09/08/2026
RASMUS NEERGAARD ER TILBAGE PÅ DANSK GRUND! 🇩🇰
Efter nogle hårde uger på PGA Tour’en i USA, hvor resultaterne ikke helt har flaske sig, vender Rasmus Neergaard nu hjem. Batterierne er tæt på opbrugte, og en velfortjent pause venter forud for efterårssæsonen, men først gælder det Danish Golf Championship, der spilles på Great Northern d. 13.-16. august 2026.
Vi glæder os helt vildt til at se dig på dansk grund igen og ønsker dig al muligt held og lykke på banen! Kom så, Rasmus – vi hepper på dig! 👏
07/08/2026
Vi har tidligere skrevet om duellen mellem Andreas Hartø og Rasmus Neergaard og lovede at linke til videoen, som Golf Showet har lavet, når den var klar. Og det er den nu!
Se den herlige video på: https://www.youtube.com/watch?v=0mWYg-sbD-s
04/08/2026
🏆 IGEN DM-GULD TIL KLUBBEN! 🏆
Kæmpe tillykke til Anders Thastrup Larsen, som i weekenden d. 1.-2. august blev Danmarksmester til DM Mid-age i Horsens! 🥇
Anders startede med en 5.-plads efter første runde, men med et ekstremt stabilt spil og runder i 71, 70 og 69 tog han en overbevisende sejr i samlet -6! Hele 5 slag foran runner-up. 💪
Anders tog ikke bare titlen som vinder af DM Mid-age – han tog også guld som bedste spiller i +40 år! 🏅
Et gigantisk tillykke med den flotte præstation og de to titler, Anders!👏
Smid gerne en ❤️ eller send en hilsen til Anders herunder! 👇
19/07/2026
KÆMPE TILLYKKE TIL RASMUS NEERGAARD!
Sikke en vanvittig flot præstation! Rasmus Neergaard-Petersen debuterede i The Open og har for alvor spillet sig ind i den absolutte verdenselite med at slutte på en fantastisk delt 9.-plads. Det er intet mindre end verdensklasse, og vi kan ikke være andet end utrolig stolte.
Kæmpe tillykke, Rasmus!
01/07/2026
⛳️ TOUR-PRO’ER INDTOG BANEN MED 140 JUNIORER! 🏌️♂️
Tirsdag den 30. juni dannede vores bane rammen om en helt fantastisk og uforglemmelig dag! Hele 140 forventningsfulde juniorer – heriblandt 14 af vores egne skarpe Furesø-spillere – fik lov til at opleve Danmarks absolutte golfelite på helt tæt hold under Makker Cup og Girls Only Tour.
Både Højgaard-tvillingerne (Rasmus og Nicolai), Nanna Koerstz Madsen og Emily Pedersen lagde vejen forbi for at skabe en golfoplevelse ud over det sædvanlige!
⭐ Tæt på stjernerne: De kvalificerede juniorer kom tæt på stjernerne, da de fik lov til enten at gå caddie eller spille 1-2 huller med dem.
🦅 Verdensklasse golf: Nicolai og Rasmus viste skræmmende styrke (bl.a. med en eagle på H3 og et direkte drive på greenen på F4!). Nanna og Emily spillede fra tee 1 og matchede de bedste mandlige amatører med deres kraftfulde drives og skarpe indspil. Imens kæmpede juniorerne bravt og flot fra tee 4!
📸 Autografer og selfies: Udover sublim golf viste de fire stjerner sig som fantastiske forbilleder. Der blev skrevet autografer på alt fra caps og T-shirts til bolde og sågar en sko!
En kæmpe tak til de fire pro’er for at give de unge spillere en oplevelse, de sent vil glemme. Også en stor tak til Danish.Golf og DGU for at arrangere denne fantastiske dag.
Vi er utrolig stolte af at lægge bane til så flotte arrangementer, der styrker fællesskabet og inspirerer næste generation af golfspillere! 💚⛳️
29/06/2026
🏆 DANMARKSMESTRE FRA FURESØ GOLFKLUB! 🏆
Helle og Willum Quist har gjort det igen – og denne gang er medaljen af guld! 🥇
I weekendens ekstreme sommervarme blev der kæmpet hårdt til DM i 2 Generationer. Feltet var spækket med nuværende og tidligere landsholdsspillere samt pro’er, men i mixed-rækken leverede vores eget mor/søn-makkerpar en sand magtdemonstration.
Om lørdagen lagde de stærkt ud med stabilt spil og en masse gode putts. Selv en lille gyser på hul 14 (hvor der måtte tre bolde i spil fra tee og en dobbelt bogey på kortet) rystede dem ikke. De overnattede på en flot 2. plads, blot ét slag efter de førende.
Om søndagen viste Helle og Willum for alvor klasse på bag-ni. De trak fuldstændig fra resten af feltet og leverede dagens absolut bedste runde i 76 slag.
Med en helt suveræn margin på hele 5 slag til sølvvinderne, kunne de lukke turneringen i samlet +6. Dermed opgraderer de officielt sidste års sølvmedalje til guld og titlen som danmarksmestre! 🏆
Stort, stort tillykke til Helle og Willum med den fantastiske bedrift!
29/06/2026
Igen får Furesø Golfklub besøg af tour-spillere. Tirsdag d. 30/6 spiller Højgaard-tvillingerne, Nanna Koerstz Madsen og Emily Kristine Pedersen med en masse juniorer på Hestkøbgaard-Farum sløjferne. De slår ud kl. 10.00 og 10.15. Kom ud og se dem spille.
Fire af de absolut bedste danske spillere giver tilbage til ungdommen og dansk golf i morgen, tirsdag den 30. juni kl. 10.00 på Furesøs anlæg. Nicolai Højgaard, Rasmus Højgaard, Nanna Koerstz Madsen og Emily Kristine Pedersen deltager alle i Makker Cup og spiller med mere end 100 danske juniorer, der enten har kvalificeret sig til matchen eller vundet en lodtrækning. Vinderne spiller med eller går caddie for de danske proer. Der er gratis adgang. Kig forbi til en uforglemmelig dag 🙏🏼🇩🇰⛳️
📸 Mark Runnacles /LET
27/06/2026
🏆 THE BATTLE OF FURESØ: Hvem er klubbens bedste herrespiller gennem tiderne? ⛳️
Der var lagt op til det helt store macho-drama, da to af Danmarks absolutte golfprofiler og Furesø-medlemmer mødtes i en direkte duel på vores smukke bane i Farum. Missionen var at finde ud af, hvem der reelt er den bedste herrespiller i Furesø Golfklubs historie over 9 intense huller.
Udfordreren var den tidligere pro-spiller og nuværende stemme bag Danmarks største golfpodcast 'GolfShowet', Andreas Hartø. Modstanderen var ingen ringere end det nuværende stortalent på DP World Tour og PGA Tour, Rasmus Neergaard-Petersen.
🏌 Vilde slag og dyb rough
Allerede på driving rangen fløj det med kække drillerier for at psyke hinanden, og da matchen først var i gang, leverede de to spillere ren underholdning for de fremmødte tilskuere. Rasmus viste ægte tour-klasse, da han på hul 6 hamrede bolden svimlende 330 meter afsted. Andreas svarede igen med vild fighterånd på hul 7, hvor han efter en længere bold-eftersøgning i brændenælderne slog et sandt mirakelslag ud af den dybe rough. Bolden landede i bunkeren, millimeter fra Rasmus bold!
👑 Det endelige punktum
Selvom Andreas kæmpede bravt og leverede flot spil undervejs, var Rasmus i en liga for sig. Med en samlet score i -2 snuppede Rasmus en stensikker sejr med 6 slag ned til Andreas.
🎥 Andreas Hartø bøjer sig i støvet!
Taberen skulle som straf bruge 30 sekunder på at rose vinderen for rullende kamera. Andreas tog det med et stort smil (og talte i øvrigt langt over tiden!), da han officielt kårede Rasmus som klubbens bedste herrespiller gennem tiderne. 👑
Hele opgøret blev optaget på video og kommer på GolfShowets YouTube-kanal.
Stor tak til de mange fremmødte tilskuere, der skabte en fantastisk kulisse så tidligt på dagen! 🙌