13/08/2026
Sommerferien er nu forbi, og hverdagen er begyndt at finde sin rytme igen.
Jeg har tænkt lidt over det med pauser, for vi taler ofte om ferie som noget, der skal være afslappende, komme ned i gear, lade op og nyde dagene.
Selvfølgelig kan sommeren være fyldt med det, men ferie er ikke altid nemt, det er ikke altid afslappet, ikke altid idyllisk.
Nogle gange er ferien også mange aftaler, oplevelser og en masse man gerne vil nå, så der måske ikke bliver meget plads til pauserne.
Måske kan det endda blive sværere at mærke ens egne grænser, når hverdagen og rutinerne er sat på pause.
Jeg har selv haft en sommer, hvor jeg bevidst har været mindre aktiv herinde.
Jeg har øvet mig i at være mere til stede i oplevelserne, tiden med familien og venner og de gode stunder.
Der har været lidt arbejde hist og her.
Men også tid til stille øjeblikke, hvor jeg har siddet og kigget ud over vandet. Ikke fordi jeg skulle lade op, men fordi jeg havde lyst.
Det vil jeg tage mig med videre ind i hverdagen.
At pauser ikke nødvendigvis behøver være noget stort.
At pauser ikke behøver være en hel fridag.
At pauser ikke behøver være perfekte.
Pauser kan være små
- en gåtur alene
- en kop kaffe i ro
- en yogastund
- et øjeblik uden mobilen
- bevæge kroppen
- at sige nej til noget
- at mærke efter, før man siger ja
At spørge sig selv hvad jeg egentlig har brug for lige nu.
Min hverdag er igen i fuld gang.
Yogaen og klienterne er tilbage, og senere på måneden venter mine ture til Lyngby.
Det føles egentlig godt. Jeg kan godt lide hverdagen og rytmen der følger med, men jeg har også lyst til at huske, at pauserne ikke kun fører ferien til.
Måske skal vi ikke vente med at holde pause, til kalenderen siger, at vi har fri, for pauserne kan godt være en del af hverdagen men en mulighed for at komme tilbage til dig selv.
Så jeg er nysgerrig på dig
- hvordan har dine pauser set ud denne sommer?
- har du holdt de pauser du havde brug for?
- hvordan ser dine pauser ud nu hvor hverdagen er i gang igen?
Jeg vil elske at læse dine svar🤍
28/07/2026
✨ Nye yogaforløb i Borgergade ✨
Allerede i næste uge starter de nye yogaforløb, og du kan allerede nu tilmelde dig.
Tirsdage uge 32-39
I alt 8 gange for 1000.-
Er du under 30 år er prisen 800.-
Kl. 08.30 – yin yoga
Kl. 16.30 – yin yoga
Kl. 17.40 – blid yoga
Kl. 18.50 – yin yoga
Kl. 20.00 – Yoga for mænd
Der er 12 pladser på hvert hold.
👉 Tilmelding foregår på blidhed.dk
Hvis du ikke får en plads, vil der løbende være mulighed for drop-in, når der er afbud. Der vil også komme nogle fevents i løbet af perioden.
Jeg glæder mig virkelig til at byde dig velkommen yoga igen efter en sommerpause🧘🏼
06/07/2026
Juni ✨
Der har været tid til en lille ferie i Spanien, hvor solen, havet og de langsomme dage gav ny energi.
Jeg har været en tur til Lyngby et par gange, afsluttet de første men skønne yogaforløb i Well-b og haft fornøjelsen af at undervise til Esbjerg Festuge - to særlige stunder i tipien med hatha yoga og cacao ceremoni med yin yoga. Tak til alle jer, der kom og delte oplevelsen.
Juni blev også måneden, hvor jeg afholdt mit allerførste reformer-kursus. Det føles altid lidt særligt at tage hul på noget nyt, og jeg glæder mig allerede til det næste.
Mest af alt er jeg taknemmelig for alle jer, der har fundet vej til briksen til holistisk kropsterapi. For jeres tillid, jeres historier og de stille øjeblikke, hvor kroppen får lov til at give slip. Det er et privilegium at følge jer på jeres vej mod mere ro, balance og nærvær.
Nu tager juli over i et lidt langsommere tempo. En måned med plads til ferie, gode oplevelser, stille stunder, nærvær med dem jeg holder af og forhåbentlig masser af sol og varme. Samtidig glæder jeg mig til at følge endnu en drøm, der stille og rolig nu begynder tage form med sommerhus der snart kan nydes. Det bliver en sommer fyldt med forventning, ro og små øjeblikke, og hvor jeg samtidig holder lidt åbent i Blidhed.
Tak juni og velkommen juli 🤍
04/06/2026
Igen i år har jeg fornøjelsen af at undervise til i den fine tipi i Heerups Have 🤍
I år er det onsdag og fredag. Der er begrænset pladser, og du kan sikre dig din plads på blidhed.dk/yoga
Onsdag kl. 10.00 - 11.00
Hatha yoga og meditation
En nærende stund med hatha yoga og guidet meditation. Vi bevæger kroppen gennem klassiske yogastillinger, skaber ro i sindet og afslutter med en dejlig meditation.
Arrangementet er for alle – både nybegyndere og øvede, og giver et pusterum midt i festugens liv og stemning.
Medbring egen yogamåtte og tæppe.
Fredag kl. 10.00-11.30
Cacao ceremoni og yin yoga
Her starter vi med at lande i tipien med en særlig forberedt cacao, som er hjerteåbnende og skaber indre ro og indsigt.
Herefter guides du i blide meditative stræk for hele kroppen, og afslutningsvis med en længere meditation.
Alle kan deltage og det eneste du skal medbringe er en yogamåtte, et tæppe og en ekstra varm trøje.
Ses vi? 🤍
26/04/2026
Fire nærende stunder for dig 🤍
Hver session er skabt som et lille pusterum, hvor du kan lande i dig selv, give kroppen opmærksomhed og finde ro i et trygt og sanseligt rum.
Du kan vælge mellem yin yoga, dyb afspænding, cacao ceremoni, mere dynamisk yoga og yoga med akupressur – alle events afsluttes med mulighed for hygge, te, snacks og korttrækning.
Swipe gennem billederne for at læse mere om hvert enkelt event ✨
Du kan booke din plads på blidhed.dk under Events.
Alt sammen foregår i de skønne lokaler hos .b.reformer i Borgergade.
Jeg glæder mig til at dele disse stunder med dig 🤍
23/04/2026
En kærlig invitation til dig 🫶🏻
Til at være tilstede i de små øjeblikke
Start med at fornem din vejrtrækning
Ta’ en dejlig lang dyb indånding og giv langsomt slip igen
Fornem varmen, når du drikker en kop te
Mærk dine skridt, når du går
Vær der helt, når du taler med et andet menneske
Tag et øjeblik for dig selv
fornem roen lande i din krop
fornem lystet omkring dig
fornem lydene tæt på og i det fjerne
Nærvær findes ikke i det store men i de små øjeblikke du vælger at være i
Og du kan vende tilbage igen og igen
til din vejrtrækning
til din krop
hjem i dig selv
til NUET
Tag roen med dig ud i din dag ✨
06/04/2026
I morgen starter de nye yogaforløb ✨
Et nyt rum
En ny adresse
Men stadig min guidning, min stemme og de samme bløde måtter
Jeg glæder mig
Det er hos .b.reformer i Borgergade 58
Der er gratis parkering i 2 timer både lige udenfor og på p-pladsen overfor
Når du kommer, går du bare ind ad døren, hvor der er mulighed for at stille dine sko og lægge din jakke, før du finder din plads i rummet.
Jeg er så klar til at tage imod dig🧘🏼
De fleste hold er fuldt booket, men der er stadig et par ledige pladser på
Yoga for mænd, tirsdage kl. 20.15–21.15.
Måske du kender en, der skal med?
Jeg glæder mig til at byde dig velkommen 🤍