvej.
Tilmelding kan ske på [email protected]
Der er stadig også plads på vores almindelige nybegynderhold der træner fra 17.00 om mandagen
16/02/2019
Så inviterer Kaizen Karate Do igen til stævner i Kolding:
Kaizen Sakura Doryoku Cup, 7. april, 2019
Kaizen Kiku Doryoku Cup, 21. september, 2019
er begge stævner for begyndere og let øvede, som får flere kampe. Som en nyhed i år, er der også klasser for kata talenter og elite U18, U16, U14 og U12.
Kaizen Danish Open, 26. - 27. oktober, 2019
er et internationalt stævne for øvede, talenter og eliteudøvere.
Tilmelding er åben på Sportdata.org