17/08/2026
Fredag d. 21. august kl 16 er der oprydsningdag i dojangen, og du er meget velkommen til at være med.
Vi tager grej ud fra hylderne, tørrer af, støvsuger, rydder op, smider ud og efter par timer spiser vi pizza 🙂
Det er mere hyggeligt end hårdt så kom hvis du/i har mulighed for at være med.
Ingen tilmelding er nødvendig, man dukker bare op.
20/06/2026
🥋 Sommerfest med deltagerrekord i Favrskov Taekwondo Klub ☀️
I torsdags afholdte vi årets sommerfest, og det blev en aften med deltagerrekord!
Hele 135 medlemmer og deres familier mødte op til et par hyggelige timer på græsset uden for dojangen — og vejret kunne ikke have været bedre.
Børn og voksne kastede sig hurtigt ud i fælles aktiviteter som stopbold, rundbold og ridderleg i dojangen. Masser af grin, energi og fællesskab hele vejen igennem.
🙏 En stor tak til alle jer, der hjalp med at stille borde op, grille og stå for aktiviteterne.
Med så mange frivillige er det en fornøjelse at afholde store klubarrangementer.
🙏 Tak til Kollerup Mølle for hjælpen — det sætter vi stor pris på.
Sidste træning inden sommerferien er på torsdag.
🌞 Rigtig god sommer til alle fra Favrskov Taekwondo Klub 🌞
· ·
13/06/2026
I går afholdt vi sidste Kup graduering inden sommerferien.
Medlemmer fra Børn 1, Børn & Unge samt voksen begynder var indstillet.
Tillykke med jeres nye bælter - Bær dem med stolthed! 💪😀
• •
07/06/2026
🥋 Tillykke til Nana! 🥉
I går sikrede Nana sig endnu en flot medalje i Teknik.
Det skete ved Danish Open i Skanderborg, hvor hun kæmpede sig til en stærk bronze.
Som Nana selv siger:
"Så var det en herlig dag med masser af god underholdning og inspiration."
Stort tillykke fra hele klubben og dine stolte klubkammerater 🧡
· ·
03/06/2026
🥋 Stor Dan‑graduering i Favrskov Taekwondo Klub 🥋
I lørdags havde Favrskov Taekwondo Klub hele 10 medlemmer op til Dan‑graduering — det største antal fra klubben nogensinde på én gang.
Favrskov Taekwondo Klub var samtidig vært for gradueringen, som blev afholdt af Taekwondo Life Academy, stiftet af klubbens Chefinstruktør Momme Knutzen (9. dan).
Det var ikke kun en stor dag for FTK, men også en markant graduering generelt:
Over 40 deltagere fra Danmark og Tyskland — i alderen 11 til 76 år — var oppe til Dan‑prøve.
Traditionen tro blev alle de nye graduanter fejret med et festligt champagnebad fra venner, klubkammerater og familie.
Efter et hurtigt bad fortsatte aftenen med en lækkert festmåltid med koreansk mad og taler fra graduanternes respektive trænere.
🙏 En stor tak til Momme og Conni for endnu en fantastisk, velorganiseret og hyggelige festmiddag.
🙏 Og en lige så stor tak til Claus, Claus, Ebbe, Mikkel og Karina, som hjalp til om eftermiddagen og aftenen.
🎉 Stort tillykke til:
Poul - 7. Dan
Ingrid - 3. Dan
Benny - 3. Dan
Kim - 3. Dan
Oliver - 3. Dan
Jesper - 3. Dan
Louise - 2. Dan
Line - 2. Dan
Kristian - 2. Dan
Stefan - 1. Dan
· ·
29/05/2026
🥋 Dan‑graduering i Favrskov Taekwondo Klub i morgen 🥋
I morgen afholdes der Dan‑graduering i Favrskov Taekwondo Klub for over 30 håbefulde aspiranter fra hele Danmark og Nordtyskland — i alderen fra 15 til over 70 år.
Aspiranterne skal til prøve fra 1. til 7. Dan.
Gradueringen bliver ledet af Grandmaster Momme Knutzen (9. Dan) sammen med hans dygtige instruktører fra Taekwondo Life Academy.
Fra Favrskov Taekwondo Klub stiller 10 medlemmer op til deres Dan‑graduering — lige fra 1. til 7. Dan.
Vi ønsker dem alle rigtig meget held og lykke i morgen. Hele klubben hepper på jer 🧡
Billedet er leveret af Bjørnsholm foto
Læs mere om Taekwondo Life Academy i kommentar feltet.
· ·
19/05/2026
🥋 Taekwondoens historie – læs mere på vores hjemmeside 🇰🇷
Vi har lagt en spændende artikel op på vores hjemmeside om taekwondoens historie, skrevet af Ingrid F. Andersen.
Her får du starten — resten kan du læse på vores hjemmeside eller følge linket i kommentaren herunder.
Taekwondoens historie
af Ingrid F. Andersen
Taekwondo er en koreansk kampsport/kampkunst, der har bredt sig rundt i verden. Hverken navnet eller den specifikke kampform er ret gammel. Taekwondoen som vi kender den i dag blev skabt i Sydkorea, navngivet i 1955 og er kendetegnet ved bl.a. hurtige, høje staccato-spark. Som vi skal se nedenfor forsøgte den nordkoreansk fødte Choi-Hong-hi at indføre taekwondoen til Nordkorea, men blev af samme grund landsforvist. Taekwondoen fik i Nordkorea et udpræget militært præg.
· ·
16/05/2026
🍔 Burgeraften på Familieholdet 🥋
Onsdag holdt vores familiehold deres halvårlige Burgeraften.
Efter en hyggelig og aktiv familietræning blev aftenen rundet af med lækre burgere i HKIC Caféen – en tradition, som både børn og voksne ser frem til.
Som en fast del af traditionen uddelte holdets instruktør, Chogyo* Stefan, pokaler til elever, der har gjort en særlig indsats gennem deres træning.
Selvom Stefan helst ville give en pokal til hele holdet, skulle der vælges – og to elever blev hædret for deres flotte udvikling og engagement.
Derudover modtog hjælpetræner Casper en velfortjent pokal for sin store indsats og støtte på holdet.
Vidste du, at vores familiehold er et hold, hvor børn kan træne sammen med en mor eller far – som kan skifte uge til uge – og hvor træningen gennem leg og fysisk aktivitet giver en tryg og sjov introduktion til Taekwondo?
🙏 Klubben vil gerne sende en stor tak til vores trænere Stefan, Casper, Lasse og Sing for deres fantastiske indsats med holdet — samt til alle børn og forældre, der hver onsdag støtter op og skaber den gode stemning.
Tak for en fantastisk aften til alle, der deltog 🧡
\* Chogyo = træner som endnu ikke har opnået Dan‑grad