Hjerting IF

Hjerting IF

Del

Hjerting Idrætsforening - Vi bevæger dig! Såvel top som bredde skal tilgodeses og respekteres.

Målet for HIF Fodbold er at give alle mulighed for at spille fodbold - hele året rundt - på det niveau, der passer til den enkelte spillers lyst, indstilling, ambition og talent. Endvidere er målet, at medlemmerne får nogle positive og sunde oplevelser. HIF Fodbold er en underafdeling af Hjerting Idrætsforening, og hører sportsligt under DBU Jylland Region 4.

13/08/2026

KOM OG STØT PIGERNE ⚽️🔴⚫️

Bliv Frivillig | Hjerting Byfest | Hjerting IF 12/08/2026

OPRÅB📢

🚨 HJERTING BYFEST – KUN 14 DAGE TIL! 🎉

Vi mangler stadig omkring 100 vagter på bemandingsplanen! 😳

Og vi siger det igen: INGEN FRIVILLIGE – INGEN BYFEST! ❤️

Så kom nu ind i kampen 💪😃
👉 Tag en 2 timers vagt – så er du med til at sikre, at vi kan holde den byfest, vi alle elsker!

Det er hyggeligt, det er socialt, og du møder masser af andre fra Hjerting 🙌

2 timer fra dig = kæmpe hjælp for hele byen! ❤️

📅 Hjerting Byfest er lige om hjørnet – vi har brug for DIG!

🙋‍♀️🙋‍♂️ Hop ind og tag en vagt – sammen får vi det til at ske! 🎪🎶🍻

Bliv Frivillig | Hjerting Byfest | Hjerting IF Aktuelle frivillige opgavelister Titel Start dato Slut dato Åbne pladser Hovedbar 27. august 2026 29. august 2026 19 Se & tilmeld » Seniorfrokost 28. august 2026 28. august 2026 6 Se & tilmeld » Pandekagebod 28. august 2026 29. august 2026 18 Se & tilmeld » Udebar 28. august 2026 29. august 2026...

11/08/2026

⚽️ Ny cheftræner for Hjerting IF Dame Senior

Hjerting IF Fodbold kan med glæde præsentere Daniel Fischer Pedersen som ny cheftræner for vores dameseniorafdeling.

Daniel overtager posten efter Lasse Roland, som har valgt at søge nye udfordringer. Vi er glade for, at vi har fundet en stærk intern løsning, da Daniel allerede har fungeret som assistenttræner og derfor kender både holdet og klubben særdeles godt.

Daniel har gennem flere år været en stor del af Hjerting IF og bærer flere kasketter i klubben. Han er blandt andet:

🔴⚫ Børne- og ungdomsudviklingstræner
🔴⚫ Træner for vores U13-piger
🔴⚫ Medlem af bestyrelsen

Det nye setup omkring damesenior bliver:

⚽️ Daniel Fischer Pedersen – Cheftræner
⚽️ Michael S. Pedersen – Assistenttræner og målmandstræner
⚽️ Katrine M. Lollesgaard – Holdleder

Vi glæder os til at fortsætte udviklingen af vores dameseniorafdeling, hvor vi tilbyder et stærkt træningsmiljø med fokus på både udvikling, sammenhold og gode oplevelser. Holdet råder over både et Jyllandsserie- og Serie 2-hold, og klubben ser særligt frem til den kommende sæson, hvor vi for første gang skal spille i Kvindernes Jyllandsserie.

⚽️ Første kamp med Daniel i spidsen er allerede på søndag, hvor han får sin officielle debut som cheftræner, når Hjerting IF tager imod Spjald IF på hjemmebane.

📅 Søndag
🕛 Kl. 12.00
📍 Hjerting IF

Vi håber, at mange vil komme forbi og støtte pigerne til sæsonens første hjemmekamp.

Samtidig vil vi rette en stor tak til Lasse Roland for hans indsats omkring holdet og klubben. Vi ønsker ham alt det bedste og held og lykke med de nye udfordringer.

Klubben glæder sig til det nye samarbejde og til en spændende sæson med masser af fodbold glæde og oplevelser på banen! 🔴⚫

26/07/2026
12/07/2026

⚽ Kvindefodbold i Hjerting IF – er du klar til en ny sæson? ⚽

Tirsdag den 28. juli skyder vi den nye sæson i gang, og vi vil gerne invitere både nuværende og nye spillere med!

Vi starter med en let træning kl. 19.00, hvorefter vi tænder op i grillen, hygger og får set hinanden (igen).

Uanset om du allerede spiller fodbold, har haft en pause eller bare overvejer at prøve kræfter med et ambitiøst og socialt fællesskab, er du meget velkommen til at kigge forbi.

Vi tilbyder:
⚽ Et stærkt træningsmiljø med engagerede trænere.
⚽ Fokus på både udvikling, sammenhold og gode oplevelser.
⚽ Et socialt fællesskab, hvor der er plads til både seriøs fodbold og masser af grin.

Vi har hold i både Jyllandsserien og Serie 2, så der er mulighed for at finde et niveau, der passer dig.

📅 Tirsdag den 28. juli
🕖 Kl. 19.00
📍 Hjerting IF

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere, er du altid velkommen til at skrive til cheftræner Daniel Fischer Pedersen på [email protected] eller ringe på
31 45 71 43

Vi glæder os til at byde både gamle og nye ansigter velkommen! 🔴⚫

29/06/2026

⚽ Bliv en del af trænerteamet omkring Hjerting IF’s kvindesenior! 🔴⚫️⚽️

Har du passion for fodbold, spillerudvikling og et stærkt fællesskab? Så er det måske dig, vi leder efter!

Hjerting IF søger 1-2 engagerede trænere til vores nyoprykkede Kvinde Jyllandsserie og Serie 2.

Hos os bliver du en del af et ambitiøst og fagligt stærkt træningsmiljø, hvor vi samtidig vægter det sociale fællesskab højt. Vi tror på, at de bedste resultater skabes, når vi også har det godt sammen – både på banen, til sociale arrangementer og over en kop kaffe, kakao eller en sodavand efter træning.

Vi forestiller os, at du:
⚽ Har en baggrund som tidligere eller nuværende fodboldspiller.
⚽ Har lyst til at udvikle spillere og bidrage til et ambitiøst miljø.
⚽ Gerne har en fodboldfaglig uddannelse – men det er ikke et krav.

Vi tilbyder:

✅ Godtgørelse efter kvalifikationer.
✅ Opretholdelse af eventuelle DBU-trænerlicenser.
✅ Trænertøjpakke
✅ Et stærkt trænerteam med masser af faglig sparring.
✅ En ambitiøs seniorafdeling med plads til både udvikling og et godt socialt sammenhold.

📞 Kunne det være noget for dig – eller kender du den helt rette person?

Kontakt Daniel Fischer Pedersen på
26 78 28 97 for en uforpligtende snak.

Vi glæder os til at byde nye kræfter velkommen i Hjerting IF❤️🖤

Del meget gerne opslaget, så vi kan finde de helt rigtige til holdet!

Photos from Hjerting IF's post 19/06/2026

☀️⚽️ Hjerting IF FODBOLD runder sæsonen af med en fantastisk sommerafslutning ❤️⚫️🔴

En lang og begivenhedsrig sæson er blevet afsluttet med masser af smil, grin, fællesskab og gode minder, da vi samlede spillere, trænere, forældre og frivillige til årets sommerafslutningsfest.

Eftermiddagen og aftenen bød på hyggeligt samvær på tværs af holdene, grillpølser og brød – og for nogle årgange også “Træn med EFB”, hvor der blev mulighed for nye, sjove fodboldoplevelser. ⚽️

En kæmpe tak til alle jer, der hver uge er med til at få vores klub til at leve. Bag hver træning, kamp og oplevelse står et stærkt fællesskab af mennesker, som hver især gør en uvurderlig forskel. ❤️🖤

Vi siger tak for en sæson fyldt med udvikling, sammenhold og gode øjeblikke – både på og uden for banen.

Tak til alle spillere for jeres engagement og glæde, til trænerne for jeres store indsats og til forældre og frivillige for jeres fantastiske opbakning. 🙌🏻

Nu venter en velfortjent sommerpause ☀️ – med måske de sidste træninger i næste uge.

For nogle af vores børn venter allerede en fodboldskole i uge 27, og ellers glæder vi os til at tage hul på en ny sæson.

⚽️ Vi starter op igen i uge 33 – klar til endnu flere træninger, kampe, fællesskab og gode oplevelser sammen.

Rigtig god sommer til jer alle – vi glæder os til at se jer igen! ❤️🖤

16/06/2026

Pigerne tager onsdag aften imod Haderslev FK fra Kvindeserien i 5. og sidste runde af pokalturneringen. Kom ud og støt pigerne 🤞🏻

14/06/2026

🔴⚫ HISTORISK OPRYKNING FOR HJERTING IFs KVINDEHOLD! ⚫🔴

Det er med stor stolthed, at vi kan annoncere, at Hjerting IFs kvindeseniorhold har sikret sig oprykning til Jyllandsserien! 🎉⚽

Dermed skriver holdet sig ind i klubbens historie, da Hjerting IF for første gang nogensinde får et kvindehold repræsenteret i Jyllandsserien.

Oprykningen er resultatet af hårdt arbejde, stærkt sammenhold og en imponerende indsats fra både spillere, trænere og alle omkring holdet gennem hele sæsonen. Holdet har vist stor kvalitet på banen og en fantastisk vilje til at nå deres mål.

Denne milepæl er ikke kun en succes for kvindeholdet, men for hele Hjerting IF. Det er et bevis på den flotte udvikling af pige- og kvindefodbolden i klubben og et resultat af mange års dedikeret arbejde.

Stort tillykke til alle spillerne, trænerstaben og de mange frivillige, som har været med på rejsen. Vi glæder os til at følge holdet i Jyllandsserien og se dem repræsentere Hjerting IF på højeste niveau i klubbens historie.

💪🏻⚽🔴⚫️ Tak for en fantastisk sæson!

03/06/2026

Kom ud og støt pigerne i aften når de tager imod Skjern/Tarm fra Jyllandsserien i kvindepokalen 🔴⚫️⚽️

Vil du plassere din virksomhed på toppen av Gym-listen i Esbjerg?

Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.

Sted

Type

Telefon

Internet side

Adresse


Tobølparken 25
Esbjerg
6710