22/03/2026
Så har U11 spillerne også spillet sæsonens sidste begynderholdkamp og fået sin velfortjente medalje🤩 De vandt dagens to kampe og har dermed vundet samtlige holdkampe- så flot👏 De har hygget sig både på og uden for banen, igen idag☺️
Dejligt I var friske til at prøve holdturnering af og håber I har lyst til at spille det igen til efteråret💪🏸 Stort tak til Coach Jennifer og den fine forældreopbakning igennem hele turneringen🤩
En almindelig ungdomsholdturnering fungerer ved, at 4-6 spillere(både drenge og piger) fra samme aldersgruppe danner et hold og konkurrerer mod andre klubber i en pulje over en hel sæson. Et holdmatch består typisk af flere kampe(single og double) hvor sejr giver point til den samlede holdstilling.
Kampene afvikles over cirka 5-6 tilfælde fordelt over efteråret og vinter/forår. Disse “holdtræf” ligger typisk en weekenddag og det tager som regel kun en formiddag eller eftermiddag at spille dem. Kræver at der er en holdleder for hvert hold(gerne en forælder) som er ansvarlig for at koordinere med de øvrige forældre og sørger for at der er styr på holdopstillinger og resultater mm på kampdagen. Ikke en stor men vigtig opgave😁
Holdturneringer er en sjov og social måde at konkurrere på der virkelig styrker sammenholdet( også forældrenes😉), så sig endelig til hvis dit barn er frisk på at prøve det👏