01/07/2026
𝐏𝐨𝐫𝐭𝐫æ𝐭 𝐚𝐟 𝐞𝐧 𝐊æ𝐦𝐩𝐞𝐫
- 𝐌ø𝐝 𝐏𝐢𝐚 ❤️
𝐄𝐭 𝐫𝐢𝐠𝐭𝐢𝐠 𝐠𝐨𝐝𝐭 𝐟æ𝐥𝐥𝐞𝐬𝐬𝐤𝐚𝐛
Altså jeg er jo en gammel kone på 62 lige om lidt. Grunden til at jeg begyndte at komme i Kæmperne var, at jeg havde tabt mig rigtig meget og havde brug for at få noget motion. Og alle siger jo, at motion er en vigtig del af vægttabet.
Jeg kender en, der dyrkede styrketræning her og så spurgte jeg ham, om han ville tage mig med herned en dag, så jeg ikke skulle komme helt alene. Det gjorde han så og siden har jeg faktisk været her, for jeg fandt ud af, at der var nogle andre medlemmer, som jeg kendte i forvejen og nu har vi fået et rigtig godt fællesskab, hvor jeg dyrker styrketræning i hvert fald en gang om ugen og tidligere lidt mere.
Jeg har jo arbejdet lang tid i socialpsykiatrien og behandlingspsykiatrien, så derfor vidste jeg også, hvordan man kunne komme i kontakt med Kæmperne. Det har jeg også brugt rigtig meget i mit arbejde med at promovere foreningen over for andre psykisk sårbare.
Jeg tror snart, at det er i tre og et halvt år jeg har været med. Sådan lidt on and off. Altså der sker jo altid noget i ens liv, men det gode ved det er at de venner, som jeg har fået her i Kæmperne også er nogle, der ringer og siger: “Hey, du har ikke været her i et stykke tid. Kommer du ikke snart? Vi savner dig”. Og så får jeg lyst til at komme, selvom jeg har det svært nogle gange. Så det betyder noget at have nogen at komme og mødes med. Nogle gange kommer jeg mest for at hyggesnakke og lave noget på en enkelt maskine og andre gange som nu i dag har jeg jo givet den gas. Så er det en helt anden fornemmelse, som jeg kommer hjem med i dag i forhold til de dage, hvor jeg ikke har lavet så meget.
𝐍𝐨𝐠𝐞𝐧 𝐝𝐞𝐫 𝐡𝐞𝐩𝐩𝐞𝐫 𝐩𝐚̊ 𝐞𝐧
Det at komme i foreningen gør, at jeg har noget at holde fast i, når det bliver svært. Selvom jeg slipper grebet indimellem, når det bliver rigtig svært. Så ved jeg, at jeg altid kan vende tilbage. Jeg har lige haft en periode, hvor jeg har været meget deprimeret og har taget en masse på. Så har jeg det sådan, at jeg ikke har lyst til at gå nogen steder, fordi jeg føler, at alle kan se, at jeg er kæmpetyk igen. Hvor en her fra Kæmperne sagde til mig, at vi ved jo godt, at du har en spiseforstyrrelse. At når du får det skidt, så spiser du, så du behøver ikke at gemme dig med det. Men det der med at der nogen der venter på en og hepper på de der små sejre, som jeg har indimellem, det betyder rigtig meget for mig. Jeg har fået rigtig mange gode venskaber, hvor jeg kan føle mig tryg og hvor jeg ikke behøver at være på en bestemt måde. Jeg behøver ikke komme med det store smil på, når jeg kommer ind ad døren. Det kan jeg få i slutningen af en time. Måske, fordi der er nogle, der har været gode at være sammen med. Og så har jeg fået noget motion, og på de dage det går godt, en krop, der gerne vil noget mere. Og psykisk overskud, så jeg bedre kan være i mit hoved. Jeg har også fået en masse credit fra folk udenfor Kæmperne, fordi de kan se, at jeg gør en indsats. Jeg er et menneske, der motiveres meget af andres anerkendelse, så det betyder også rigtig meget.