Celestine Maria Nilsson

Celestine Maria Nilsson

Del

Empowerment-nørdet personlig træner der brænder for at lære kvinder at finde glæden i deres ege

10/09/2026

Der er få ting, jeg holder mere af i mit arbejde end at se, hvad der sker, når kvinder begynder at styrketræne.💥

For i takt med, at hun lander i bøfburet, bliver tryg ved vægtene og løfter tungere og tungere ting, sker der ofte et lille skift i måden, at tilgå verden på.

Det handler ikke om kilo på stangen eller større muskler - det handler om tillid til egne evner, mod og følelsen af at være stærk.

Og det smitter af på alt andet i livet:

🔥 På jobbet.
🔥 I parforhold og dating.
🔥 I venskaber.
🔥 I lysten til at udfordre sig selv med nye fysiske aktiviteter.

Styrketræning handler om mere end fysisk styrke. Det handler også om at opdage, hvor stærk du faktisk er - både fysisk og mentalt.

03/09/2026

Som regel akkompagneret af restriktive regler, ekstremt specifikke opskrifter, “frihed” forklædt som valget mellem kylling eller hvid fisk og “chokolade hver dag” (to tern 80%).

Hvis du ikke kan se dig selv spise sådan resten af livet, ikke finder nydelse i hverken broccoliboller eller mørk chokolade - eller generelt føler et behov for at “holde ferie” fra din diæt - så er det helt sikkert ikke en livsstil for dig.🤷🏽‍♀️

Photos from Celestine Maria Nilsson's post 27/08/2026

Er du én af dem, der tænker, at du mangler motivation eller viljestyrke til at træne regelmæssigt og få skabt en træningsrutine, der holder?

Måske er det i virkeligheden nogle helt andre ting, der står i vejen?

I karrusellen deler jeg 5 af de mest almindelige årsager, jeg møder - og hvad du kan gøre i stedet.

👉🏼 Målet er ikke at gøre det perfekt.

👉🏼 Målet er at finde en måde at træne på, der passer ind i dit liv - også på de dage, hvor energien eller overskuddet ikke er der.

For det er netop dét, der gør, at en træningsrutine holder i længden.

Photos from Celestine Maria Nilsson's post 20/08/2026

Jeg har et ægte Dory-moment omkring denne her sommer. Jeg føler lige, at den er startet, og alle snakker om, at den snart slutter?!

Philip påpegede, at det muligvis kunne have en sammenhæng med min midlertidigt tvivlsomme hukommelse post partum - for som han sagde, havde denne sommer både været virkelig god og lang. Og det kan jeg jo godt se, når jeg ser billederne fra den.

Jeg havde ærligt talt ikke så mange forventninger til den, for jeg ved, at det er en fordel at sætte barren lavt med en baby i huset. Hver ting til sin tid, ligesom. Men den har været over al forventning - og det er jo heller ikke så svært, når barren er sat lavt.😂

Plukket vilde blåbær og været ude på eventyr.

Høstet havens gaver: agurker, tomater, skovjordbær, ærter, vindruer og krydderurter i ét væk.

Photos from Celestine Maria Nilsson's post 13/08/2026

Har du også set de historier, hvor nogen siger: “Jeg fik madro – og så tabte jeg mig” … og tænkt, at det måske var din vej til at lykkes med et vægttab?

Sandheden er, at vægttabet i de fortællinger ofte er et biprodukt – ikke det egentlige mål. Faktisk ser jeg det sjældent rigtigt lykkes, når ønsket om madro kombineres med et vægttab som hovedmål.

Der er flere grunde til det:

1. Fokus bliver stadig på begrænsning
Hvis arbejdet med at få ro omkring mad fortsat følges af konstant monitorering af vægt og krop, bliver fokus mere kognitivt end kropsligt.
Tankerne bliver ved med at kredse: Hvad må jeg spise? Hvor meget? Hvornår? “Nu spiste jeg igen for meget, hvis jeg vil tabe mig.”
I stedet for: Er jeg sulten? Har jeg lyst til det her? Hvorfor har jeg lyst til noget sødt?
Det nysgerrige skiftes hurtigt ud med det dømmende: “Nu gjorde du det igen – vil du nå dit mål eller ej?!”

2. Madro bliver en ny kur
Hvis det at udforske appetit bliver en endnu en ny regel, du skal følge til punkt og prikke, kan det hurtigt blive endnu en kasse at passe ind i – med følelsen af at fejle, hvis du spiser “for meget”.

3. Du forventer hurtigere resultater.
Når vægten naturligt svinger op og ned under processen, kan det føles som et nederlag. Det kan trigge tanker som: “Jeg får aldrig madro – jeg er nok bare typen, der skal kontrollere mig selv for ikke at tage på.”

Hvad kan du gøre i stedet?

Skil tingene ad. I hvert fald i starten.

Fokuser på én ting ad gangen – i stedet for at prøve at fange flere kaniner.

Madro og vægttab udelukker ikke hinanden. Det kan godt lykkes.

Men hvis du i mange år har haft et svært forhold til mad og krop, med skiftevis kure og overspisninger, giver det ofte langt mere mening at starte med at skabe ro omkring maden.

Det kan være det fundament, som gør, at justeringer senere bliver både nemmere, mere holdbare, fordi du bedre kan mærke dine egne præferencer og prioriteter omkring mad og måltider.

Photos from Celestine Maria Nilsson's post 04/06/2026

🌱 Kender du følelsen af at have viden om sundhed og gode vaner – men svært ved at omsætte det til praksis??

Det er nemt at blive overvældet af de mange tips, råd og værktøjer, du ser på sociale medier. Alle de værktøjer kan nemlig være svære at navigere i alene.🧭

Jeg møder mange, der oplever at forstå teorien, men have svært ved at implementere det i praksis.🤷🏽‍♀️

Det kan føles som om, du har alle brikkerne, men stadig ikke kan samle puslespillet.🧩

Forestil dig, du lige er flyttet hjemmefra og har fået en værktøjskasse fuld af nye redskaber. Bare fordi du har hammeren, skruetrækkeren og saven, betyder det jo ikke, at du kan bruge dem alle på én gang – eller at du behøver! Du har over tid fundet frem til, hvilket værktøj der passer til hvilken opgave. Det samme gælder med sunde vaner og de værktøjer, du har til rådighed.🛠️

Så tag én ting ad gangen og giv dig selv tid. Bare fordi du har værktøjerne, betyder det ikke, at du behøver at mestre dem alle på én gang. Nogle gange kræver det lidt assistance til at finde din egen vej til at bruge dem.💪🏼

➡️ Swipe for inspiration til, hvordan du kan komme i gang, uden at det bliver for overvældende ✨

19/05/2026

Selv når du er et mere madroligt sted, kan det stadig ske, at du bliver fristet af quickfixes og sundhedstrends som faste eller longevity hacks.

Det betyder ikke, at du ikke har opnået madro eller er tilbage i gamle mønstre, hvis du af og til bliver trigget eller draget af tidens sundhedstrends.🫐💉🥦

Det er helt naturligt at blive draget af noget, der i mange år har optaget din opmærksomhed – måske endda har føltes som en hobby.

Jah, det kan næsten føles som om, det sker helt på autopilot.🤷🏽‍♀️

Og ja, det kan være udfordrende, når dem omkring dig er optaget af noget, du tidligere var en del af. Måske sidder du nu på sidelinjen, mens sundhedshypen fylder samtalerne ved frokostbordet på arbejdspladsen.

Men husk lige; din superkraft er, at du spotter, hvad der er på spil; ikke handler i affekt og fortsætter med det, du trives med at gøre.🙅🏽‍♀️

Og vigtigst af alt, at du ikke dømmer dig selv for at blive fristet af det, du i virkeligheden har øvet dig på at slippe.😊

12/05/2026

På et tidspunkt talte jeg med en klient om det her med at sammenligne appetit med f.ex. sine veninder.

Hun havde været på tur med en veninde, som generelt har langt mindre behov for regelmæssige måltider end hun selv.

Og hun sagde:

“Jeg kunne egentlig godt tænke mig at have det ligesom hende.”

Så spurgte jeg lidt ind til, hvordan hun ville beskrive de tos kropsbygning.

“Jeg kan godt lide at bruge hunderacer som analogi til kropssammenligning,” svarede hun.

“Jeg er nok en rhodesian ridgeback.”

Mig: “Og din veninde?”

Hende: “Hmm, hun er nok ret meget som de der helt små mynder. Ikke særlig høj, spinkel og med tynde a**e og ben.”

Mig: “Aha! Og hvad tænker du, der ville ske, hvis en ridgeback blev sat på en myndes diæt?”

Hende: “Så ville den nok være ret sulten.”

Og på den måde fik hun selv bundet en ret fin sløjfe på, hvorfor det kan give meget lidt mening at sammenligne hinandens appetit - og kropsstørrelse for den sags skyld.🐶

Photos from Celestine Maria Nilsson's post 10/05/2026

Lidt fra life de sidste 2 måneder👶🏼♥️

Det har vist været ret meget, som livet med en nyfødt nu engang er:

Fyldt med all the feels.

Kæmpedejligt at se Konrad og Kajsa sammen. Rimelig tough med afbrudt søvn (igen) og bryster, der gør nas.

Det, jeg først troede bare var ømme opstartsbrystvorter, blev alligevel lidt for meget på 4. uge og endte med et klippet tungebånd. Det hjalp med det samme og har unægteligt gjort amningerne noget sjovere - også selvom det tager lidt tid at recover.

Lillebror er (naturligvis) et helt andet gemyt end Kajsa. Og selvom vi jo godt vidste, at det ville være sådan, er det alligevel lidt et mindf**k og kræver omstilling.

(Og guderne skal vide, at vi heller ikke rigtig kan huske, hvordan det egentlig var med Kajsa, så deeet 😂)

Alt i alt har de sidste 8 uger vist meget godt bare været livet med to børn:

Ups and downs, kaos & kærlighed.♥️

05/05/2026

1️⃣ Øget styrke.🏋🏽‍♀️

2️⃣ Øget muskelmasse.💪🏼

3️⃣ Øget knogledensitet.🦴

4️⃣ Øget kropstrivsel.🤸🏽‍♀️

5️⃣ Det føles f% #*ing badass!🙅🏽‍♀️

Vil du plassere din virksomhed på toppen av Gym-listen i Frederiksberg?

Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.

Type

Adresse


Fitness Yoga Club
Frederiksberg
2000

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 09:00 - 20:00
Tirsdag 09:00 - 20:00
Onsdag 09:00 - 20:00
Torsdag 09:00 - 20:00
Fredag 09:00 - 16:00