27/08/2026
Støt lokalt og støt Hedensted Gymnastikforening når du tanker, lader og tænder lys
Link:
OK - dansk energiselskab til private, erhverv og offentlig
Støt din lokale sportsklub eller forening sammen med OK. Du kan støtte hver gang du lader, tanker eller tænder lyset.
23/08/2026
HURRA! Dynamitungerne er nu åben for tilmeldinger. Vi starter onsdag den 26. august kl. 17.30-18.30 i Byhallen. Tilmeld dit barn her https://hedenstedgf.dk/dynamitunger-6-7-aar/ 🤩
19/08/2026
Sæsonen starter på mandag den 24. august - Skal du eller dit barn være med ?
Ledige pladser på Spring🤸♂️🤸♀️
Spring 2. kl. - 4 pladser
Spring 4. kl. - 4 pladser
Spring 5-6. kl. - 2 pladser
Juniormix 7.-10 kl. - ledige pladser
Ledige pladser på børnehold🤗
Fam. holdet 1½-2 år - ledige pladser
Sanse og motorik 2-3 år - ledige pladser
SuperFar 2-6 år - ledige pladser
Fam. gymnastik søndag 3-6 år - ledige pladser
Til de voksne har vi HGF Oldstars 23+ og HitFit - begge hold kan du se til OpenByNight på fredag på Haraldsplads😄🏅
MaxQ 25+ - voksent rytmehold
MoMentum - til dig, der bare gerne vil have rørt kroppen😍
Herreholdet - 30+ - til dig, der ikke vil forfalde🤩
16/08/2026
HERREHOLDET – træning, fællesskab og godt humør
Er du klar på to timers sjov, sved på panden💦 og godt fællesskab?
På Herreholdet kombinerer vi funktionel træning med en masse forskellige boldspil – og vigtigst af alt handler det om at have det sjovt sammen.
Vi starter med 1 times funktionel træning, hvor vi arbejder med kropsvægt 💪 og forskellige øvelser, der styrker hele kroppen💯. Alle kan være med, og øvelserne tilpasses til den enkelte.
Herefter skruer vi op for konkurrencelysten og bruger den næste time på forskellige boldspil. Det kan være alt fra hockey🏑, volleyball og basketball til andre sjove spil og aktiviteter. Der er plads til både lidt konkurrence, masser af grin og et par dårlige undskyldninger for, hvorfor man lige missede bolden.
Vi slutter selvfølgelig træningen af på bedste vis med en øl eller sodavand, hvor vi får snakket, grinet og rundet aftenen af sammen.
Kort sagt: Kom for træningen – bliv for fællesskabet. 🏐🏀🍺
Tilmeld dig her https://hedenstedgf.dk/herreholdet/ - Vi starter 24. august🤩
01/08/2026
Har du fået klikket af i "afmeld nyheder" ved tilmeldingen ? - Det betyder at du kan gå glip af vigtig info eller hvis der skulle komme en aflysning. - Du kan selv ændre det - tjek linket
Vedr. tilmelding
Man skal huske at det er den, der skal gå på holdet man skal tilmelde – og dermed oftest dit barn. Du vil derfor opleve ikke at kunne tilmelde dig, for aldersgrænsen er sat.
01/08/2026
WOW! Tilmeldingerne går stærkt - også i år.
Bøvler du med mails fra Conventus ? - så tjek dette link, hvor du kan godkende Conventus, så du modtager mails https://hedenstedgf.dk/altdetandet/
Husk at hvis du er kommet på venteliste, og har fået tilbudt en plads, har du 48 timer til at få dig tilmeldt - ellers går pladsen videre til den næste.🤸
31/07/2026
Vi åbner for tilmelding til ny sæson den 1. august kl. 00.01 - altså nu til midnat🤩 - mens du venter, anbefaler vi at du læser vores tips og tricks vedr. tilmeldingen - du kan finde svar på det meste her 🤞🤸♀️ https://hedenstedgf.dk/vedr-tilmelding/
30/07/2026
Foreningen søger hjælpetræner / forældrehjælper til Sanse og Motorik (2-3 år) torsdag kl 16.30-17.30
Har du lyst til at være med til at skabe gode oplevelser for de mindste og deres familier?
Træner Caroline mangler en hjælpetræner eller forældrehjælper til holdet. Du behøver ikke have erfaring som træner – det vigtigste er, at du har lyst til at være en del af fællesskabet og hjælpe med at skabe en sjov og tryg træning.
Som hjælpetræner vil du blandt andet hjælpe med at stille redskaber frem, støtte børn og forældre under aktiviteterne og bidrage til den gode stemning på holdet.
Det er en fantastisk mulighed for at engagere sig i foreningen og være med til at give børnene en god start på deres idrætsoplevelser.
Har du lyst til at høre mere, eller kender du én, der kunne være interesseret? Så kontakt os – vi vil meget gerne høre fra dig