💙🤾🏼 U6 & 7 MIX 🤾🏼💙
❓ U6 & 7 er et hold for årgang 2019 & 2020, som træner mandag fra 15.15-16.15, hvor vi har fokus på leg, fortrolighed med bold og småspil.
🚙 Vi tilbyder at hente i SFO'en, når der er betalt kontingent og det indskrives på aula. Det er vigtigt med kontingent, således at vi har kontakt oplysninger på barnets forældre, hvis uheldet skulle være ude.
🧍🏻♀️🧍🏻♂️ Træner team: Charlotte Homann og Rasmus Mølgaard
🧍🏼♀️ Ungtræner: Karoline, Sarah og Alberte
SHI Håndbold
Dette er en side, hvor vi kan dele informationer til vores håndboldspillere, trænere, forældre og
31/08/2026
💙🤍 HAR DU EN DRØM OM MERE HÅNDBOLD? – SÅ LÆS MED! 🤾♀️🤾♂️
Vidste du, at der i 2026 for første gang uddeles Dansk Håndbold Legat? 👀
Legatet er målrettet unge håndboldspillere til og med 20 år og består af 3 legater á 1.500 kr. 💰
Hos SHI Håndbold synes vi selvfølgelig, at alle skal have mulighed for at være en del af håndboldfællesskabet 💙 Derfor vil vi gerne gøre opmærksom på denne mulighed!
💭 Hvad kan man søge legatet til?
Det kan eksempelvis være:
🤾♀️ Dine første håndboldsko
👕 Træningstøj
💙 Kontingent til din lokale håndboldklub
🏆 En træningslejr
✈️ Eller noget helt andet, der kan hjælpe dig med at dyrke din håndbold
Og det bedste? 🙌
Du behøver ikke være den bedste på banen for at søge. Legatet er både for nybegynderen og den mere øvede håndboldspiller – det handler om lysten til at dyrke håndbolden 💙
📅 Ansøgningsfrist: 15. september 2026
🎯 Der uddeles 3 legater á 1.500 kr., og legatet uddeles første gang den 15. oktober 2026.
👉 Læs mere og ansøg her:
https://www.myhandball.dk/dansk-haandbold-legat/
Obs. Er du under 18 år, skal ansøgningen indsendes af en forælder/værge.
Kender du en ung SHI-spiller, der kunne have glæde af legatet? 💙
Så prik dem endelig på skulderen – måske er det lige præcis den hjælp, der kan gøre en forskel 🤾♀️✨
28/08/2026
🔜🔜🔜🔜🔜🔜🔜🔜🔜🔜🔜🔜🔜🔜🔜🔜
🎉 SPONSORBANKO I HØJENEHALLEN – KOM OG VÆR MED! 🎉
Har du lyst til en lørdag fyldt med hygge, spænding og chancen for at vinde flotte sponsorpræmier? 🤩
📅 Lørdag den 5. september
🕑 Kl. 14.00
📍 Højenehallen
🎟️ Gratis entré – bankoplader koster kun 10 kr. pr. stk.
Tag familie, venner eller naboer med til en hyggelig eftermiddag, hvor alle kan være med. Der er masser af flotte sponsorpræmier på højkant, god stemning og mulighed for at købe kaffe og kage i pausen. ☕🍰
🍔 Gør en hyggelig dag til en hyggelig aften!
Bliv hængende til fællesspisning kl. 18.00.
Menu:
🍔 Voksne: Bøfsandwich med pommes – 60 kr.
🍗 Børn: Nuggets med pommes – 40 kr.
⚠️ Fællesspisning skal bestilles på forhånd, så husk at tilmelde jer senest den 29. august.
👉 Tilmeld dig her:
https://shi.nemtilmeld.dk/48/
Vi glæder os til en fantastisk dag med fyldt hal, masser af grin, spænding og godt fællesskab. Tag gerne én med – jo flere vi er, jo hyggeligere bliver det! 💙🤍🎉
26/08/2026
💙Så er det tid til SHI Træningslejr 2026!💙
Fra fredag den 9. til søndag den 11. oktober inviterer SHI alle klubbens U11 til U17 håndboldspillere med på en weekend, hvor håndbold selvfølgelig fylder en del – men hvor fællesskab, hygge, teamwork og masser af sjov fylder mindst lige så meget.
Dem som er på efterskole, er selfølgelig også velkommen✅
📍Vi drager samlet afsted til Nordjyllands Idrætsefterskole Stidsholt, hvor vi har rammerne til en rigtig god weekend sammen
Følg linket i kommentarsporet og læs mere om træningslejren🤾♀️🤾
21/08/2026
💙🤍 SHI Håndbold på tur med pølsevognen! 🌭🤾♀️
I dag har dame senior stået klar i klubbens pølsevogn hos Skovbo-Ren, som i anledning af deres 25-års jubilæum havde inviteret til festligheder 🥳🎉
Vi har sørget for godt humør, lækre pølser og selvfølgelig lidt SHI-stemning på dagen 💙🤍
Stort tillykke med de 25 år til Annika Skovbo og tak fordi vi måtte være med til at fejre! 🇩🇰🎈
Skovbo-Ren
🤾♀️ Jeg spiller håndbold, fordi…
…der findes ikke kun én rigtig grund! 🩵
Uanset hvorfor du spiller – eller kunne tænke dig at spille – er der altid plads i SHI. 🩵
Hør med, når nogle af spillerne fra Dame Senior fortæller om nogle af deres grunde til at spille håndbold. 🤩
18/08/2026
💙🤍KLÆD DIG I SHI - TIL TRÆNING OG FRITID 💙🤍
Vidste du, at du gennem SPORT 24 kan købe klubtøj med SHI-logo? 🤾♀️🤾♂️
Der er masser af muligheder til både træning, kamp og fritid – blandt andet:
🔹 Træningsdragter
🔹 T-shirts
🔹 Shorts
🔹 Hoodies med logo
🔹 … og meget mere!
🛍️ Se hele udvalget via linket i kommentaren og find dit nye SHI-favorittøj. 💙🤍
17/08/2026
📣📣 Læs SHI's pressemeddelelse 👇🏻
⚠️⚠️⚠️PRESSEMEDDELELSE fra SHI ⚠️⚠️⚠️
OPRÅB: Hjørrings byskoler skal ikke tømmes for de ældste elever !
Skibsby-Højene Idrætsforening (SHI) er stærkt bekymret over det politiske oplæg til en ny skolestruktur i Hjørring Kommune, hvor blandt andet Højene Skole foreslås ændret fra en “hel” skole til alene at omfatte 0.-6. klasse. Herefter skal eleverne fra Højene og de øvrige byskoler samles på én central udskolingsskole for 7.-9. klasse.
Vi mener, at forslaget rummer nogle meget alvorlige konsekvenser, som rækker langt ud over selve skoledriften.
Skolen er ikke blot en bygning, hvor børn modtager undervisning. Skolen er en central del af det lokale fællesskab, den lokale identitet og den måde, et område hænger sammen på. Når man flytter de ældste elever væk fra deres lokale skole og samler dem centralt, svækker man de lokale fællesskaber, som generationer af børn og unge er en del af.
Fra SHI’s perspektiv er vi særligt bekymrede for konsekvenserne for foreningslivet og det lokale liv.
I dag er de unge en naturlig del af deres lokale idrætsforening. De møder trænere, frivillige, yngre børn og ældre unge i deres eget lokalområde. De ældste ungdomsspillere bliver rollemodeller for de yngre årgange. De tager ansvar som hjælpetrænere, dommere og frivillige. Det er sådan, foreningslivet reproducerer sig selv.
Hvis børnene, og særligt dem fra 12-13-årsalderen, i stedet skal transporteres på kryds og tværs af Hjørring hver dag, bliver afstanden mellem skole, hjem og foreningsliv større. Det kan meget vel betyde færre unge i foreningerne, færre unge frivillige og færre naturlige rollemodeller for de yngre børn.
Det er en risiko, vi ikke bør undervurdere.
Samtidig risikerer vi at skabe en skolehverdag, hvor børn skal navigere i et langt større og mere centralt miljø. For nogle vil det være uproblematisk. Men for mange børn, der allerede har udfordringer med trivsel, fællesskaber, transport, utryghed eller skift, bliver det næppe en lettere hverdag. Et skoleskift i 7. klasse er i sig selv en stor omvæltning. At kombinere det med en helt ny skole, nye fællesskaber, længere transport og en massiv centralisering bør give anledning til betydelig eftertanke.
Vi frygter også, at en stor central udskolingsskole kan skabe et mere anonymt skolemiljø med risiko for øget utryghed og et mere præstationsorienteret eller elitært fokus. Større er ikke nødvendigvis bedre.
For os handler det også særligt om bosætning.
Familier vælger ikke kun bolig efter kvadratmeter og huspriser. De ser på skoler, daginstitutioner, tryghed, natur, fritidsmuligheder og stærke lokale fællesskaber. En attraktiv lokal skole med elever fra 0.-9. klasse er en væsentlig del af et områdes identitet og attraktivitet.
Hvis man ønsker levende lokalsamfund, skal man ikke først og fremmest centralisere de funktioner, der får lokalsamfundene til at leve. Skole skal være dér, hvor familierne bor, og i Højene såvel om Bagterp og Lundergaard, der bor familierne.
SHI ønsker derfor en grundig debat om, hvad vi vil med Hjørring Kommune på lang sigt. Ikke alene om hvordan skolerne kan organiseres mest effektivt på et regneark, men om hvordan vi skaber stærke børn, stærke fællesskaber og attraktive lokalsamfund.
Vi mener, at en stærk lokal skole, et stærkt foreningsliv og et stærkt lokalsamfund hænger uløseligt sammen.
Derfor siger SHI klart:
Vi er imod en skolestruktur, hvor Højene Skole tømmes for 7.-9. klasse, og hvor Hjørrings unge samles på én central udskolingsskole. Vi ønsker ikke at børn skal kastes rundt på kryds og tværs blandt byens skoler og byområder.
Vi bør ikke spare os til en struktur, der vil svække de fællesskaber, vi alle samtidig bruger store kræfter på at bygge op.
Pas på vores lokale skoler. Pas på vores foreningsliv. Og pas på de stærke fællesskaber, som gør Hjørring Kommune attraktiv at bo og leve i.
På vegne af Forretningsudvalget i
Skibsby-Højene Idrætsforening (SHI)
Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.
Sted
Type
Telefon
Internet side
Adresse
Vellinghøjvej 380
Hjørring
9800