26/07/2026
Lige nu har vi 4 hestebokse og nogle ponybokse tomme og klar til indflytning, hvis det måske er noget for din hest/pony så ring og aftal en uforpligtende rundvisning.
Vil du derimod starte til ridning på en elevhest må du lige vente til september (hestene holder fortsat sommerferie).
07/06/2026
Anden stævnedag.
Og til alle jer der har redet I gjorde det bare så flot alle som en.
Læs din kritik fra dommerne og hvis du er i tvivl om noget så tag det med til undervisningen i næste uge.
Kig på banneret i ridehallen og tænk og tak vores sponsorer næste gang du skal handle, de fortjener det fuldt ud.
06/06/2026
Første stævnedag med spring- og dressur-Klasser.
I gjorde det bare godt. I morgen kl 9 er vi i gang igen med mere dressur så kom forbi og kig med.
05/06/2026
En lang dag er gået, men nej hvor har vi nået meget.
Alt skinner og er Max klar til stævnet i morgen lørdag.
Vi starter klokken 11 med spring og slutter søndag eftermiddag.
TAK for indsatsen
27/05/2026
UPDATE:
PÅ MIN FARS OG MINE VEGNE VIL JEG GERNE TAKKE FOR ALLE HILSNERNE DAGEN IGENNEM DE ER BLEVET LÆST HVER OG EN.
Gården går i flagmode og flager fordi i dag fylder den første fødte i Basse slægten og grundlæggeren af ridecentret 90 år.
Hjertelig tillykke med fødselsdagen far Hans Basse.
31/12/2025
Nytår 2025-2026.
2025 blev året hvor jeg i foråret kunne fejre 25 års jubilæum sammen med mange nuværende og tidligere opstaldere og her skal lyde en stor tak til alle jer der var med og til jer der gerne ville have været det. Når man tænker tilbage på 25 år, så er de gået hurtigt, men 25 år ud i fremtiden det er rigtig lang tid og allerede nu kan jeg afsløre at I kommer ikke til at opleve et 50 års jubilæum, men det bliver meget tæt på.
2025 blev også året hvor vi fik fastslået vores samarbejde med at låne ponyer fra Rømø i vinterperioden, tak for det. Det er til stor glæde for såvel halvparter og elever.
Desværre blev det sidste kvartal af 2025 et rigtigt hårdt et, hvor vi har måttet tage afsked med 3 ponyer der blev indhentet af alder og eller sygdom, men hvor er det rart at opleve hvordan vi også i den situation kan stå sammen og være der for hinanden.
Æret være deres minde.
Nu ser vi fremad og ind i et nyt år.
Vi får udvidet samarbejdet med conventus, så betaling af undervisning bliver automatisk, tilmeldning til arrangementer sker elektronisk i hvert fald efterhånden, og vi skal for alvor på jagt efter flere elevponyer, der vil passes af jer pligtopfyldende halvparter.
Sluttelig vil jeg benytte lejligheden til at takke ridelæreren og alle der i det daglige og på arbejdsdage gør en frivillig indsats for, at det hele kan hænge sammen og alle dem der bakker vores arrangementer op - uden jer var der ikke noget ridecenter.
Rigtig godt nytår
Michael Basse.
Ps hvis du i løbet af aftenen bliver i tvivl om hvordan hestene klarer alt det fyrværkeri så se de små videoer der kommer undervejs.