14/09/2026
Traversée de Paris – 26 km på Seinen under 33 broer og 4 øer
Sidste år da vi var en flok HDRdamer inde til takkefest for eRoning i KR, sad vi og spise med Holte roklub, der fortalte os om en fantastisk tur de havde været på til Paris. Det måtte vi undersøge nærmere, og i marts sad vi klar ved computeren for at skaffe os en billet til Traversée de Paris der skulle afholdes for 41. gang i år. Det er et socialt løb på 26 km hvor Seinen lukkes af i 4 timer for at ca. 260 både kan ro de flotte 26 km ind til Notre Dame og tilbage igen til start.
Det lykkedes Annette at skaffe os en billet – men vi havde ingen båd. Løbet bliver roet i en Yolette som er en outrigger til 4 personer + styrmand. Lidt ligesom Havgassen i HDR. Vi skrev til alt og alle og ingen kunne låne os en båd – i en lang periode troede vi ikke vi kom afsted, men pludselig med hjælp fra Kasper Haagensen, der kendte en i Paris, havde vi pludselig en båd. Vi fløj derned i god tid, så vi kunne få prøvet båden af. Vi mødte op i roklubben Société Nautique de l’Oise - kaldet SNO, og blev mødt at en flok utroligt hjælpsomme og hyggelige roere der også selv skulle ro løbet om søndagen. Vi fik båden i vandet og strammet ballerne, og fandt ud af at det kunne vi godt arbejde med. Vi fik lidt tips til hvordan man vender sådan en fætter, og efter 10 testkilometer var vi klar. Båden blev læsset på en trailer og dagen efter mødtes vi med dem i Frankrigs største roklub Boulogne 92. Klubben holder til i Sèvres lige uden for Paris og har en gigantisk bådpark. Hele HDR kunne ligge inde i en af bådhallerne, og de ville ikke engang opdage vi var der. Det er herfra løbet starter og slutter. I løbet af lørdagen væltede det ind med både der blev lagt klar til søndag morgen. Vi tjekkede ind og fik shoppet lidt merch, og så var vi ellers spændte på søndagen, og gik tidligt i seng.
Vores nye venner fra SNO lagde vores taktik. Vi skulle møde tidligt, og båden var gjort klar til at komme først i vandet. Så skulle vi i mørket glide over mod den anden bred og lægge os i forreste række… Vi gjorde som vi fik besked på, vi stod utroligt tidligt op, og kl. 5.30 stod vi nede i roklubben og fik udleveret en croissant selvfølgelig. Så fandt vi vores båd i mørket, som vi dagen inden havde pyntet flot med Dannebrog over det hele. Båden var helt klar med årerne sat i og drejet rundt så man kunne rulle båden afsted, og 6.10 stod vi klar som båd nr. 3 i vandet. Med 150 hjælpere til at få både i og op igen senere gled det helt utroligt flot. 260 både i og op samme sted lyder ret vildt, og det var det egentligt også. Båden blev løftet i af en bunke hjælpere, der sagde vi skulle komme hurtigt ned på sæderne, vi hoppede i båden og i samme sekund, blev man skubbet ud – så var det ellers bare afsted i mørket på det helt sorte og flade vand der glimtede af lysene fra byen.
Vi gled over på den anden side som vi havde fået besked på, og så blev der ellers flettet årer. De næste 45 minutter lå vi i mørket og forsøgte at holde os i forreste række. Der kom flere og flere både. Stemningen var god og der blev klappet og banket på siderne af bådene. Franskmændene råber utroligt højt og skægt var det, især da båden ved siden af os fik en stråle vand skudt ned over sig fra et skib der lå ved kaj, man kan håbe det ikke var fra toilettet…
Nogle var klædt ud og andre sad i rotøj. Vi så flag fra andre lande, hørte tysk og hollandsk og ca. lidt under halvdelen af de deltagende både er udlændinge. Så stod solen og op bum – som Etienne fra SNO sagde – Now comes the big mess!! Alle ror på en gang og alles årer er flettet ind i hinanden – vi var meget glade for vores placering i front, og vi var hurtigt fri af de andre både. Seinen var lukket af for flodbåde og andet godt, så vi havde det hele for os selv – sammen med 260 andre både. Vi glæder os til der kommer billeder taget oppe fra nogle af broerne, for det må have set fantastisk ud med alle de både der ror afsted.
Turen går under 33 broer ind forbi Eiffeltårnet og videre til Notre Dame, man ror rundt om og tilbage igen. Der var en tidsgrænse man skulle overholde for ikke at blive sendt tilbage igen, så vi turde først holde pause ved Eiffeltårnet – for det måtte vi havde lidt billeder af. Da vi nåede forbi Louvre og kom til Notre Dame vidste vi, at vi kunne nå det hele, så der fik vi lidt snacks og lå og kiggede på alle de mange både der gled forbi os. Der var motorbåde konstant langs siderne der holdt øje med os og passede på at alt gik godt, og det hele var virkelig velplanlagt.
Da vi kom tilbage, blev vi ledt ind på række og der gik max 10 minutter før vi lagt til og vupti, så blev båden hevet op, nærmest med os i, og lagt på hjul og så var det ellers bare med at komme væk med den. En lille hjuldreng fulgte os tilbage med båden, så hjulene hurtigt kunne komme tilbage igen til nye både – så tjekket, pyt med hvem der ejede hjulene, de skulle bare bruges, så ledte man efter sine hjul når alle både var inde.
Nu skulle vi spise frokost alle roerne, og vi fik selvfølgelig udleveret en flaske vin pr. båd og de stod og lavede paella i store fade. Igen var det utroligt effektivt og der var stillet en masse borde op hvor vi sad og spiste sammen med SNO, der lige toppede maden med lækre oste, og pølser og hjemmelavede kager. Bedre bliver det ikke og solen skinnede på os og det var over 20 grader. Fantastisk oplevelse, og vi glemte helt vores kamp for at få skaffet en båd der nær havde gjort vi ikke kom med.
Vi gik hjem og fik en velfortjent morfar, hvorefter vi nød aftenen ved Sacré-Cœur. Tak til Holte Roklub for inspirationen og til alle der hjalp og med at skaffe både og især til Société Nautique de l’Oise der tog så godt imod os og hjalp os dernede.
Det er en tur vi kun kan anbefale andre tage tag på, men det kræver noget held og knofedt inden at få skaffet billetter og båd, det gælder nok bare om at have de rigtige rovenner. De 26 kilometer på Seinen kan alle ro 😊
Au revoir og merci fra Annette, Lotte, Mette, Julie og Louise
