Volleyball Danmark

Volleyball Danmark

Del

Velkommen til det officielle Volleyball Danmark, samlingspunktet for sporten vi ALLE elsker

31/08/2026

ANFØRER AXEL JACOBSEN KLAR TIL EM: VIGTIG BRIK PÅ PLADS FOR DANMARK 🇩🇰


Der var længe usikkerhed om, hvorvidt landsholdsanfører Axel Jacobsen ville være til rådighed for det danske herrelandshold ved den kommende EM-slutrunde. Nu er situationen faldet på plads, og Danmark kan glæde sig over, at en af holdets absolut vigtigste profiler alligevel bliver en del af EM-truppen. 🏐

Du kan læse hele historien på vores hjemmeside: 👇https://volleyball.dk/2026/08/31/anfoerer-axel-jacobsen-klar-til-em-vigtig-brik-paa-plads-for-danmark/

31/08/2026

LODTRÆKNING TIL 1. OG 2. RUNDE I ANDELSKASSEN POKALTURNERINGEN 🏆

Igen i år er der stor tilslutning til Andelskassen Pokalturnering med 41 kvindehold og 49 herrehold.

Lodtrækningen til 1. og 2. runde fandt sted på Volleyball Danmarks kontor i Brøndby torsdag den 27. august og blev afviklet og overværet af seks medlemmer af Volleyball Danmarks og Sjællands Volleyball Kreds administration.

Volleyball Danmark har udviklet en ny hjemmeside til Andelskassen Pokalturneringen, hvor du kan få overblikket over alt fra tilmeldte hold og kampprogram til tidligere vindere og reglementer. 💻

Du finder hjemmesiden her, hvor du også kan se de fastlagte kampe for 1. og 2. runde: https://pokal.volleyball.dk/

Siden opdateres løbende i takt med, at tidspunkter for kampene endeligt fastlægges.

Photos from Volleyball Danmark's post 28/08/2026

DANSK SEJR OG UAFGJORT I LETLAND 🏐🇩🇰

Det danske herrelandshold landede sent i går aftes i Danmark igen efter et par givende dage i Letland og er gået på velfortjent weekend, inden de rejser til Tyrkiet i den kommende uge. 🛫

I Letland spillede holdet to testkampe mod det lettiske landshold, hvor første kamp endte 3-1 til Danmark, mens turens andet opgør endte 2-2, da man på forhånd havde aftalt at spille fire sæt i de to kampe.

Det var endnu en god mulighed for head coach Kristian Knudsen for at se hele truppen an på banen forud for EM. 📊

Der var godt med lettiske tilskuere i hallen, men blandt dem havde der sneget sig en dansk delegation ind med store Dannebrogsflag. 🇩🇰

Philip er udstationeret i Letland, og havde taget sine kammerater med i hallen for at støtte de danske herrer under 3-1 sejren i det første opgør.

Tusind tak for støtten! ❤️

28/08/2026

BLIV SKARPERE PÅ TEKNIKKEN MED EN TECHNICAL CLINIC 🏐👨‍🏫

Sæsonens første Technical Clinic finder sted på Amager i næste uge – og der er stadig mulighed for at være med! 📣

På mandag den 31. august kan du blive klogere på modtagning og forsvar, mens det handler om angreb torsdag den 3. september.

Har I et bestemt område, som klubbens trænere gerne vil blive endnu bedre til? Volleyball Danmark tilbyder også Technical Clinics ude hos klubber i hele landet.

I skal blot booke en hal og samle en gruppe engagerede klubfolk om et fælles emne – så sørger vi for resten.

Det kan eksempelvis være:
🏐 Modtagning og forsvar�🏐 Angreb�🏐 Hævning�🏐 Blokade

Kunne I tænke jer en Technical Clinic i jeres område eller klub? Læs mere her 👇�https://volleyball.understory.io/experience/bcc3be8c3def90f50f1e4fa45b66caee

Kontakt os på [email protected], så finder vi sammen ud af mulighederne.

Photos from Volleyball Danmark's post 28/08/2026

HISTORISK DANSK EM-DEBUT I PARA BEACHVOLLEY 🇩🇰🏐

I går er Danmark rejst til det allerførste EM i stående para beachvolley – og allerede i dag venter et stærkt polsk mandskab i Danmarks åbningskamp.

Holdet bliver coachet af Martin Olafsen fra CPH Beach og er sammensat af paraatleter med vidt forskellige sportslige baggrunde inden for blandt andet kørestolsbasket, sitting volleyball, golf, bueskydning og discgolf. Fælles for dem alle er, at de for blot tre måneder siden var helt nye i beachvolleyball.

Siden juni har holdet trænet målrettet og blandt andet deltaget i en international turnering i Bibione, Italien samt spillet to turneringer på den danske Beachvolley Tour mod etablerede beachvolleyballhold.

Nu venter den historiske EM-debut, hvor der spilles tre mod tre med én udskifter.

Danmarks kampe fredag den 28. august:

🏐 Kl. 14.10: Polen 1 – Danmark
🏐 Kl. 18.10: Danmark – Letland

Det danske hold er blevet til gennem et samarbejde mellem Copenhagen Beachvolley og Parasport Danmark med støtte fra fonde og sponsorer.

Held og lykke til hele holdet!👏

📺 Se kampene live: https://www.youtube.com/
📋 Følg turneringen: https://tournaments.paravolley.eu/ecbpv2026
📸 Følg holdet på Instagram: https://www.instagram.com/parabeachvolley.dk/

27/08/2026

DET DANSKE VOLLEYBALLLANDSHOLD ÅBNER EM OM TO UGER ✌️🇩🇰

Det danske herrelandshold i volleyball har som bekendt kvalificeret sig til EM i 2028 gennem deres flotte præstation i European League tidligere på sommeren. 🏐

Men allerede i år deltager landsholdet i EM, når de om præcis to uger indleder slutrunden mod værtsnationen Finland. 🇫🇮

Danmarks kampprogram ved EM ser således ud:

🗓️ 10. september kl. 19.00 (dansk tid): Danmark - Finland
🗓️ 12. september kl. 14.00 (dansk tid): Danmark - Holland
🗓️ 13. september kl. 14.00 (dansk tid): Danmark - Estland
🗓️ 15. september kl. 16.00 (dansk tid): Danmark - Belgien
🗓️ 16. september kl. 16.00 (dansk tid): Danmark - Serbien

Danmark skal slutte blandt de fire bedste hold i puljen for at kvalificere sig til 1/8-finalerne. Går Danmark videre, venter den første kamp i slutspillet i Torino i Italien. 🇮🇹

Alle Danmarks kampe bliver vist på Sport Live med danske kommentatorer. 📺

Vi har oprettet en fangruppe for jer, der tager turen til Finland for at se nogle eller alle kampene: https://www.facebook.com/groups/2550158708833750

Gruppen er for alle danske fans, der skal følge herrelandsholdet i Finland – både jer, der rejser med på Volleyball Danmarks officielle fantur, og jer, der selv har arrangeret turen.

Her kan I komme i kontakt med hinanden, dele praktiske tips og lave aftaler undervejs. I kan eksempelvis bruge gruppen til at aftale at mødes til dansk fanhygge før og efter kampene.

24/08/2026

TRE DANSKE SEJRE PÅ TRE DAGE! 🇩🇰🏐

Det danske herrelandshold er på tur rundt i Europa for at forberede sig til EM 2026, som starter den 10. september for Danmarks vedkomne.

Efter Nordic Cup mødtes truppen i Brøndby til et par dage med volleyballtræninger, inden turen gik til Rumænien. 🇷🇴

Der var programsat hele tre landskampe mod Rumænien fredag, lørdag og søndag, hvor Danmark kunne tilføje tre sejre til CV’et. De tre kampe endte nemlig 3-2, 3-2 og 3-0 til danskerne, og de har dermed fået en masse kamptræning med i bagagen. 🧳

I dag går turen videre til Letland, hvor der venter yderligere to landskampe på onsdag og torsdag. 🇱🇻

Træningskampene mod Rumænien, Letland (og senere på måneden Tyrkiet) er en god test frem mod EM, da alle tre nationer også deltager i turneringen. De er dog ikke i pulje med Danmark, men kan give en indikation af det niveau, der venter det danske landshold i turneringen. 💪

Til EM er Danmark i pulje med Finland, Estland, Serbien, Belgien og Holland. 🏆

Photos from Volleyball Danmark's post 21/08/2026

CAROLINE KROGH OG MIKALA MOGENSEN ER ÅRETS DANSKE VOLLEYBALLSPILLERE 2025/2026! 🎉

Afstemningen kunne ikke skille Caroline Krogh og Mikala Mogensen, som derfor begge er kåret til Årets Danske Volleyballspiller! 🇩🇰👏

Mikala skiftede inden sæsonen til den tyske storklub Allianz MTV Stuttgart, hvor hun var med til at vinde grundspillet i Bundesligaen og spille sig frem til finalen i den tyske pokalturnering. På landsholdet viste kantspilleren endnu en gang sin store betydning, da hun blev Danmarks topscorer i kvalifikationen til European League med 58 point i tre kampe.

Det er anden sæson i træk, Mikala modtager modtager den prestigefyldte hæder. 🌟

Caroline Krogh har ligeledes leveret en sæson på allerøverste niveau. Som hæver var hun med til at føre ASV Elite til sejr i Supercuppen og det danske mesterskab – og individuelt blev hun både udtaget som Årets Hæver og kåret til MVP i Volleyligaen.

Caroline sluttede desuden grundspillet med imponerende 73 serveesser – mere end dobbelt så mange som nummer to på listen – og spillede sig samtidig til en vigtig rolle på det danske landshold.
Det er første gang, Caroline Krogh kan kalde sig Årets Danske Volleyballspiller. 🙌

Stort tillykke til Mikala og Caroline med titlen som Årets Danske Volleyballspillere 2025/2026! 🇩🇰🏐

20/08/2026

Volleyball Danmark inviterer hermed alle medlemsklubber til at deltage i Landspokalturneringen 2026 for kvinder og herrer. 🏐

Landspokalturneringen er en af dansk volleyballs mest traditionsrige turneringer – og i år ønsker vi at styrke både det folkelige fællesskab i de indledende runder og den sportslige eliteoplevelse i finalerunderne. 🏆

Læs mere om den nye struktur, vigtige reglementsændringer og deltagelse på vores hjemmeside: https://volleyball.dk/2026/08/20/indbydelse-til-andelskassen-landspokalturnering-2026/

20/08/2026

MØD INSTRUKTØRERNE FRA TRÆNERWEEKENDERNE 🏐

I september måned er Volleyball Danmark værter for to Trænerweekender, der både har fokus på børne-, ungdoms- og voksentræning for nye og erfarne trænere. 🧠

De to Trænerweekender foregår i Rødovre den 19. og 20. september samt i Kolding den 26. og 27. september. Til at varetage undervisningen har vi fundet nogle yderst kompetente personer, der vil lede jer igennem weekenderne. 🙌

Du kan møde fire af dem her: https://volleyball.dk/2026/08/20/moed-instruktoererne-for-traenerweekenden/

Vil du plassere din virksomhed på toppen av Gym-listen i Brøndby?

Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.

Sted

Type

Adresse


Idrættens Hus
Brøndby
2605