13/09/2026
🏸Victor LBS 2026🏸
I denne weekend samles 1.000 spillere og forældre til badminton i Hinnerup, Hammel, Søften, Hadsten, Ulstrup, Randers og Højbjerg.
LBS er en stærk tradition i dansk ungdomsbadminton.
Landsbadmintonstævnet – LBS – har gennem årtier samlet unge badmintonspillere fra hele Danmark til en weekend med badminton, fællesskab og store oplevelser.
Stævnets historie kan dokumenteres tilbage til mindst 2005 og har sine rødder i DGI. I mange år blev LBS afholdt i Fredericia som årets store klubtur for ungdomsspillere. Her blev badminton kombineret med overnatning, sociale aktiviteter og fællesskab på tværs af klubber og landsdele. 🤩
Siden har LBS udviklet sig til et af de store nationale arrangementer i dansk ungdomsbadminton. Efter mange år i Fredericia og senere afholdelser i Herning kom Landsbadmintonstævnet i 2024 til Favrskov.
Her har HOG Badminton sammen med en lang række frivillige videreført den stærke tradition. Allerede det første år blev der spillet mere end 3.200 kampe fordelt på 14 haller.
I 2026 er Favrskov vært for tredje år i træk, når mere end 1.000 unge badmintonspillere igen samles til VICTOR LBS.
Dette er LBS sæsonens nationale opstartsmesterskab for ungdomsspillere i alle årgange og på alle niveauer.
Meget har ændret sig gennem årene – men grundidéen består:
Masser af badminton. Store oplevelser. Nye venskaber. Og et stærkt fællesskab på tværs af dansk ungdomsbadminton. 🏸