Herlevløbet.dk

Herlevløbet.dk

Del

Herlevløbet arrangeret af Herlev Løbe- og Atletikklub
Børneløb 10:00 2,5 km
Voksenløb 11:00 5 eller 10 km
Læs mere på begivenheden for det aktuelle år

Et motionsløb for hele familien. For familiens yngste (op til 12 år) er der børneløb med distance på 2,5 km. For alle øvrige er der distancer på 5 eller 10 km. Alle børn får medalje efter at målstregen er passeret. Læs mere om det aktuelle løb under begivenheder.

Photos from Herlev Løbe- og Atletikklub's post 23/08/2026

De glade smil fandt vej gennem byen og dråberne
Årets Herlevløb blev en våd en af slagsen, men det holdt ikke 294 gennemførende deltagere tilbage. Mens regnen høvlede ned før og under børnenes løb på 2,5 km var vejrguderne løberne mere mildt stemt, da de voksne løb ud i de glatte gader på 5 og 10 km.
50 frivillige fra Herlev Løbe- og Atletikklub havde allerede fra morgenstunden gjort klar til børnenes start kl. 10.00. Borgmester Marco Damgaard var på plads med medaljerne sammen med filialdirektør Michael Nørholm Kragbæk fra den nye hovedsponsor AL Sydbank. En halv time før start åbnede himlens sluser sig, men det var glade og forventningsfulde børn og unge, der med far og mor i hånden troppede op med løbesko og regntøj.

Overtrækstøjet røg (for det meste) af inden startskuddet lød og kun 8 minutter og 48 sekunder efter løb favoritten og sidste års vinder Mattie Liebst Sørensen fra Bagsværd Atletik Club i mål, - kun tre sekunder fra løbsrekorden. Hos pigerne var Herlev Løbe- og Atletikklub helt dominerende med både guld, sølv og bronze. Øverst på podiet kom Bhavyasri Pilla efter at havde været nr. 2 og 3. de foregående år.

Hos de voksne var der indløbet en række interessante starter i sidste øjeblik. En af dem var William Thøgersen fra Sparta, der er en af landets bedste 800 og 1.500 meter løbere og bror til løbsrekordholder hos kvinderne Sofia Thøgersen. William løb i mål foran sidste års vinder Rasmus Hansen fra Viking Atletik i Rønne. May Evelyn Rostgaard Jensen tog sejren hos kvinderne i 17:56, mens kun 14-årige Liva Egevang fra Herlev Løbe- og Atletikklub kom på 3. pladsen i en meget flot tid på 19:55.

På 10 km var der aldrig tvivl om udfaldet. Sidste års vinder og løbsrekordindehaver Marcus Rønn fra Bagsværd Atletik Club var tre minutter før nr. 2 i en for ham beskeden tid på 31:47. Hos kvinderne var det en atlet fra vores gode venner i Trongårdens IF i Lyngby, der fik guldet hængt om halsen. Julie Marvel Mansfeldt Spona kunne vende tilfreds hjem fra Herlevløbet 2026.

De 294 deltagere fik en god og til tider våd oplevelse i Herlevs gader. Tak til de mange frivillige, hovedsponsor AL Sydbank og vores øvrige sponsorer og samarbejdspartnere fra Lions Herlev, Bryde Transport, Bangs Torv Blomster og Løberen.

Se flere billeder fra løbet her: https://herlevloberne.dk/cms/Gallery.aspx %C3%B8bet_2026

Photos from Herlev Løbe- og Atletikklub's post 21/08/2026

Det er på søndag ;-)

21/08/2026

Perfekt løbevejr til Herlevløbet på søndag
Som sædvanligt er vejrguderne med os, så det bliver igen perfekt løbevejr, når vi skyder Herlevløbet 2026 i gang på søndag den 23. august.

Tilmeld dig NU, så du undgår kø ved starten.

https://www.herlevloebet.dk/

19/08/2026

Medaljer til ALLE børn
Herlevløbet på søndag den 23. august er for alle - og til børnene på 2,5 km ruten er der naturligvis medaljer, når løberne kommer i mål.

Giv dit barn en dejlig idrætsoplevelse - og meld hele familien til NU.

https://www.herlevloebet.dk/

17/08/2026

Seks dage tilbage
Så er nedtællingen for alvor startet. Seks dage inden folkefesten i Herlevs gader skydes i gang på søndag kl. 10.00, hvor børnene fyrer den af - og de voksne følger efter kl. 11.00.

Har du ikke tilmeldt dig, så er det NU, du skal klikke ind og få det gjort. Der er kun ONLINE tilmelding.

Tilmeld dig her: https://www.herlevloebet.dk/

16/08/2026

En uge til Herlevløbet - tilmeld dig nu
Udover at være en løbe- og folkefest, så er Herlevløbet også en PRÆMIEFEST. Der er selvfølgelig præmier til de hurtigste løbere, men takket være vores sponsorer AL Sydbank og Løberen, så disker vi også op med masser af spurt- og lodtrækningspræmier.

Medaljer til ALLE børn.

Alle deltagere i Herlevløbet er vindere - men nogle vinder mere end andre ;-)
Tilmeld dig NU: https://www.herlevloebet.dk/

09/08/2026

Kun TO uger igen! Ses vi til Herlevløbet 2026?
Traditionen tro, skyder Herlevløbet Herlev Festuge i gang med et brag af en folkefest søndag den 23. august. Der er 2,5 km børneløb, 2,5 km gang og 5 eller 10 km for de voksne. Der er nogle af Danmarks allerbedste løbere – og der dem, der hellere vil tage lidt længere tid til at nyde turen gennem Herlevs gader.

Tilmeldingerne strømmer ind, så husk at melde dig og familien til: https://www.herlevloebet.dk/

02/08/2026

Tre uger til Herlevløbet
Den 23. august kl. 10.00 lyder startskuddet for børnenes Herlevløb med 2,5 kilometer på menuen. Et meget populært løb for de yngste op til og med 12 år (årgang 2014). Når de yngste er kommet i mål skydes 5 og 10 km i gang kl. 11.00 efterfulgt af deltagerne i gåturen på 2,5 km.

Husk at sidste frist for bestilling af T-shirt er den 7. august. Det sker, når du tilmelder dig: https://www.herlevloebet.dk/

31/07/2026

Tilmeld dig Herlevløbet nu - og få årets T-shirt med
Tilmelder du dig Herlevløbet den 23. august senest 7. august, så får du mulighed for at bestille årets T-shirt.
Tilmeld hele familien - og så er I klar til årets løb i Herlev.

https://www.herlevloebet.dk/tilmelding/

26/07/2026

Du kan også GÅ Herlevløbet 2026

Tag familien / vennerne eller gå turen alene på 2,5 km, og vær med til at skyde Herlev Festuge i gang søndag den 23. august
Efter turen rundt i Herlevs gader er der frugt og vand til alle deltagere.

Tilmeld Jer her: https://www.herlevloebet.dk/

Vil du plassere din virksomhed på toppen av Gym-listen i Herlev Municipality?

Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.

Adresse


Herlev Bygade
Herlev Municipality
2730