17/06/2026
Her i weekenden blev der i samarbejde med Odense friluftsforening afholdt Nat i Naturen med en masse klatring, bål og hygge 😁 Trods regn og blæst kom hængekøjer og telte op i træerne ... dog ikke helt så højt som vi plejer ... og det lykkedes da også for nogen at sove lidt 😅
..og så fortsatte en hel gruppe skøre kugler efterfølgende med et maraton på øhavsstien efter klatregrejet var pakket sammen🏃
Tak for et fedt arrangement til de seje deltagere 🙂
02/06/2026
I lørdags var klatreklubben med til event i Pipstornskov, hvor en masse glade mennesker prøvede kræfter med at nå til tops i de høje træer eller fik testet højdeskrækken af, når de blev hejst helt op i trækronerne med kæmpegyngen 🙂
Mange tak for en dejlig dag til dem der hjalp til og dem som deltog 😁
25/04/2026
Det blev kun til et enkelt træ til denne uges træning ... til gengæld var det et stort og lidt bøvlet et af slagsen, hvor der måtte klatres på reb fra bunden og samarbejdes lidt undervejs, så vi alle kunne komme op til toppen 22 m over start 😁
På næste torsdag klatre vi ved Gåsebjerg sand og vil have fokus på 1. Mandsklatring, rutesætning og abseil, vi ses 🙂
17/04/2026
Så er der gang i træklatringen igen 😁
16/04/2026
Kom med ud og prøv at klatre i Pipstorn Skov d. 30 maj 😁
17/03/2026
Det er forår og ved at være tid til at få startet den udendørs klatresæson 😊
Vi må dog erkende at FS-Træklatring er lidt udfordrede på instruktører.
Der er derfor ikke kapacitet til at oprette et børnehold i den kommende sæson.
Vi vil træne torsdage og i uger hvor det giver mening for instruktørerne kan tirsdage komme i spild. Som udgangspunkt starter vi kl. 17 og ca. 3 timer frem.
Instruktørens rolle er at opsætte klatreruter, instruere nye deltagere og have styr på sikkerheden.
Man behøver ikke tidligere klatreerfaring for at være med, men som udgangspunkt er man voksen og deltager aktivt i klatring og sikring. Vi sigter efter at deltagere hurtigt bliver så selvkørende som muligt.
Det er vores ambition at man får klatret en masse, prøvet kræfter med en masse spændende træer og lære om forskellige klatreteknikker, sikring og redning. Og så skal vi have det hyggeligt sammen ude i naturen 😊
Praktik i forhold til hvor vi klatrer og hvem der kan deltage på dagen aftales fra gang til gang. Vi kommunikerer via messenger, sig til hvis du vil med, så tilføjer vi dig gruppen 😉
Foreløbigt program for 2026
Events:
24/3: Klatreevent med Fåborg kommune/ Lars Simonsen (Davinde)
26/3: Forberedelse til Naturdag m. Fåborg Gymnasie (Bittenhus)
7/4: Naturdag m. Fåborg Gymnasie (Bittenhus)
14/4: Lars Simonsen låner udstyr til 16 personer
26/4: Familie klatreevent med Fåborg Kommune (Gåsebjerg Sand)
2/5 og 3/5: Unge Camp med Fåborg Kommune – Overnatning (Gåsebjerg Sand)
Planlægningsmøde - Unge Camp d. 14/4 kl. 16
30/5: Pipstorn – Åbent hus i skoven med Fåborg Kommune (Pipstorn)
13/6 til 14/6: Klatreevent med Odense friluftsforening (Gåsebjerg Sand)
https://facebook.com/events/s/m%C3%B8rkeklatring-og-overnatning-i/1419363252590883/
Træningsaftner (kl. 17):
Sæsonstart 16/4: Sollerup Skov
23/4: SDU
30/4: Gåsebjergsand
01/11/2025
Så er den udendørs klatresæson afsluttet for denne gang.
Vi fik trodset regn, blæst og mørke og havde besøg af en gruppe seje klatrere fra Odense Sportsklatrrklub 🙂
Vi må ses indendørs indtil næste forår 😉
27/10/2025
Hen over de sidste 3 dage har en gruppe friluftvejleder kursister været med i skoven til et introduktionskursus til rekreativ træklatring. Det blev til et lærerigt kursus med både toprebsklatring, føring, rebklatring, overnatning i hængekøjer og Tentsile-telte og meget mere, der trods alt for meget regn og blæst blev super hyggeligt 🙂
Næste onsdag, d. 29, bliver sidste officielle udendørs træning, der bliver ved SDU. Hvor vi også får besøg af en gruppe klatrere fra OSKK.