31/08/2026
HGC Matchplay Autonova Helsingør – Helsingør Golf Club
I denne sæson har elitespillerne, og nogle få veteran og senior spillere deltaget i HGC Matchplay v/AutoNova Helsingør.
En turnering, opdelt i puljer hvor spillerne bliver udfordret mod hinanden i hulspils formatet, som en god træning til divisions matcher, men absolut også et godt socialt engagement på tværs af de forskellige hold. En rigtig god måde at skabe bedre sammenhold og kendskab til hinanden. De 2 bedste fra hver pulje gik videre til kvartfinalerne, der blev afviklet i fredags. Lørdag var det så semifinaler og finale. I finalen var Casper Holst-Christensen og Joachim Christensen. Joachim tog sejren med 4/3.
Samtidigt afviklede de der ikke kvalede, en foursome turnering, hvor Frederik Valentin og Mads Hasenschwandtner tog sejeren.
Tillykke til vinderne. Og en stor tak til Frederik Valentin som tog initiativet til denne turnering, og gjort et fantastisk arbejde med få turneringen gennemført.
Også stort takt til Autonova Helsingør v/Per Falken som sponsor for matchen.
Vi kommer stærkt tilbage i 2027, med en ny omgang HGC MatchPlay, og inviterer alle divisions spillere til turneringen.
31/08/2026
Helsingørs Veteran A-hold vandt vild finale i regionsgolfen
Sikke en dag! I en helt tæt match - den tætteste de har oplevet i Regionsgolf i de seneste syv år! - lykkedes det at besejre CGC med mindst mulig margin... 6 ups mod 5 i en match, der endte 5,5-5,5.
Jes Torhagen blev helten ved at vende sin single helt rundt og tage fem huller af de sidste seks, og vende 4 ned til 1 up. Og sikre sejren. Men, det var jo ikke blevet sejr, hvis ikke Stine Skov og Flemming Hansen i foursome havde vendt 4 ned til 1 up, for så at tabe sidste hul og dele matchen... den deler gjorde jo Jes' mirakel muligt. Elisabeth Staun vandt solidt 5&4, men havde hun 'sløset' et hul væk i en sikker sejr, var det CGC der var løbet med det hele...
Det var det også, hvis Dennis Kjeldsen havde tabt større end 4&3, mens Kenth Andersen i en match, der var tæt fra start til slt måtte bøje sig på sidste hul til en dygtig spiller med hcp 4,noget! Igen var det blevet 2&1 i stedet for 1 up, så var CGC løbet med det... ALLE har derfor ære af sejren....Tillykke.
Men... det var 'kun' Sjællandsmesterskabet... nu venter landsfinalen. 19. september kl. 10 på Trelleborg v/ Slagelse. Vi skal møde en anden stor, gammel klub, nemlig Aalborg, der besejrede Aarhus i den jyske finale.
Holdkaptajn Morten Buckhøj udtager landsfinaleholdet i løbet af ugen.
31/08/2026
Tak for hjælpen – tallene strømmer ind! ⛳📊
Tak til alle jer, der er flittige til at registrere jeres runder. Det giver os et stadig bedre billede af flowet på banen.
Her kan I se lidt af den data, der allerede er kommet ind – og vi fortsætter med at samle ind, så billedet bliver endnu bedre.
Så bliv endelig ved med at scanne ved hul 1, 9 og 18, jo flere registreringer, jo bedre bliver vores grundlag.
Tak fordi I hjælper os 💙
27/08/2026
Vi er i gang med at planlægge et helt særligt 2027
Næste år fylder Helsingør Golf Club 100 år, og det skal selvfølgelig fejres!
Jubilæumsudvalget er allerede godt i gang med at planlægge forskellige dejlige events, golfoplevelser og fester, som skal løbe gennem jubilæumsåret.
Vi løfter sløret for meget mere hen ad vejen, men allerede nu kan I sætte det første store kryds i kalenderen:
Den 17. januar 2027
Her markerer vi klubbens 100-års fødselsdag med en reception for medlemmer og alle klubbens venner.
Mere følger – vi glæder os til at fejre 100 år sammen med jer
27/08/2026
Det virker – tallene strømmer ind! ⛳📱
Tusind tak til alle jer, der allerede er flittige til at scanne QR-koderne på banen.
Tallene strømmer ind, og det er virkelig godt at se, hvor mange der hjælper os med at få et bedre billede af flowet på banen.
Jo flere registreringer vi får, desto bedre bliver vores datagrundlag – og dermed vores mulighed for at træffe gode beslutninger om blandt andet starttider, kapacitet og belastning på banen.
Så bliv endelig ved:
📱 Scan ved hul 1
📱 Scan efter hul 9
📱 Scan efter hul 18, hvis du spiller 18 huller
Det tager kun få sekunder, men når vi lægger alle jeres små scanninger sammen, giver det os rigtig værdifuld viden.
Tak fordi I er så flittige og hjælper til – og fortsæt endelig det gode arbejde!
26/08/2026
Kæmpestort tillykke til Hanne Køppen med HIO på hul 17.
25/08/2026
Årets sidste Langbord i Restaurant Foqus
Fredag den 11. september inviterer vi til en hyggelig aften med god mad og godt selskab i Restaurant Foqus.
Menu
• Langtidsstegt velfærds-nakkefilet
• Bouillonkartofler
• Bagte løg og kål
• Salat med æbler
Pris: 150 kr.
Tilkøb på dagen Tiramisu – 50 kr. (kan ikke forudbestilles)
Tilmelding via GolfBox senest den 8. september.
Tilmelding her https://www.golfbox.dk/portal/golf_info/gbtourframe.asp?selected=%7BCC74A204-A100-4547-9A48-63BF5E02C2D2%7D&language=1030&=undefined #/competition/5804293/info
Vi glæder os til at se jer.
23/08/2026
Hjælp os med at blive klogere på flowet på banen ⛳
Hvor lang tid tager en runde egentlig? Hvornår er der mest pres på banen – og hvordan bliver vores starttider udnyttet?
Det vil vi gerne have et bedre datagrundlag for, og derfor starter vi nu en enkel registrering af flowet på banen.
Når du spiller storbanen, vil du møde vores QR-koder:
📍 Ved starten på hul 1
📍 Efter hul 9
📍 Efter hul 18
Spiller du 9 huller?
Så scanner du ved hul 1 og efter hul 9.
Spiller du 18 huller?
Så scanner du alle tre steder.
Det tager kun få sekunder hver gang.
Registreringerne skal give os et bedre billede af flowet og belastningen på banen og hjælpe os, når vi fremover skal vurdere blandt andet starttider, kapacitet og antallet af spillere, banen kan rumme på en god måde.
Jo flere der deltager, desto bedre bliver vores datagrundlag.
Så tag telefonen frem og hjælp os med et par små scan på din næste runde 📱⛳
Tak for hjælpen!
21/08/2026
BEMÆRK
Fra i dag, fredag den 21. august, og resten af weekenden starter alt spil fra hul 1. (selv om det er en lige uge).
Det skyldes Company Day fredag formiddag samt klubmesterskaberne lørdag og søndag.
God weekend på banen ⛳
Hilsen kontoret
18/08/2026
Superveteran D i finalen i Regionsgolf
Så er der endnu en flot sportslig præstation at fejre i Helsingør Golf Club.
Efter sejren i kvartfinalen i Vallensbæk i fredags spillede vores Superveteran D-hold mandag den 17. august semifinale i Furesø – og her blev det til en sikker sejr på 8-3.
Holdet har haft en stærk sæson og vandt sikkert sin pulje med én uafgjort kamp og sejre i resten.
Spillere på holdet gennem pulje- og slutspilskampene har været:
Lis og Poul Erik Svendsen, Marianne Birke Ehlers, Hanne Tullberg, Torben Winther, Hans Verner Nielsen, Chris Donkin, Leif Madsen, Søren Derving samt holdkaptajn Peter Theilmann.
Nu venter finalen i Vallø fredag den 28. august.
Stort tillykke til hele holdet med den flotte præstation – og held og lykke i finalen. Vi hepper på jer!