13/08/2026
☀️ Sommeren er slut... og vi er endelig tilbage på Facebook! ☀️
Hvis I har tænkt: "Hold da op, der er godt nok stille fra Ejby Hallerne..." så skyldes det ikke, at vi har ligget i hængekøjen hele sommeren. Vi har faktisk været låst ude af vores Facebook-side i en periode. Det er nu løst, og vi er tilbage i manegen! 🎉
Vi håber, at I alle har haft en fantastisk sommer med masser af sol, is og måske en enkelt grillpølse eller syv. 🌞🍦🌭
Mens mange af os har nydt ferien, er der også sket lidt nyt her i hallen:
👩🍳 Velkommen til vores nye køkkenstjerne Jannie.
Vi er også utrolig glade for at kunne byde velkommen til vores nye køkkenmedarbejder, som allerede er blevet en del af flokken. Vi glæder os helt vildt til samarbejdet og til alt det gode, hun kommer til at bidrage med. Kom gerne og sig hej, Jannie er altid klar på en frisk kommentar eller en lille snak.
🥘 Tag aftensmaden med hjem.
Vi har fået opsat en køler med lækre færdigretter, som gør det lidt nemmere på de travle dage. Så nu kan træningen klares, og aftensmaden klares på én og samme tur. Maden vil være at finde i køleskabet fra efter middagstid, og det vil være både forskelligt fra dag til dag hvad der er i det, ligesom det også vil være meget forskelligt hvor meget vi fylder i det. Vi håber nogle af jer kommer til at benytte jer at tilbuddet fra tid til anden.
Nu er vi klar til en ny sæson fyldt med aktivitet, fællesskab, sport, kaffe, sved på panden og forhåbentlig en masse gode oplevelser sammen med jer.
Vi ses i Ejby Hallerne! ❤️