Sporti

Sporti

Del

Vi leverer services til idrætsforeninger og arrangører af sportsaktiviteter: Online tilmelding til

Vejen Idrætscenter Disc Golf 13/11/2024

Vi har fået et par nye kunder hos SPORTI, nemlig et par klubber indenfor en af de hurtigst voksende sportsgrene i øjeblikket, nemlig Disc Golf.

Velkommen til Vejen Idrætscenter Disc Golf (som lige er stiftet den 11/11-2024) og Esbjerg Disc Golf Klub.

I kan melde jer ind her:
https://www.sporti.dk/vidg
https://www.sporti.dk/edgk

Og af personlig erfaring kan vi anbefale at prøve disc golf - god mulighed for frisk luft, motion, hygge og lidt konkurrence ;-)

Vejen Idrætscenter Disc Golf Velkommen til Vejen Idrætscenter Disc Golf Link til vores sociale gruppe:https://www.facebook.com/groups/1185443349419257/Følg os på Instagram:https://www.instagram.com/vidg.6600/ God vind 😊  

SPORTI 01/01/2024

Kære SPORTI brugere,
2024 er lige begyndt og vi vil gerne kigge lidt tilbage på et aktivt 2023.

Der var oprettet 896 aktiviteter på SPORTI i 2023 og vores ID-numre er nu blevet 5-cifrede, så vi har rundet 10.000+ aktiviteter på SPORTI siden 2008.

I vores medlemssystem har vi 100 aktive klubber med over 14.000 medlemmer og der er betalt 11.937 opkrævninger i 2023. Vi har lanceret automatisk kortbetaling og lige omkring nu, er der mange, hvor penge bliver hævet automatisk for første gang. I alt 1500 er tilmeldt automatisk kortbetaling og vi forventer der stiger de kommende år.
Muligheden for at sende mails til medlemmer er vores mest brugte funktion og der er sendt over 40.000 mails sidste år.

Siden 2008 er der blevet oprettet over 100.000 profiler på SPORTI og brugerne er primært fra Danmark, Norge og Sverige. Sidstnævnte er et nyt marked for SPORTI og vi modtager selvfølgelig betaling i svenske kroner.

I 2024 ser vi frem til fortsat at levere vores ydelser med et højt serviceniveau, så I kan bruge tiden på jeres sport. Vi kan ikke garantere, at vi ikke laver fejl - men vi kan garantere, at vi gør noget ved det, når vi opdager det :-)
Vi har flere forbedringer på programmet, herunder et forbedret afregningssystem, så vi er bedre gearet, når der kommer krav om digitale bilag fra 1. juli 2024.

Vi har altid plads til et par ekstra kunder, hvis I kender nogen - vi vil gerne forbedre ovennævnte tal i år.

Godt nytår til alle vores kunder og brugere.
Mange smil fra jeres SPORTI team
Sune & Martin

SPORTI SPORTI er en online sportskalender med online tilmelding og betaling samt resultater

14/07/2023

God sommer til alle 😎
Vi holder også lidt ferie, så der kan være lidt længere svartider de næste 14 dage.

Til dem som bruger tjenester fra Dansk Islandshesteforenings Stambogskontor, så er der kommet et direkte link fra vores forside 😉

28/09/2022

Til vores norske kunder kan vi nu tilbyde mobilbetaling via Vipps. De første transaktioner er gennemført via Vipps og vi håber det gør betalingsprocessen lettere for vores kunder ;-)

22/04/2022

Vi oplever lige nu nogle udfordringer med vores betalingssystem - vi arbejder på højtryk for at få det løst ASAP.

15/01/2022

Vi har i dag oplevet ekstra pres på vores systemer på trods af et kø-system og opgradering af vores servere.

Vores hjemmeside er lukket de næste par timer mens vi arbejder på at lokalisere årsagerne til nedbruddet.

Tilmeldingen til Icehorse Festival er udsat til søndag kl. 12.00 hvor vi starter med A-klasserne. B-klasser starter kl. 18.00.

Vi beklager meget at vi ikke kunne levere den ønskede service i dag. Desværre har vi ikke google-agtige resurser, så vores system kan gå fra en jævn sporadisk belastning til at køre 800 km/t i 30 minutter. Vores kø-system var udviklet for netop for at kunne håndtere disse peaks og udjævne belastningen.
Vi gør alt hvad vi kan for at få systemet gearet til i morgen.

12/04/2021

BREAKING NEWS!
Vi er stolte over, at vi søndag den 11. april fik lanceret et selvudviklet kø-system til at håndtere tilmeldinger med stor efterspørgsel (Tak Sune). Tilmeldingen til Aros Gait Event WRL forløb uden problemer i forhold til sidste år ;-)

Kø-systemet fungerer ved, at der oprettes et venterum som er åbent fra 10 minutter før tilmeldingen officielt åbner og til 1 minut efter tilmeldingen er startet. Dem der er i venterummet på det tidspunkt, deltager i lodtrækning om rækkefølgen og bliver lukket i gennem til formularen i mindre hold. Hver deltager kunne i dette tilfælde tilmelde max 2 ekvipager pr tilmelding. Brugeren havde 15 minutter til gennemførelse af tilmeldingen og ellers var det om bag i køen igen.

Vi ser frem til at benytte løsningen ved kommende stævner.

:-)

30/12/2020

Godt nytår!
Vi ser frem til et 2021, der forhåbentlig bliver lidt mere aktivt end 2020.
Under alle omstændigheder, så arbejder vi fortsat på at forbedre og udvikle funktioner, så du kan bruge mere tid på din sport :-)

12/09/2020

SPORTI tager i dag tid til Dirty Jutland, med mål på havnen i Skagen. Rytterne har kæmpet med enten 420, 220 eller 130 km langs vestkysten i regn og blæst.

Du kan se resultaterne lige her:
http://results.sporti.dk/results.aspx?CId=72&RId=5054

På billedet ses de fire hurtigste på 220 km.

10/07/2020

Vores programmører har lavet en ny topmenu, som giver hurtigere adgang til de mest brugte funktioner.

Samtidig er der en søgefunktion i topbjælken som du har adgang til fra alle undersider.

Sig endelig til hvis der er noget vi har glemt.

Vil du plassere din virksomhed på toppen av Gym-listen i Esbjerg?

Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.

Sted

Type

Telefon

Internet side

Adresse


Bryndumvej 108
Esbjerg
6715

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 08:00 - 16:00
Tirsdag 08:00 - 16:00
Onsdag 08:00 - 16:00
Torsdag 08:00 - 16:00
Fredag 09:00 - 16:00