HJÆLP
Vi har akut mangel på trænere på til vores U10 samt U7/8.
Kunne du ikke tænke dig at hjælpe klubben, med at redde de
årgange. Vi har brug for jer, ellers mister vi flere årgange.
Kontakt gerne ungdomsformand Per Knudsen 50409312.
Gladsaxe-Hero Boldklub
Fodboldklub Sportsklub
*Sæson opstart senior* ⚽
I aften åbner Senior 1 efterårets sæson i Sjællandsserien på udebane mod FC Rudersdal kl 18 på Vedbæk Stadion. Vi har haft en fin opstart, hvor vi har sagt farvel til enkelte, mens også nye er kommet til. Aftenens trup indeholder således også få debutanter.
Fra starten af 2026 igangsatte vi et større projekt med foryngelse af truppen, da dette var stærkt nødvendigt for en fremtid med seniorbold i klubben.
Cheftræner Jeff Holden er heldigvis for os gået all in på dette projekt, som vi godt ved ikke lykkes på et år, men helt naturligt først peaker om et par år fra nu.
Derfor er det med stor glæde, at vi denne sommer har forlænget kontrakten med Jeff for yderligere 2 år. Samtidig har vi styrket setuppet omkring ham med ny assistenttræner i Walid Miari, der før har arbejdet sammen med Jeff, og kan løfte klubbens ressourcer ift brugen af VEO, som kan være med til at skubbe udviklingen af vores spillere i endnu bedre retning. Dette er meget tilfredsstillende og lovende for klubben! 🔵🔴
Samtidig har vi forlænget aftalen med cheftræner for senior 2 Mads-Peter Nielsen som blev kastet for løverne i foråret, og opnåede at være i spil til oprykning helt frem til sidste runde.
Mads-Peter har ambitioner, jeg deler, og jeg glæder mig til at se om han sammen med sit team kan indfri disse.
Senior 2 åbner deres efterår i serie 3 på søndag kl 12 på udebane mod Ballerup BK 💪🏻
Vi går en spændende tid i møde! Kom og støt vores drenge og vær en del af fællesskabet i klubben, hvor vi har det sjovt sammen og elsker at vinde! ❤️💙
Vi ses på banerne.
De bedste hilsner
Christian Bentsen
Seniorformand
Gladsaxe-Hero Boldklub
Hjælp til genbrugsloppen.
Vi har en sommeropgave med tømning på genbrugspladsen i uge 27 og oprydning i møbler og skattekister på loppen.
Vi tømmer:
Søndag den 28.6 kl 13 på genbrugspladsen ca 2 timer
Onsdag den 1.7 kl 16 på genbrugspladsen ca 2 timer.
Fredag den 3.7 kl 16 på genbrugspladsen ca 2 timer.
Vi rydder op i møbler og skattekiste mandag den 29.6 kl 16.00 på loppen. Ca 2,5 time.
Der er fællessalg den 15.8 her skal vi stille med 4 personer.
Vi har aftalt med de øvrige foreninger der samler ind hen over sommeren at der Max må tages en trailer med pr uge. Så vi skal smide meget ud.
Vil du være med så skriv i tråden her. Vi har brug for alt den hjælp vi kan få.
Hilsen
Per og Per.
15/06/2026
U10-drengene fortsætter trofæhøsten her i foråret med en flot 🥈 plads i Super12 turneringen💪⚽
Super12 har været en gennemgående turnering over 11 kampe siden nytår mod nogle meget stærke modstandere – blandt andre Ishøj Future, to hold fra B93 (heriblandt Akademi-holdet), KB, Himmelev-Veddelev og Roskilde BK 🔥
Stort tillykke til drengene med endnu en stærk præstation 🔴🔵⚽
Nu venter sidste turnering for sæsonen, hvor drengene næste Søndag skal deltage i Køge Cup🤞
Vi mangler trænere til vores velfungerende U9 årgang (U10 efter sommerferien) da 2 af trænerne desværre stopper. Hvis det kunne være interessant for dig/jer, så tag endelig kontakt til ungdomsformand Per Knudsen på 50409312 eller [email protected] for at høre nærmere
Vi er bekendt med at stigende færdsel på vores græsarealer hvilket er godt.
Dog ser vi også et stigende tendens til befordringsmidler på hjul, og det går ikke. Vi skal derfor endnu en gang bede alle om at der ikke køres på cykel, løbehjul, ladcykler, knallerter, oksekærre og hestevogn, kort sagt alt der har hjul på, på vores græs. Det tager stor skade af dette, som både vi som forening og stadionpersonalet ikke er så glade for, og det tænker vi heller ikke at alle vores medlemmer har brug for
Vi har bedt forvaltningen om at der sættes skilte op, så dem der stadig skulle være i tvivl, ikke er det længere og så dem der kommer udefra, også er bekendt med hvordan vi ønsker at man opfører sig på vores arealer.
Vi er desværre også bekendt med en vis ligegyldighed overfor dette, eller skal vi sige en manglende forståelse. For nogle dage siden blev vores formand mødt med netop dette, en forælder på ladcykel bad ham om at blande sig udenom, da han henvendte sig grundet en ladcykel på græsset. Dette er selvfølgelig helt uacceptabelt, at der ikke er mere respekt for vores områder samt det kæmpe frivillige arbejde der bliver lavet, for at gøre vores forhold så gode som overhovedet muligt
Så derfor beder vi jer alle om at respektere dette, man kan stadig tage sin cykel med op til banerne, men bedes stillet op af hegnet, og ikke bringes med ind på græsset
18/05/2026
POKALKAMP OG ET MINUTS STILHED ❤️💙
Tirsdag aften spilles der pokalfodbold i Gladsaxe, når 1. Senior tager imod Espergærde IF, som til daglig spiller i Danmarksserien.
Inden kick-off afholdes der et minuts stilhed, hvor vi sammen mindes Thorleif, som ikke længere er hos os. Thorleif var træner i klubben i mere end 50 år og har trænet mere end 1.000 unge fodboldspillere.
Vi ved at Thorleif betyder meget for mange og vi opfordrer alle nuværende såvel som tidligere GHB’ere til at kigge forbi og deltage i mindehøjtideligheden.
Bagefter kan vi støtte gutterne på banen, som står over for en sjov og udfordrende opgave.
⚽️ 1. Senior - Espergærde IF
🏟️ Gladsaxe Stadion, Bane 1
⏰ Kick-off kl. 19:00
📆 Tirsdag d. 19. maj
Forza Gladsaxe-Hero Boldklub 🔴🔵
Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.
Sted
Kontakt virksomheden
Internet side
Adresse
Gladsaxevej 200
Gladsaxe
2860