10/09/2026
Så er det på søndag, jeg afholder en 3 timers intim-workshop for FOF Herning
Du kan stadig nå at tilmelde dig. Kom og oplev nogle af de redskaber jeg har i værktøjskassen efter mange års arbejde med selvudvikling, dans og livsglæde.
Læs mere og tilmeld: https://www.fof.dk/aftenskolen/fof-herning/goer-livet-til-en-dans-om-at-bevaege-sig-imod-livsglaede?holdnr=48306
26/08/2026
Nogle gange ønsker vi en forandring i livet – andre gange sker det for os. Nogle gange er det kroppen, der forandrer sig fx ved overgangsalder, sygdom eller vægtændring andre gange er det livets omstændigheder som arbejde eller parforhold.
Vil du gerne blive bedre til at navigere i forandringen, så du selv bliver styrmanden, så laver jeg et forløb på 5 torsdags aftener hos FOF Herning, der måske er noget for dig?
Overgangen fra en af livets roller til en anden kan nemlig være svær og usikker – og fyldt med fysiske eller praktiske udfordringer. Skab bevidsthed om hvad du i virkeligheden ønsker, dit liv skal bestå af – og få redskaber til at slippe det, du ikke længere har brug for.
Vi arbejder bl.a. med energipsykologi, visualisering/meditation og bevidsthed.
20/08/2026
Efter et besøg hos BeU Nails & Beauty, så føler man sig altid klar til at møde verden med ny energi. Hænderne er jo et udtryk for handlekraft, og det vi rækker ud for at møde andre.
Denne gang negle med et - for mig - mere neutralt look 🩷💅 selv om han med et grin kom med en lille glitter til lige at pifte det op 😜 De kender åbenbart deres kunder 🫶
💅
10/08/2026
DANS DIG GLAD - OG I GOD FORM!
Du glemmer helt, at du træner, når kroppen bevæger sig til fed musik! Dancefitness er glad bevægelse til musik, du bruger hele kroppen og det kan tilpasses alle typer af kroppe - også dem med 2 venstre fødder 😉. Du vil få sved på panden og et smil på læben. 😅
I Fitness United Herning har vi 3 typer dancefitness hold:
ZUMBA Fitness er nok det mest kendte koncept. Man kommer igennem en række latinamerikanske stilarter og tempoet giver helt klart sved på panden.
Amalie underviser ZUMBA torsdag kl. 18 (OBS: Nyt tidspunkt)
CROSSDANCE SOFT er et danskudviklet koncept, hvor du på 45 minutter både får lov til at danse, men også lave bodytoning, cardio og balance alt sammen til lækker musik, så du får en fuld workout. Det er godt til begyndere, seniorer eller dig, der bare gerne vil starte mandagen med at få kroppen i sving og komme i godt humør.
Maria Zelina underviser CROSSDANCE SOFT mandag kl. 9.15
JUSTDANCE er en dansetime uden regler eller koncepter, hvor instruktøren selv vælger stilarter og musik og ud fra deltagergruppen tilpasser niveauet. Du vil dog typisk blive opfordret til at udforske de sensuelle og feminine bevægelser, vi ofte glemmer (eller gemmer væk) i hverdagen.
Maria Zelina underviser i JUSTDANCE tirsdag kl. 17
Uanset om du vælger det ene eller andet hold (eller alle 3), så kan man være med både som nybegynder eller erfaren. Det er den sjoveste måde at få sved på panden og samtidig bruger du alle kroppens muskler. Book i Fitness United appen.
Det er også muligt at få en prøvetime eller købe et gæstepas.
28/07/2026
Jeg laver en workshop om energi og livsglæde for FOF Herning søndag formiddag den 13/9-2026.
Hvis du ikke bor i Herning kan du stadig deltage, der er gode muligheder for at få en lækker frokost i midtbyen bagefter. Det er da en vidunderlig måde at bruge en søndag på at forkæle sig selv!
Læs mere her:
https://www.fof.dk/aftenskolen/fof-herning/goer-livet-til-en-dans-om-at-bevaege-sig-imod-livsglaede?holdnr=48306
Er du fra Herning-egnen, er der også et forløb på 5 torsdags aftener med fokus på livsforandringer: Når livet forandrer sig, er der nogle gange brug for hjælp til at finde sin nye rolle og skabe et nyt liv med glæde og overskud.
Der er åben for tilmelding via FOF Hernings hjemmeside.
Lær at danse med livet | Workshop om energi og livsglæde | FOF Herning
Workshop om livets udfordringer, energipsykologi og personlig udvikling. Få redskaber til mere energi, balance og livsglæde.
28/05/2026
Atter tid til selvforkælelse hos .and.beauty 🫶
Det er vist ingen hemmelighed, at jeg er særligt glad for de pink og lilla farver 🩷💜 så denne gang blev det en frisk sommerpink 💞💅