Farums Drenge

Farums Drenge

Del

Sammenslutning af fanfraktionerne: Dynamo Nord * Young Tigers * Red Army * Farums Ungdom

05/08/2026

Flot skriv af vores venner i Wild Tigers !
Som var medafsender af første brev.

Det er åbenbart gået nogles næser forbi.

WILD TIGERS STÅR OGSÅ BAG ØNSKET OM EN LØSNING

Efter det åbne brev, som Farums Drenge sendte ud om de blå og hvide sponsorreklamer på RedZone, vil vi gerne slå fast, at Wild Tigers også står bag budskabet og ønsket om, at der bliver fundet en løsning.

RedZone er hjemstedet for den aktive fanscene og en vigtig del af FC Nordsjællands identitet. Derfor betyder det noget for os, hvordan tribunen fremstår – særligt når der benyttes farver, som mange FCN-fans forbinder med vores største rivaler.

Det handler ikke om, at en sponsor ikke er velkommen. Vi sætter pris på virksomheder, der ønsker at støtte klubben. Det handler om, at sponsorater og klubbens visuelle identitet bør kunne gå hånd i hånd, så både sponsoren, klubben og fansene bliver repræsenteret på en ordentlig måde.

Vi ved, at klubben nu undersøger mulighederne, og vi håber, at der inden for kort tid findes en løsning, som respekterer RedZone og de røde og gule farver. Samtidig ønsker vi, at klubben indgår i en åben og konstruktiv dialog med os om, hvordan vi sammen kan finde en løsning, der så vidt muligt gør alle parter tilfredse.

Vi elsker FC Nordsjælland, og derfor siger vi også fra, når noget har stor betydning for vores fælles klubidentitet💛❤️

02/08/2026

Vi har skrevet et brev til FC Nordsjælland ❤️💛❤️

ÅBENT BREV TIL FC NORDSJÆLLAND

Til FC Nordsjællands ledelse,

Tak for en vidunderlig aften i Torsdags! Altid en fornøjelse med Europæisk i Farum.

Vi har ikke ville støje op til denne vigtige kamp, og ville også gerne fejre det over weekenden.

Derfor skriver vi først nu.

Vi skriver dette brev som Farums Drenge & Wild Tigers – fraktioner af fans, der år efter år, kamp efter kamp, har stået bag holdet gennem medgang og modgang. Vi møder op, vi synger, vi skaber stemningen. Det gør vi, fordi vi elsker denne klub. Og netop derfor kan vi ikke lade denne sag passere i stilhed.

Vi har med stor undren og stigende frustration konstateret, at der på RedZone nu er opsat sponsorreklamer i blå og hvide farver. Det er ikke en tilfældighed for os – det er et symbolsk overgreb på selve vores identitet. FC Nordsjælland er rød og gul.

Det er de farver, vi bærer, synger for og identificerer os med. Blå og hvide farver er ikke bare “en anden farve” for os – det er farverne på vores mest indædte rivaler.

At vores mest trofaste og hengivne fans – dem, der aldrig svigter, uanset vejr, resultater eller sæson – skal stå og heppe midt i konkurrentens farver, er efter vores opfattelse dybt forkasteligt. Det ville aldrig blive accepteret på noget andet stadion i landet, og vi ser ingen grund til, at det skal accepteres her.

RedZone er ikke bare en tribune. Det er hjertet af klubben, hjemsted for den stemning og identitet, som gør FC Nordsjælland til det, klubben er. Når det hjerte klædes i modstanderens farver, sender det et signal om, at klubbens ledelse ikke forstår – eller ikke prioriterer – hvad der reelt betyder noget for de fans, der bærer klubben på deres skuldre hver eneste kamp.

Vi opfordrer derfor FC Nordsjælland til omgående at rette op på dette. Find en løsning, der respekterer klubbens farver og RedZones identitet. Det er ikke for meget forlangt – det er et minimumskrav fra fans, der har givet klubben alt.

Vi elsker denne klub. Netop derfor accepterer vi ikke, at dens vigtigste symboler udvandes.
Rød og gul – intet andet.


Farums Drenge / Wild Tigers

Photos from Farum Boldklub - 1. Senior's post 22/06/2026

Vi er med jer ❤️💛❤️

11/05/2026

Støt tifoholdet via MobilePay 59988!

08/04/2026

Ganske få pladser til på fredag, se at få meldt til før de sidste bliver taget 😝

06/04/2026

Hvis ikke du har fået det gjort, så er det op over.
Der er ikke mange pladser tilbage til Aarhus away d.10-04.

Det er først til mølle - så få det nu gjort før det er for sent 🫶🏼

02/04/2026

Gæk Gæk Gæk 🐣
Mit navn er blevet væk.

Måske det er i bussen til Aarhus?
Se at få jer meldt til, der er efterhånden ikke mange pladser tilbage & først til mølle!

🫶🏼

31/03/2026

Så skulle de fleste have fået penge på kontoen igen.
Se at få meldt jer til Aarhus 🫶🏼💪🏼

Vil du plassere din virksomhed på toppen av Gym-listen i Farum?

Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.

Sted

Internet side

Adresse


Farum Park
Farum
3520