Manelleh

Manelleh

Del

Åbent hver torsdag kl. 11-17 på Amager Boulevard 4 og online 24/7 🛍️. Vi sælger håndlavet interiør, accessories og gaver.

Formålet er at gøre en forskel for kvinder 🧡. Vores kunder giver os fem stjerner på Trustpilot ⭐️

27/08/2026

Så er vores lagersalg i gang - og vi har pakket ordre siden kl. 6.30 i morges 🤩. Du kan spare op til 70%.
Vi sælger ud af produkter, der udgår eller har ligget for længe på vores lager - så vi kan købe nye varer hos kvinderne i Bangladesh 🙌🏾🧡

Photos from Manelleh's post 26/08/2026

Sidste år fik vi kvinderne i Bangladesh til at lave kimonoer af smukke vintage sarier 🥻

De var udsolgt i løbet af to måneder. I år bestilte vi dobbelt så mange, og de var også (næsten) udsolgt i løbet af to måneder 🫶🏾

Så nu har vi bestilt flere, og de er lige landet i butikken. De er ikke online endnu, men kan købes i butikken torsdag og fredag, hvor vi også holder lagersalg. Vi holder åbent kl. 11-17 begge dage 🛍️

24/08/2026

LAGERSALG 🛍️

Til vores lagersalg kan du få op til 70% rabat på udvalgte produkter. Det gælder eks. produkter, der udgår af vores sortiment samt smukke anden sorterings-varer. Der er begrænset lager, så det er først til mølle 🛍️.

Du kan shoppe online (så længe lager haves) eller besøge vores butik på Amager Boulevard 4, 2300 København S.

Vi holder fysisk åbent med lagersalgsvarer torsdag den 27. august og fredag den 28. august. Begge dage fra kl. 11-17. Her finder du også varer, der ikke sælges online.

Vi glæder os til at se dig til lagersalg.

Tak, fordi du følger Manelleh. Det betyder alverden.

Kærlige hilsen
Marianne og Maria 🧡

20/08/2026

Folkemøde Møn 🎭

På Folkemøde Møn deltager jeg i en samtale om modeindustriens største dilemmaer. En debat om ansvar, forbrug, arbejdsforhold, klima og fremtidens modeindustri 🌏

Jeg deltager i debatten sammen med forsker og forfatter, Julie Bundgaard og medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet, Marianne Wind.

Debatten bliver modereret af Mathilde Falch - der måske også spiller lidt musik for os 🎸

Det foregår fredag den 21. august kl. 16-17 på Gåsetorvet.

Ses vi på Folkemøde Møn?

Photos from Manelleh's post 19/08/2026

Trendzonen på Formland med Manelleh puder og kurve. Som altid meget inspirerende og super flot arbejde af Studie FLYHELSTED 🛌🧺🧡

16/08/2026

Mød os (Rikke og Maria) på Formland messen i Herning søndag—tirsdag den 16.-18.

Vi står i Hald J, Stand: J7156

13/08/2026

Sen-sommer ☀️♥️

11/08/2026

Nye øjne på produktudviklingen 👀🙌🏾

Siden jeg åbnede forretningen, har jeg selv stået for produktudvikling sammen med kvinderne i Bangladesh. Jeg har været godt hjulpet af kvinderne, som på alle måder kan deres håndværk og ved, hvordan man laver smukke produkter.

Men det er også blevet tydeligt, at jeg er nået til et punkt, hvor nye øjne og dygtige kompetencer er nødvendige for at udvikle og styrke Manelleh. Derfor har jeg fået dygtige Rikke ombord ♥️

Hun sidder med hovedet begravet i produktudvikling, altså når hun ikke går rundt i butikken mellem puder og tasker og tænker kreative tanker - og taler med sig selv 😅

Rikke laver moodboards. Mange moodboards. Og I kan godt glæde jer til de nye produkter, som hun er i gang med at udvikle sammen med kvinderne i Bangladesh. Vi går nemlig efter design og produkter, der skal være whimsical.

Whimsical kan oversættes til finurlig, fantasifuld eller legesyg. I designverdenen bruges ordet meget om en stil, der føles varm, kreativ og lidt magisk – ikke stram og minimalistisk.

Jeg synes, at det passer perfekt til Manelleh.

Kender du udtrykket whimsical – og synes du også, at det passer til Manelleh?

Kærlig hilsen
Maria 🧡🧡🧡

09/08/2026

Kan kunsthåndværk være med til at ændre liv?

På Kulturmødet Mors kan du møde os – Kirstine fra The -able og Maria fra Manelleh – i en samtale om kunsthåndværk som kulturarv, fællesskab og aktivisme.

Vi taler om, hvordan håndværk kan være meget mere end smukke produkter. Vi fortæller bl.a. om:

🤎 Hvordan håndværk er bærer af kultur og traditioner
🤎 Hvordan håndværk kan skabe arbejde, forsørgelsesgrundlag og fællesskab
🤎 Hvordan vi fortæller historier med respekt for de mennesker, der står bag vores produkter

Vi glæder os til en ærlig samtale om håndværk, historier og håb – og vi har planlagt en samtale, hvor du som deltager får rig mulighed for at stille spørgsmål og bliver inddraget i dialogen.

Samtalen faciliteres af CISU - Civilsamfund i Udvikling og foregår:

📍 Kulturmødet Mors
🗓️ Lørdag 22/08. Kl. 13.00-14.30
🎭 Monas Plads, KulturVejen

Har du deltaget på Kulturmødet Mors? Og ses vi mon i år?

Vi håber I hvert fald, at du har lyst til at kigge forbi ✨

Kærlig hilsen
Kirstine og Maria

06/08/2026

Toilettasker og kosmetikpunge i forskellige størrelser og alverdens skønne mønstre og farver 🧡🧡🧡

Vil du plassere din virksomhed på toppen av Gym-listen i Copenhagen?

Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.

Sted

Internet side

Adresse


Amager Boulevard 4
Copenhagen
2300

Hvad er åbningstiderne?

11:00 - 17:00