Esbjerg Atletik & Motion

Esbjerg Atletik & Motion

Del

Esbjerg Atletik & Motions officielle side her på facebook

Photos from Esbjerg Atletik & Motion's post 31/08/2026

Fed weekend i Tårnby. Igen repræsenterede vores ungdom klubben på fornem vis. Masser af energi, humør og medaljer:

Sarah 🥇 hammerkast
Tristan 🥇 hammerkast
Cecilie 🥉 diskos
Bertram 🥇 trespring (pr), 🥉 100m hæk (pr), 🥈 diskos
Noam 🥈 100m
Lasse 🥈 trespring (pr)
William 🥉 trespring (pr)
Ingrid 🥉 80m hæk, 🥉 300m hæk
Anna 🥈 trespring (pr), 🥈 trespring
Drenge 16/17 🥈stafet (Sebastian, Lasse, Bertram, Noam)
Piger 16/17 🥈Stafet (Ingrid, Neema, Maja, Anna)

Fra denne weekend kan man især fremhæve Bertram og Lasse. De to havde en fantastisk duel om guldet i drengenes trespring og pressede hinanden til det yderste. Lasse leverede tre pr-spring i streg og Bertram var nødt til at springe sit ypperste for at holde ham bag sig. Det lykkedes i 3. runde med et pr-spring på 11.94.
Deres resultater på hhv 11.94 og 11.77 i godkendt vind sikrer dem desuden det bedste u/15 resultat i klubben siden statletik blev indført i 2008. Endda bedre resultat end da vores næstformand, Patrick Wolf sprang 11.70 i 2016. Med hans senere meritter in mente, glæder vi os til at følge Lasse og Bertrams fortsatte udvikling.

21/08/2026

Så er det igen blevet august. Det betyder også at vi nærmer os DMU og igen i år sender EAM et rigtig flot hold afsted.
14 unge atleter tager til Tårnby for at repræsentere klubben på øverst hylde i nationalt regi.
Som klub er vi stolte af at kunne sende så stort og stærkt hold til et DMU. Det vidner om at vi som klub gør noget rigtigt.
Som klub er man også glad for hvor mange discipliner der er repræsenteret på holdet: 100m, 200m, kort hæk, lang hæk, længdespring, højdespring, trespring, spydkast, diskos og hammerkast.

Så hvis I ser enten Louisa (100m&200m), Neema (100m hæk), Maja (100m), Sebastian (100m&200m), Lykke (diskos), Sarah (hammer), Tristan (hammer), William (højde- og trespring), Noam (100m & 200m), Anna (længde- og trespring), Cecilie (diskos), Ingrid (80m hæk, 300m hæk, trespring), Bertram (100m hæk, trespring, diskos & spydkast) eller Lasse (100m & trespring) indenfor den næste uges tid, så giv dem et stort klap på skulderen og ønsk dem held og lykke.

Hele klubben hepper på jer!

17/08/2026

Kære alle medlemmer i EAM

NorSea stafetten nærmer sig hastigt men der mangler stadig enkelte hænder for at få kabalen til at gå op. Helt konkret er der tale om 2 vagter til selve løbet til depeche og målområdestyring samt 3-4 vagter der kan hjælpe med noget nedtagning og oprydning efter løbet.

Klubben afholder to store events om året: Vestkystløbet og Norsea Stafetten og det er disse to løb der gør at vi kan drive en velfungerende klub. Vi sætter pris på alt den hjælp vi kan få og håber at nogle af jer kan afse tid og energi til at hjælpe med NorSea Stafetten.

Hvis man kan hjælpe må man hellere end gerne sende en mail til klubben eller skrive i kommentarfeltet.

Eurovision Sport 07/08/2026

Så er det i dag Sarah skal kaste. Hun er kommet i kvalgruppe A hvilket betyder at hun starter 19.05.
På World Athletics er der lidt problemer med rettigheder, hvis man kommer fra Danmark. Det kan heldigvis også fanges live på:
https://eurovisionsport.com/en

Kom så Sarah!🇩🇰🇩🇰🇩🇰

Eurovision Sport Watch live sports, stream replays and catch all the content from the biggest tournaments on all devices for FREE. Never miss a moment again with Eurovision Sport.

Photos from Esbjerg Atletik & Motion's post 05/08/2026

Kun to dage tilbage...

Fredag d. 7. august repræsenterer Sarah Danmark og ikke mindst Esbjerg på en af de største scener. U20 vm i Oregon, USA!
Sarah skal i ilden på fredag enten 19:05 eller 20:30 afhængigt af om hun er i gruppe A eller B i kvalifikationen.

Stævnet kan streames live via gratis oprettelse på World Athletics hjemmeside, og Sarahs tidspunkter fredag aften er endda optimale for Esbjergfans, så det går ikke ud over nattesøvnen.

Sarah, hele klubben er vildt stolte af dig og vi glæder os til at følge med live.

I det hele taget er vores region rigtig flot repræsenteret, idet Sebastian Smed Grønkjær fra Vejle også deltager på 3000m og 5000m. Her kniber det lidt mere med sendetidspunktet, men er man morgenfrisk kan man fange Sebastians to løb hhv torsdag 05:20 og lørdag 05:25.

Hele klubben ønsker jer begge alt muligt held og lykke

14/07/2026

Så lykkedes det endelig!
Hele foråret har klubben gået og heppet på Sarah, som har forsøgt sig igen og igen på u20 vm kravet.
Efter en masse gode træninger men forgæves forsøg i bla Herning, Tyskland og Finland lykkedes det endelig i sidste forsøg til et kastestævne i Hvidovre. Og hun nøjedes ikke med de magiske 57.50 m., men slyngede hammeren helt ud på 58.68! Flot pr, klubrekord og kvalifikation til u20 vm.
Det er ikke hverdagskost for en klub som EAM at sende atleter til vm, så når vi gør det er det med enorm stolthed og glæde.
Kæmpe tillykke til Sarah, hendes træner Tom O. Jensen samt ikke mindst hendes forældre.
Vi glæder os til at følge dig i Eugéne, USA!

16/06/2026

Vi har desværre været nødt til at aflyse vores nye koncept - Esbjergs Hurtigste.
Drømmen var et stort stævne, hvor børn og unge fra alle mulige klubber i Esbjerg og omegen kom på stadion og fandt ud af hvilken sportsgren der havde den hurtigste dreng/pige.
Lidt a la et motionsløb, men blot en sprint.

Desværre var der ikke den opbakning vi havde håbet på, så vi er nødt til at aflyse, men vi lægger selvfølgelig hovedet i blød og forsøger at gentænke konceptet til næste år.

Photos from Esbjerg Atletik & Motion's post 08/06/2026

Det er lige præcis derfor vi gør det!

Atletik er en lille sport i Danmark og EAM er ikke nogen stor klub - det er ikke nødvendigvis vores mission at sende atleter til VM og OL, men som følgende billeder viser er det en kæmpe fornøjelse at skabe rammerne for at børn, unge og deres forældre kan have en dejlig dag i hinandens selskab.

Når klubben har brugt ugevis på at arrangere et stort stævne bliver man utrolig taknemmelig over alle de glade ansigter der fylder stadion, nyder hinandens selskab, fejrer hinandens triumfer og er klar til at trøste hvis man falder i en hæk eller river en overlægger ned i højdespring.

I en tid hvor meget af mediernes fokus ligger på børn og unges mistrivsel og skolevægring er det dejligt at kunne bidrage til at trække hele situationen i den anden retning.
Stadion i går var fyldt med børn og unge der dyrkede deres hobby i frisk luft, legede i deres pauser mellem aktiviteter samt ikke mindst børn der viste vilje og ufortrødent fortsatte selv om de ikke nødvendigvis kom først i løbet.

Lige så stor taknemmelighed er der for alle de frivillige hjælpere, der bidrager til at det hele kan lade sig gøre. Folk der bruger en hel søndag på at komme og hjælpe klubben med at skabe rammerne for børnenes sport. Det er stort når det hele falder i hak!

Som sagt er atletik ikke nogen stor sport og EAM er ikke nogen stor klub, men når stadion er fyldt med røde trøjer til de faste træninger og vi kan skabe et stævne som i går viser vi hvordan det hele giver mening.

Tusind tak til frivillige, egne atleter og gæster samt familier for en dejlig søndag på atletikstadion!

05/06/2026

Endnu en begivenhedsrig weekend for Esbjerg Atletik og Motion.

Først og fremmest kæmpe tillykke til vores kastere Sarah og Tristan der er blevet udtaget til landsholdstjeneste. I weekenden tager de med u20 kastelandsholdet til Bergen, hvor de skal deltage i en landskamp mod Norge. Vi glæder os til at følge med.

Lørdag fylder Esbjerg Idrætspark 100 år. Det bliver markeret på bla. atletikstadion hvor klubben arrangerer et minisprintstævne.

Søndag er klubben vært for Esbjerg Storstævne. Over 80 atleter fra 9 forskellige klubber kommer og skaber en festlig dag på atletikstadion.

Kom ned på stadion og tag del i begivenhederne - både lørdag og søndag!

29/05/2026

Flot stævneaktivitet i weekenden.
Magnus repræsenterer landsholdet i København mens vi sender Mik, Anton, Ingrid, Gabriel, Milla, Mikkeline og Isabella til LM i Odense.
Held og lykke til alle!

Vil du plassere din virksomhed på toppen av Gym-listen i Esbjerg?

Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.

Sted

Type

Telefon

Adresse


Gl. Vardevej 84
Esbjerg
6700

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 17:00 - 18:30
Onsdag 17:00 - 18:30